SELVSVING. 40-årige Jakob Eriksen har aldrig været god til at falde i søvn. Men da han fik børn og karriere begyndte de mange vågne nattetimer for alvor at stresse ham.
Foto: Jacob Ehrbahn

SELVSVING. 40-årige Jakob Eriksen har aldrig været god til at falde i søvn. Men da han fik børn og karriere begyndte de mange vågne nattetimer for alvor at stresse ham.

Sundhed

En halv million danskere kan ikke sove

40-årige Jakob Eriksen fik vendt et helt livs søvnproblemer på få uger.

Sundhed

Helt op mod hver femte dansker oplever søvnløshed. For de fleste er det forbigående. Men for omkring 10 procent af danskerne er problemet gået hen og blevet kronisk. For 300.000 er den kroniske søvnløshed så udpræget, at de er voldsomt påvirkede af træthed om dagen. Sådan lyder den dystre vurdering fra Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital.

Her sidder landets førende søvnekspert og eneste søvnprofessor, Poul Jennum. Han kalder omfanget af søvnløshed blandt danskerne »meget bekymrende«:

»Søvnløshed er den største søvnforstyrrelse, vi har. Den rammer rigtig mange danskere, men er overset og dårligt behandlet. Der er brug for meget mere fokus på det her problem«, siger Poul Jennum.

LÆS ARTIKEL

Flere undersøgelser dokumenterer danskernes dårlige søvn. Senest Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil for 2013, hvor hele 41 procent af danskerne selv siger, at de har været generet af søvnbesvær inden for de seneste 14 dage. Heraf har 11 procent været meget generet.

»Søvnbesvær har et omfang blandt danskerne og så tilpas mange helbredsmæssige effekter, at vi må kalde det et folkesundhedsproblem«, siger professor i social medicin Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Typiske tegn på søvnbesvær – i lægesprog insomni eller søvnløshed – er, når man de fleste af ugens dage vågner alt for mange gange i løbet af natten eller alt for tidligt og ikke kan falde søvn igen. Eller hvis man har så svært ved at falde i søvn, at man vender og drejer sig i timevis.

Den sidste kategori tilhørte 40-årige Jakob Eriksen.

»Jeg har altid været dårlig til at sove. I perioder har jeg ligget vågen i mange timer hver nat«, fortæller han.

I frustration prøver de søvnløse danskere alt. Især alle de gængse søvnråd som at sove i et køligt rum, ikke spise og motionere tæt på sengetid og forvise smartphonen fra soveværelset. Men karakteristisk er det, at ingen af rådene hjælper på den kroniske søvnløshed.

»Jeg vil karakterisere de fleste søvnråd som husråd med lav videnskabelig evidens«, siger søvnprofessor Poul Jennum.

Søvnløse Jakob Eriksen prøvede også alt. Men kun sovepiller en enkelt gang. Han kunne ikke lide tanken om at manipulere kemisk med sin hjerne.

Sovemedicin er ellers en løsning, mange vælger. Omkring 240.000 danskere tog sovepiller på et eller andet tidspunkt i 2013, viser tal, som Danmarks Apotekerforening har trukket for Politiken.

»Behandlingen for søvnbesvær er ikke god. Vi behandler desværre alene med sovemidler«, erkender Poul Jennum.

Sovepiller hjælper ikke på stress

Behandling med sovemidler sker, på trods af at alle eksperter på området er enige om, at søvnløshed som regel skyldes livsomstændigheder, som sovepiller ikke hjælper det mindste på. Nemlig stress, sorg og bekymringer. For de fleste forsvinder søvnløsheden igen, når stressen eller sorgen går over.

»Livet som sådan giver søvnforstyrrelser. Økonomi, børn, stress og sorg kan gøre os pressede. Når situationen har løst sig, forsvinder søvnproblemet normalt igen«, fortæller psykolog Torben Jager Petersen, der er akkrediteret søvnspecialist gennem den europæiske søvnforskningsforening ESRS og driver den private søvnklinik Scansleep.

Men for omkring 10 procent hænger søvnløsheden ved. Og bliver kronisk.

Jakob Eriksen havde lært at leve med, at han i perioder var en dårlig sover. Det kom og gik og var ikke noget, han gjorde et problem ud af. Det havde heller ikke indflydelse på hans liv. Lige indtil han fik børn og karriere.

»Job og børn gjorde mig for alvor presset på søvnen, fordi jeg pludselig følte mig ekstremt afhængig af at kunne sove«, fortæller Jakob Eriksen, der er far til tre små børn, advokat og arbejder som rådgiver i den finansielle verden.

Pludselig blev det en enormt bekymrende faktor for ham, at han ikke kunne falde i søvn.

»Når man skal op klokken 6 om morgenen, smøre madpakker, hjælpe børnene i tøjet og aflevere dem, kommer hjem klokken 18, laver aftensmad og putter børn for at åbne computeren klokken 20 og først klapper den sammen igen klokken 24, er det ikke de bedste forudsætninger for at sove«, siger han.

Stress i hverdagen og hårde krav om at klare sig godt hører til de væsentlige årsager til, at så mange danskere får problemer med søvnen, forklarer professor Finn Diderichsen.

Selv om Sundhedsstyrelsens to store sundhedsprofiler for 2010 og 2013 ikke viser den store stigning i antallet af søvnbesværede danskere, peger andre undersøgelser ifølge Finn Didrichsen på »en kolossal stigning« siden 1980’erne. Stress er hovedskurken, mener folkesundhedsprofessoren.

»Stress påvirker gennem mange mekanismer. Både hvor meget vi ryger, drikker og spiser, men også på mere psykiske mekanismer som søvn. I den forstand er stress et meget stort problem, fordi påvirkningen er så omfattende og langsigtet, at det også kan gå hen og give kronisk dårlig søvn«, siger Finn Diderichsen.

»Jo større krav der er, des mere udsat er du for at få søvnproblemer. Rigtig mange af dem, der har søvnproblemer, er højtydende og har ofte en problematik omkring perfektionisme«, siger psykolog og søvnspecialist Torben Jager Petersen.

Tabuet omkring søvn er stort.

»De fleste med søvnbesvær går meget stille med dørene. De skjuler det og går meget langt for at opretholde en produktivitet på arbejdet«, forklarer Torben Jager.

Fik katastrofetanker

Jakob Eriksen, der har sovet dårligt hele sit liv, giver ikke job og præstationspres skylden for sit søvnbesvær. Det startede længe inden. Alligevel kom der et element af pres ind i søvnbesværet, efter han fik børn og karriere. Et pres, han lagde på sig selv.

»Når jeg lå vågen, havde jeg en tendens til at tænke i katastrofer. Hvis ikke jeg får sovet, kan jeg ikke klare i morgen. Så bliver jeg fyret, og så kan vi ikke betale huslejen. Så må vi bo i en ghetto, og så bliver børnene ulykkelige, og så kørte den derud af. Dér blev sandsynligheden for at falde i søvn ret lille«, forklarer han.

I Sundhedsstyrelsens store rapport ’Stress i Danmark – hvad ved vi?’ fra 2007, der er den eneste af sin art, samles al viden om stress. Her fremgår det, at søvnen ikke kun er påvirket i det begrænsede tidsrum, hvor stressbelastningen finder sted, men også på længere sigt på grund af bekymringer, uvished og ængstelse for fremtiden – og ærgrelser, grublen og rugen over ting, der for længst er overstået.

»Hermed kan begivenheder, der tilsyneladende kun fylder få minutter eller timer, komme til at fylde mange måneder eller år i et menneskes liv«, lyder det i rapporten.

Karakteristisk for kronisk søvnløshed er også, at de ramte udvikler dårlige tanker eller vaner som at stå op og lave noget helt andet, hvis man ikke kan sove, eller gå tidligere og tidligere i seng. Begge dele forsøgte Jakob Eriksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man skaber en næsten religiøs drejebog, man skal igennem for at sove. Men man skal ikke sidde i stuen og lægge huslån om, når man ikke kan sove«, siger han.

Problemet er, at søvnråd groft sagt er overflødige for alle de danskere, der sover udmærket, mens de er utilstrækkelige for alle dem, der ikke kan sove. Måske endda forværrende, påpeger psykolog og søvnterapeut Torben Jager Petersen:

»Det er ekstra fortvivlende og frustrerende, når man kan tjekke af på alle søvnråd, men stadig ikke kan sove«, forklarer han.

Knud Juel, forskningsleder og professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, er enig i, at søvnråd er en ringe hjælp for de mange søvnbesværede danskere. Men af andre grunde.

»Når det gælder gode råd om at undgå overvægt, få motion og sove godt, må vi jo bare sige, at samfundet har ændret sig i en uheldig retning, så de faktorer er blevet meget svære at styre. Samfundet modarbejder sund mad og god søvn og er indrettet sådan, at vi ikke behøver at bevæge os«, siger Knud Juel.

Tankerne skal ændres

Søvnforskning peger på, at søvnløshed skal løses med mentale redskaber og ikke medicinske. En undersøgelse fra Berkeley University i Californien, USA, viser, at 70-80 procent af søvnløse får gavn af en særlig psykologisk terapiform – kognitiv adfærdsterapi – som går ud på at ændre den søvnløses tanker om søvn. En tredjedel bliver decideret gode sovere bagefter. Patienterne falder hurtigere i søvn, vågner sjældnere op, og de vågne perioder bliver kortere.

Ifølge Poul Jennum er behandling med psykologiske redskaber overlegen i forhold til sovemidler, men der er meget lidt fokus på det.

»Man har puttet hele området under samme hat og gjort søvnbesvær til en lidelse, der skal behandles medicinsk. Når folk er kommet ned til egen læge og har sagt, de ikke kan sove, har de fået en pille. Der har været meget lidt fokus på, om der var adfærd eller tanker, man kunne ændre på i stedet for«, forklarer han.

Men psykologhjælp er ikke et tilbud i offentligt regi for søvnpatienter. Vil man klare sine søvnproblemer med terapi i stedet for sovemedicin, skal man selv betale for det på private klinikker som Scansleep. Det er ifølge Poul Jennum ikke realistisk, at 500.000 danskere får gratis terapi mod deres søvnløshed.

»Prøv lige at regne det ud. Det giver slet ikke mening at tænke på det. Det er der ingen politikere, der har lyst til at betale for«, siger han.

Professor i folkesundhed og social medicin Finn Diderichsen tror heller ikke på en løsning med »en hær af søvnterapeuter«. Han tror derimod på mere oplysning, herunder kvalificerede råd målrettet søvnløshed.

Poul Jennum er enig. Så kan mindretallet, der lider af svær søvnløshed, få hjælp hos specialister, mens de kronisk søvnløse kunne hjælpes med generelle helbredsråd om kost, rygning, alkohol og motion suppleret med søvn, samt vejledning hos praktiserende læger, der har efteruddannelse i søvnterapi.

Stærke mænd sover

Jakob Eriksen var godt klar over, at hans søvnproblemer sad i hovedet. Da han samtidig selv lever af at rådgive folk, var det ikke en overvindelse at søge hjælp. Han googlede ’psyke’ og ’søvn’, og så dukkede den kognitive adfærdsterapi op.

»Jeg kunne allerede ved den første samtale mærke, at jeg havde ramt løsningen her. Det var ikke, fordi der var stor magi i det«, fortæller Jakob Eriksen.

I terapien fortalte psykologen, at man ikke dør af at sove for lidt, men højst bliver træt.

»Det blev afdramatiseret for mig. Jeg vidste det jo egentlig godt, men jeg havde ikke pondus nok til at overbevise mig selv. Der skulle andre til«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han lærte, at sengen kun er til at sove i. Ikke til at ordne verdenssituationen i. Han lærte også at ’holde nat’. Satte han sig ind i stuen, var det kun for at sidde stille og kigge ud i rummet. Og så fik han besked på at begrænse sin søvn ved at gå langt senere i seng og stå tidligere op, så han kun lå i sengen, når han var rigtig træt.

»Efter få dage, hvor du kun må sove fire-fem timer, varer det ikke længe, før du sover«, siger Jakob Eriksen.

Han nåede at gå hos psykologen fire-fem gange, og i dag er et helt liv som dårlig sover vendt.

»Når jeg går i seng i dag, føler jeg ikke, at jeg skal præstere noget særligt. Det er ikke længere fuldstændig afgørende, om jeg kan falde i søvn, for nu ved jeg, at der findes værktøjer, der kan få mig på ret køl hurtigt. Og at løsningen er helt vildt enkel«.

Han tror ikke, at egenbetalingen af terapien er den største forhindring for, at flere danskere får bugt med deres søvnløshed. Det er tabuet, der står i vejen.

»Jægersoldaten kan sove på en sten når som helst og bare slukke. Vi forbinder det med styrke at kunne sove, mens det at ligge vågen om natten er et svaghedstegn«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce