Træning. Chancerne for at bliver tilbudt genoptræning efter en operation er otte gange større på Fyn og Sjælland som i Jylland. Genoptræning vigtigt for at få sin normale førerlighed tilbage, mener Forskningsleder på Københavns Universitet, der kalder udviklingen »meget mærkelig«
Foto: NISSEN MADS

Træning. Chancerne for at bliver tilbudt genoptræning efter en operation er otte gange større på Fyn og Sjælland som i Jylland. Genoptræning vigtigt for at få sin normale førerlighed tilbage, mener Forskningsleder på Københavns Universitet, der kalder udviklingen »meget mærkelig«

Find din region: Fyn og Sjælland giver 8 gange mere genoptræning efter operationer end Jylland

Ekspert kalder tallene »meget mærkelige«. I hendes verden genoptræning vigtigt for de fleste.

Sundhed

Vil du gerne tilbydes genoptræning efter en operation i eksempelvis hofte eller knæ, kan du være glad, hvis du bor på Fyn eller Sjælland. Og tilsvarende ærgerlig, hvis du er fra den vestlige side af Lillebælt.

Sygehuse på Fyn og Sjælland henviser nemlig langt oftere deres patienter til genoptræning, end de gør i Jylland. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning (Kora).

På nogle sygehuse har patienten helt op til otte gange større sandsynlighed for at få genoptræning end på andre sygehuse – vel at mærke efter samme slags operation.

Nogle punkter dækker enkelte hospitaler, mens andre dækker hele regioner.

Størst er forskellen fra Hvidovre til Kolding: Kun 12 procent af de undersøgte hoftepatienter på Kolding Sygehus blev henvist til genoptræning, mens helt op mod 96 procent af patienterne gjorde det på Hvidovre Hospital.

Kora: »Vi kan kun undre os«

Selv om hofteoperationer er den behandling, hvor antallet af tilbud om genoptræning varierer mest, så er der også stor forskel, når det gælder andre operationer. Efter knæoperationer er der eksempelvis 4,5 gange større sandsynlighed for at blive henvist til genoptræning på nogle sygehuse frem for andre.

Vi opererer årligt knæ for 600 mio. kroner:

Seniorprojektleder Simon Feilberg, der står bag undersøgelsen, vil ikke sige noget om, hvilket niveau af genoptræning, hospitalerne bør stræbe efter.

»Det er en sundhedsfaglig vurdering, hvad der er det rette niveau. Vi kan blot konstatere og undre os over, at der er så stor forskel«, forklarer han i forbindelse med rapportens udgivelse i sidste uge.

Henvisningerne foregår som såkaldte visitationer. Det betyder, at patienterne bliver henvist på baggrund af en faglig vurdering fra deres læge. Og de vurderinger spiller ifølge Simon Feilberg en stor rolle, når det kommer til at finde en forklaring på de store forskelle fra hospital til hospital.

»En del af det bunder i, at man visiterer forskelligt på de forskellige sygehuse, og det vil altid være en induviduel vurdering fra den pågældende læge, om en borger skal have en genoptræningsplan efter sin operation. Der kan også ligge noget slør i, at man har nogle forskellige behandlingsprogrammer på sygehusene, der kan tælle forskelligt i statistikken, men når forskellene er så store som her, kan det ikke alene være en forklaring«, siger han.

Patienter, der træner, kommer sig langt hurtigere

Mens Kora ikke selv vil vurdere, hvor meget genoptræning, hospitalerne bør tilbyde, vækker den store mangel på genoptræningstilbud undren på Syddansk Universitet.

Forskningsleder på universitetets Institut for Idræt og Biomekanik, Ewa M. Roos, forsker i knæ- og hofteoperationer, og hendes erfaring er, at langt de fleste patienter har godt af et tilbud om genoptræning.

EFTER TRÆNINGSFORLØB:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er meget mærkeligt. I min verden tænker jeg, at de fleste har brug for en genoptræningsplan, for du er nødt til at komme i gang med at røre dig og træne for at få det bedre og kunne bevæge dig ordentligt efter en operation. Mange har haft smerter og manglet tilid til deres krop i årene forud for operationen og er derfor blevet mindre fysisk aktive. Skal man øge sit kondital og få sin muskelstyrke tilbage, så er der brug for genoptræning. Det kommer ikke af sig selv«, forklarer hun.

»Vi lavede et projekt, hvor vi genoptrænede patienter forud for deres operation, og der kunne vi se, at de efterfølgende kom sig dobbelt så hurtigt som patienter, der ikke havde trænet op til operationen. Og jeg er overbevist om, at vi ville se samme tendens for dem, der får en ordentlig genoptræning efter deres operation«.

Skal man øge sit kondital og få sin muskelstyrke tilbage efter en operation, så er der brug for genoptræning. Det kommer ikke af sig selv.

At genvinde sin normale bevægelighed efter en operation er vigtigt, ikke bare for komfortens skyld, men også for at sikre et ordentligt helbred på længere sigt.

»At kunne være fysisk aktiv er jo enormt vigtigt i forhold til at mindske risikoen for diabetes, hjerte-kar-sygdomme og fremme ens generelle helbred. Og hos mennesker over 65 er den hyppigste barriere til det at være fysisk aktiv netop, at så mange har smerter i hofter eller knæ« slutter Ewa M. Roos.

Mindst 89 procent tilbud på Fyn og Sjælland - højst 34 i Jylland

Generelt er chancen for at få en genoptræningsplan med hjem efter din operation større, hvis du bor øst for Lillebælt, end hvis du er bosat i Jylland.

På de to højest scorende jyske hospitaler - Sygehus Sønderjylland og Sygehus Thy-Mors - bliver 34 procent af patienterne henvist til genoptræning. Til sammenligning henviser alle hospitaler på Fyn og Sjælland mindst 89 procent af deres patienter.

FØRENDE ORTOPÆDKIRURG:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce