Prisafhængigt. Erfaringer fra Norge og England viser, at hver gang prisen på cigaretter hæves med 10 procent, falder forbruget med 4 procent.
Foto: Katinka Hustad(Arkiv)

Prisafhængigt. Erfaringer fra Norge og England viser, at hver gang prisen på cigaretter hæves med 10 procent, falder forbruget med 4 procent.

Sundhed

De sidste 17 procent ryger stædigt videre

Antallet af rygere har i 4 år været stabilt. Politikere lukker øjnene for de 13.900 årlige dødsfald, siger patientforeninger.

Sundhed

Hvert år dør 13.900 danskere som en direkte konsekvens af deres rygning. Det tal vil formentlig ikke falde i fremtiden.

Antallet af dagligrygere har siden 2011 ligget helt stabilt på 17 procent – også i 2015. Det viser en ny måling fra Gallup om danskernes rygevaner, som Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen står bag.

»Alt tyder på, at vi er nået så langt, vi kan komme med at sænke andelen af rygere i Danmark med de typer af tiltag, som vi bruger i øjeblikket«, siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Mads Lind. »Skal vi endnu længere ned, vil det nok kræve nye eller andre typer initiativer, der kan motivere endnu flere til at holde op med at ryge og forhindre nye rygere i at begynde«.

Skillevej

Ifølge Sundhedsstyrelsen er rygning den enkeltfaktor, der har »størst negativ betydning for den danske folkesundhed«. Hver 4. dansker dør af sygdom forårsaget af rygning.

Den danske folkesundhed står dermed ved en skillevej. Siden 1953, da næsten 60 procent af befolkningen røg daglig, er antallet af rygere faldet år for år indtil 2011.

Enten accepterer vi det stabile antal rygere og al sygdom og dødsfald relateret til rygning. Eller også kræver det en markant øget politisk indsats, påpeger patientforeningerne bag undersøgelsen.

»Vores folkevalgte adresserer slet ikke det enorme problem, som rygning medfører. Både for den enkelte, de pårørende og for arbejdspladserne. Og det er så trist at iagttage. Hvis der kom en tandpasta, som 10 mennesker døde af hvert år, ville politikerne stå i kø for at forbyde det. Når 13.900 hvert år dør som en direkte konsekvens af rygning, så lader politikerne, som om problemet slet ikke eksisterer«, siger Leif Vestergaard Pedersen, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Annonce

Kim Høgh, administrerende direktør i Hjerteforeningen, er enig: »Mange rygere vil jo gerne stoppe. Derfor forstår jeg slet ikke den politiske modvilje mod yderligere strukturelle tiltag. Der er slet ingen politisk vilje til at gøre noget, desværre«.

Ifølge undersøgelsen vil 62 procent af rygerne gerne kvitte tobakken. 74 procent af rygerne eller eksrygerne siger, at de ikke ville ryge, hvis de skulle leve deres liv om.

Pris er altafgørende

Patientforeningerne foreslår langt dyrere cigaretter, som det kendes fra Norge, Irland eller England. Hver gang prisen hæves med 10 procent, falder forbruget med 4 procent. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er cigaretprisen den absolut vigtigste faktor til mindre rygning.

Forbud mod synlige cigaretter ved kassen i kiosker og butikker – som tobaksindustrien betaler store summer for at få adgang til som reklamesøjle – vil også få færre til at købe cigaretter, især børn og unge. Det er vedtaget i Storbritannien og allerede indført i Irland og Norge.

Neutrale, standardiserede cigaretpakker uden brands, der allerede eksisterer i Australien, er en anden mulighed, da tobaksindustrien så ikke kan bruge pakken som reklamemulighed, som det sker i dag. Det er vedtaget i Irland, England og Frankrig og indføres i løbet af 2016.

Massivt fokus på rygestopkurser på arbejdspladser, i kommuner og regioner og en opstramning af den nuværende rygelov vil også føre til færre rygere, mener foreningerne.

»I dag må man ryge alle andre steder, end hvor rygning er forbudt. Det bør være lige omvendt. Rygning skal være forbudt alle andre steder, end hvor det er tilladt, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Annonce

Annonce

Annonce

Forbud mod damp

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ældre- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), der er i Norge på tjenesterejse.

Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, afviser yderligere tiltag end dem, der allerede er på trapperne.

I løbet af foråret regulerer Folketinget brugen af e-cigaretter, så unge under 18 eksempelvis ikke længere må købe den elektroniske røg, ligesom der indføres dampforbud på skoler og daginstitutioner. EU’s tobaksvaredirektiv træder også i kraft med endnu større advarsler på cigaretpakken.

»Vi har en ambition om at skærme de unge, men også tage initiativer, der forhåbentlig sikrer, at færre begynder at ryge«, siger hun.

Venstre afviser dyrere cigaretter, da det vil øge grænsehandlen.

Dansk Folkeparti afviser også yderligere stramninger over for rygerne:

»Nogle mennesker har større problemer, end at de ryger. Tror man, at man kan løse alle sundhedsproblemer ved at få alle til at holde på med at ryge, er man helt galt på den. Vi mener, at vi ikke bør satse på dem, der har været rygere i lang tid, og få dem til at holde, men i stedet sikre, at unge ikke starter. Man taler altid priser og tilstedeværelse af tobak i stedet for at se på grunden til, at unge ryger«, siger sundhedsordfører Liselott Blixt.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce