VIRKNING. Rygeloven, som blev vedtaget i 2007 i Danmark, har haft gavnlige effekter for samfundet.
Foto: JACOB EHRBAHN

VIRKNING. Rygeloven, som blev vedtaget i 2007 i Danmark, har haft gavnlige effekter for samfundet.

Sundhed

Rygeloven gavner både aktive og passive rygere

International analyse viser, at færre nu bliver syge af passiv rygning, især falder risikoen for hjertekarsygdomme.

Sundhed

Nu er det dokumenteret. Rygeloven virker. Også for dem, der ikke ryger. Det viser en ny, stor såkaldt Cochrane-analyse fra en gruppe irske forskere, der er støttet af de nationale sundhedsmyndigheder.

Rygelovene har reduceret antallet af sygdomme i forbindelse med passiv rygning, særligt markant ses det ved hjerte-kar-sygdomme, der ifølge analysen er reduceret markant.

Analysen dokumenterer, at rygning ikke kun har konsekvenser for dem, der ryger, men også dem som ufrivilligt er i kontakt med tobaksrøg

»Det her er et meget grundigt stykke forskning, som bekræfter, hvad vi havde en mistanke om. Nemlig at rygeloven har reduceret skadevirkningerne ved passiv rygning. Færre bliver hjerte-kar-syge af det«, siger dr.med. Karsten Juhl Jørgensen, seniorforsker ved Det Nordiske Cochrane Institut i København.

Kan påvirke lovgivningen

Han mener, at de nye resultater kan få en betydning for lovgivning om rygning i fremtiden.

»Analysen dokumenterer, at rygning ikke kun har konsekvenser for dem, der ryger, men også dem som ufrivilligt er i kontakt med tobaksrøg. Og en måde at beskytte dem på er ved at lovgive endnu mere på området«.

LÆS ARTIKEL

Karsten Juhl Jørgensen forklarer, at analysen er baseret på 77 videnskabelige undersøgelser fra 21 lande i hele verden, der alle har undersøgt effekten af de forskellige nationale rygelove i forhold til sygdomsforekomst fra passiv rygning. Og derfor er grundlaget for konklusionerne meget solidt, fastslår han.

Resultaterne er dermed ifølge Karsten Juhl Jørgensen en understregning af, at også den danske rygelov, som blev vedtaget i 2007, har haft gavnlige effekter for samfundet.

Kræft viser sig først senere

Kræftens Bekæmpelse er meget tilfredse med resultatet af analysen, selv om konklusionen ikke kommer bag på projektchef for tobaksforebyggelse Niels Kjær Them.

»Det er en rigtig positiv udvikling, og analysen understreger, hvad vi håbede på. Nemlig at et røgfrit miljø øger sundheden blandt befolkningen, og det er selvfølgelig rigtig godt«, siger han.

Undersøgelsen fastslår, at ud af de 44 videnskabelige studier, der fokuserer særligt på hjerte-kar-lidelser, viste 33 et signifikant fald i antallet af hjertesygdomme efter indførelsen af rygelovene i de forskellige lande, som undersøgelsen så nærmere på.

Når antallet af dødsfald fra hjerte-kar-sygdomme allerede kan ses, skyldes det, at det groft sagt er 'her og nu rygning', der skaber dødelige blodpropper.

Det er derfor værd at fortsætte udviklingen og dermed sikre, at ingen udsættes for tobaksrøg

Niels Kjær Them påpeger derimod, at det endnu er for tidligt at måle sammenhængen mellem passiv rygning og kræft, da disse sygdomme først viser sig senere i livet.

»Det er derfor værd at fortsætte udviklingen og dermed sikre, at ingen udsættes for tobaksrøg«, forklarer han.

Det var Irland, der som første land i verden i 2004 introducerede rygeforbud på indendørs offentlige steder. Siden fulgte mange lande trop.

Rygelovene skulle også få flere til at slukke cigaretterne for altid. Den nye analyse af de mange videnskabelige studier kunne ikke finde entydige beviser for, at rygelovgivninger generelt har medført færre rygere og et lavere tobaksforbrug., da resultaterne fra de forskellige studier var inkonsistente.

På verdensplan er rygning den næsthyppigste årsag til dødsfald. Verdenssundhedsorganisationen WHO skønner, at seks millioner mennesker hvert år dør af tobaksrelaterede sygdomme, mens 600.000 dør af følgesygdomme ved passiv rygning.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce