kanyleHjælp. Den anonyme profil GoingBig har på hjemmesiden Bodyhouse leveret en 'Injection Guide', der skal lære misbrugere at håndtere de anabole steroider sterilt.
Foto: Foto fra bodyhouse.nu

kanyleHjælp. Den anonyme profil GoingBig har på hjemmesiden Bodyhouse leveret en 'Injection Guide', der skal lære misbrugere at håndtere de anabole steroider sterilt.

Muskelmænd sprøjter sig med bakterier og tungmetaller

Anabole steroider bliver ofte produceret illegalt uden kontrol af hygiejne og kvalitet. Forgiftning og livstruende infektioner kan være resultatet.

Sundhed

Når muskelfanatikere jager nålen med anabole steroider i låret for at vokse sig store, har de ingen anelse om, hvad de reelt sprøjter i kroppen.

Præparaterne er ofte fremstillet illegalt i så usterile gør det selv-laboratorier, at bakterier, svampesporer og tungmetaller uhindret kan finde vej ned til stofferne i ampulglassene.

LÆS OGSÅ

»Det er hævet over enhver tvivl, at der kan være alt muligt stads i præparaterne. Der er ingen kontrol med kvaliteten og ingen krav til hygiejnen. Det er ren hasard«, siger overlæge Jens Halkjær Kristensen fra Rigshospitalet, der også er tilknyttet Anti Doping Danmarks anonyme telefonrådgivning, Dopinglinjen.



Dopingsager fra de danske politikredse viser, hvordan autodidakte kemikere producerer steroider i kældre, køkkener og garager til de tusindvis af dopingmisbrugere i Danmark.

Steder, hvor bakterier har gode vækstvilkår. I et tilfælde foregik produktionen bare en armslængde fra en kattebakke.

11 kilo ren doping
»Sådanne bakterier har det perfekt i en muskel, hvor temperaturen er ideel for dem. I værste fald kan resultatet være en livstruende infektion og blodforgiftning. Det er en grund til, at kravene til fremstilling af lægemidler er så skrappe, som de er«, siger Doris Irene Stenver, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen og medlem af EU’s bivirkningskomité.

Hun føjer dermed endnu et par punkter til listen over potentielle bivirkninger ved misbrug af steroider.

Bivirkninger, der i forvejen omfatter alt fra hjerteproblemer, blodpropper og depression til de mere specifikke og kønsrelaterede som tævepatter og impotens hos mænd.



Samtidig viser beslaglæggelser fra Skat, at amatørfabrikanterne i stor stil køber ufortyndede dopingmidler til fremstillingen hjem typisk fra Kina, hvor der er risiko for, at råvarerne er forurenet med blandt andet tungmetaller som kviksølv og bly.

Alene i 2011 konfiskerede tolderne næsten 11 kilo ren doping i form af blandt andet testosteron- og steroidpulver.



Netop tungmetaller kan få kedelige langsigtede konsekvenser for misbrugerne i form af kræft, skader på centralnervesystemet og kroppens vitale organer.

Klar over risikoen

»Uanset om man sprøjter kviksølv, bly eller bakterier direkte ind i en muskel, siger det næsten sig selv, at det er usundt«, siger Jens Halkjær Kristensen. Politiken har talt med nuværende og tidligere dopingmisbrugere. De fortæller, at risikoen for bivirkninger er noget, man som bodybuilder vælger at leve med.

LÆS OGSÅ »Alternativet er jo ikke at tage steroider«, siger en af bodybuilderne, der ikke ønsker at stå frem med navn. »For der kører så mange skræmmekampagner om doping, som man enten kan tage til sig eller skubbe fra sig. Det er et valg, man træffer«, siger han. At dømme ud fra de mest benyttede internetfora som Bodyhouse og Musclezone tyder alt på, at misbrugerne er fuldt ud klar over risikoen.





Hjemmesiderne svømmer over med muskelmænd, der diskuterer, hvordan de bedst muligt undgår infektioner – og ikke mindst, hvad man skal gøre, når først benet værker og feberen raser under en infektion.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce