Mænd starter tidligt livsfarlig vane med at skippe lægebesøg

Tre gange så mange unge mænd som kvinder har ikke været til lægen i mere end et år, viser ny opgørelse. En risikoadfærd, der »slår dem i ihjel i hobetal« senere i livet.

Sundhed

Seks måneder nåede 19-årige Jimmy Nguyen at gå rundt i den vildfarelse, at hans smerter i brystkassen skyldtes overanstrengelse fra vægttræning.

»Jeg har det med at overdrive tingene. Også min træning. Derfor tænkte jeg selv, at det nok var en skade«, fortæller Jimmy, der i dag er 22 år.

Det samme tænkte hans praktiserende læge, og sammen lod de månederne gå, mens de så ‘skaden’ an. Da Jimmy til sidst fik lymfekirtler på størrelse med hønseæg, stod det klart. Han have kræftsygdommen Hodgkins Lymfon i stadie 2.

Jimmys historie illustrerer den alvorlige konsekvens af helt nye tal, som Forum for Mænds Sundhed i dag offentliggør. En undersøgelse gennemført blandt 15-25-årige mænd og kvinder viser, at tre gange så mange unge mænd (26 procent) som kvinder (9 pct.) går mere end et år uden at være hos lægen.

Inden for den seneste måned er det næsten dobbelt så mange unge kvinder (26 pct.) som mænd (15 pct.), der har været hos lægen.

»Undersøgelsen viser, at de unge mænd allerede tidligt etablerer de ældre mænds risikoadfærd ved ikke at gå til lægen og ikke reagere på sygdomssymptomer«, siger chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed, som står bag rapporten, der sætter fokus på unge mænds forhold til sygdom.

Samtidig med, at de unge mænd ikke går til læge, er de overrepræsenteret i dødsstatistikkerne. Hver gang, der dør 100 kvinder i 15-24-årsalderen, dør der 300 unge mænd, viser tal fra Dødsårsagsregistret. Tal fra Danmarks Statistik viser, at indtil det 25. år har mænd 40 procent større dødelighed af kræftsygdomme end kvinder.

»Det er da en kønsfaktor, der vil noget«, siger Svend Aage Madsen.

Men det er jo trods alt meget få unge i alderen 15-25 år, der rent faktisk dør. Er der overhovedet grund til at være bekymret?

»Ja, det er heldigvis få, men undersøgelsen viser, at man kan slå en streg med en lineal fra den sundhedspsykologi, vi allerede ser i de unge år, til den psykologi, der slår mænd ihjel i hobetal, når de når op i alderen«, siger Svend Aage Madsen om uligheden mellem mænd og kvinders sundhed, der blandt medvirker til, at mænd lever fire år kortere end kvinder i Danmark.

»Skal vi rykke ved noget i mænds sundhed, ser det jo ud til, at vi skal gøre det langt tidligere i livet«, mener Svend Aage Madsen.

Kvinder får mænd til lægen

Professor i Folkesundhed på Syddansk Universitet Knud Juel er enig i, at mænds færre lægebesøg især senere i livet medvirker til, at de er overrepræsenteret i kræft- og hjertekardødelighed.

Men han peger også på, at graviditet og prævention er med til, at unge kvinder er overrepræsenteret i unges lægebesøg.

»De unge kvinder har flere ’obligatoriske’ grunde til at gå til lægen«, påpeger professor Knud Juel, men medgiver samtidig, at det nok giver kvinderne en fordel:

»Måske de obligatoriske besøg hos lægen gør, at kvinder i højere grad end mænd oplever det som normalt at søge læge også i andre situationer«, lyder det fra Knud Juel. Han mener, at det er mindre interessant at kigge på mændenes alder end deres civilstatus.

»Den væsentligste faktor for mænds sundhed er, om de er i parforhold eller ej. Der skal en kvinde til at få en mand til lægen«, påpeger professoren i folkesundhed på Syddansk Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skræmmekampagner dur ikke

Rapporten fra Forum for Mænds Sundhed viser også, hvad årsagen til de unge mænds få lægebesøg kan være.

30 procent flere unge kvinder end unge mænd tænker på, om de har en alvorlig sygdom. Dobbelt så mange unge mænd (40 pct.) end kvinder (20 pct.) tænker aldrig på det.

»Det er godt, at de har det sådan, at det går nok. De skal jo leve deres liv. Men nogle gange er der også noget, der ikke går over, og det vil vi også gerne lære dem«, siger Svend Aage Madsen, der vil have meget mere fokus på sundhedskommunikation til unge.

Hos Kræftens Bekæmpelse vil man også gerne ud med budskabet om, at unge rent faktisk kan blive alvorligt syge. Hvert år rammes 1.400 unge i alderen 15-39 år af kræft. Men i projekt Ung Kræft ved man også, at det er en meget svær balancegang at kommunikere sygdom til unge.

»Vi skal ikke indgyde unødvendig frygt i deres liv. Derfor skal man tænke grundigt over, hvordan man kommunikerer. Det skal ikke være en skræmmekampagne, men snarere empowerment – ’tro på dine symptomer’. Og slå i bordet, hvis din læge heller ikke lytter«, siger Tina Brændgaard Nissen, projektleder for Ung med Kræft.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce