SKOLESTART. For tusindvis af danske børn betyder sommerferiens afslutning også første skoledag
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

SKOLESTART. For tusindvis af danske børn betyder sommerferiens afslutning også første skoledag

Sundhed

Guide: Sådan giver du dit barn en skolestart uden skadelig kemi

Stoffer i skoletasker, madkasser, drikkedunke og madpapir kan skade dit barn.

Sundhed

I denne uge begynder tusindvis af børn i skole, og mange får brug for en ny skoletaske, penalhus, drikkedunk eller madkasse.

Men hvordan styrer du uden om den skadelige kemi i junglen af skoletasker? Og hvad skal du kigge efter, inden dit barn forelsker sig i den mønstrede drikkedunk? Politiken guider dig og dit barn til en skolestart uden skadelig kemi.

Penalhus

Når I leder efter penalhus, skal I gå efter et, der er CE-mærket som legetøj. CE-mærket fortæller, at producent eller importør står inde for, at produktet overholder kravene for legetøj.

Der er strengere krav til, hvad legetøj må indeholde og frigive af kemiske stoffer. Så mærket hjælper dig med at styre udenom de farligste ftalater og stoffer, som er kræftfremkaldende.

Skrivegrej

Også når I køber blyanter, viskelædere og andet, der skal i penalhuset, er det en god idé at tjekke, at det er CE-mærket som legetøj.

Skoletaske

Inden I går ud og investerer i skoletasken, kan du spørge forhandleren, om den indeholder stoffer fra EU’s såkaldte kandidatliste. Modsat penalhus og skrivegrej skal skoletasken nemlig ikke leve op til de samme krav som det CE-mærkede legetøj.

I stedet kan du spørge ind til, om tasken indeholder kemikalier fra EU’s kandidatliste. Det er en liste over stoffer, der er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller på andre måder særligt skadelige. Det har du krav på at få oplyst som køber - dog skal forhandleren ikke kunne svare, mens du står i butikken, men har en svarfrist på 45 dage.

Hvis du ikke har tålmodighed til at vente 45 dage, kan du med fordel hente app'en 'Tjek Kemien' eller tjekke hjemmesiden tjekkemien.dk.

Hvis en forælder før dig har spurgt ind til kandidatlistestofferne i eksempelvis en bestemt skoletaske, kan du finde svaret her, og du slipper for at vente 45 dage. App og hjemmeside er udviklet af Forbrugerrådet TÆNK med støtte fra Miljøministeriet og kan hentes gratis til både iPhone og Android i App Store og Google Play.

Kilde: Shima Dobel, kemiker hos Miljøstyrelsen.

LÆS MERE:

Drikkedunk

Når du skal navigere igennem junglen af drikkedunke, er det en god idé at gå efter det symbol, der viser et glas og en gaffel ved siden af hinanden. Det betyder, at produktet er egnet til opbevaring af fødevarer.

Du kan også bruge din lugtesans, inden du handler. Hvis drikkedunken lugter kemisk, vil den også nogle gange give vandet en kedelig afsmag. Det er ikke nødvendigvis sundhedsskadeligt, men bare ikke særligt lækkert.

Madkasse

Her kan du igen med fordel gå efter glas- og gaffelsymbolet. Og så skal du huske på, at det ikke altid er en god idé at smide madkassen i mikroovnen, hvis du opvarmer en portion spaghetti og kødsovs fra aftenen før.

Varmen kan nemlig gøre, at der overføres plaststoffer fra madkassen til maden, hvis ikke madkassen direkte er beregnet til opvarmning. I så fald står det på madkassen.

Madpapir

Du skal kigge efter Svanemærket, når rugbrødsmadderne skal pakkes ind. Så er du nemlig sikker på at undgå flourerede stoffer i madpapiret.

Nogle producenter putter flourerede stoffer i papiret for at gøre det fedt- og vandafvisende, men stofferne kan også være kræftfremkaldende og skade evnen til reproduktion. Vælger du Svanemærket madpapir, er du sikker på at undgå de giftige flourerede stoffer.

Kilde: Charlotte Legind, miljøkemier i kontoret for Kemi- og Fødevarekvalitet hos Fødevarestyrelsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce