Ægbank. Politisk aftale om nye regler for ægdonation, er allerede faldet til jorden.
Foto: Jan Grarup (Arkiv)

Ægbank. Politisk aftale om nye regler for ægdonation, er allerede faldet til jorden.

Sundhed

Ny lov udelukker ægbanker

Politisk aftale om nye regler for ægdonation spænder ben for lovliggørelse af handel med æg.

Sundhed

På fredag skal Folketinget stemme om et beslutningsforslag stillet af Liberal Alliance og SF om at gøre handel med menneskelige æg lovligt og dermed tillade ægbanker på lige fod med sædbanker, som vi kender dem.

Men allerede nu er det givet, at forslaget falder til jorden som følge af en politisk aftale om nye regler for ægdonation, som alle de andre partier i Folketinget indgik i går.

Den aftale, vi har lavet, er så god, at det ikke bliver nødvendigt med ægbanker for at sikre, at der er æg nok til barnløse par.

Så sent som i marts skrev Politiken en række artikler om ægdonation, og i den forbindelse meldte et politisk flertal uden om regeringen ellers, at det gik ind for at lovliggøre ægbanker. Men nu er flertallet smuldret, og Liberal Alliance og SF kommer formentlig til at stå alene med at stemme for forslaget.

Både Socialdemokraterne og Enhedslisten var blandt de partier, der var positivt indstillede over for ægbanker, men som nu melder, at de vil stemme nej.

»Jeg tror på, at den aftale, vi har lavet, er så god, at det ikke bliver nødvendigt med ægbanker for at sikre, at der er æg nok til barnløse par«, siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) og understreger, at han har lyttet meget til Dansk Fertilitetsselskab, som har advaret mod, at en legalisering af handel med æg vil kunne medføre, at danske æg ender i udlandet i stedet for at gå til danske barnløse.

»Min rolle er ikke at sikre flere æg til udlandet, men til par i Danmark. Og det tror jeg på, at vi gør bedre med den aftale, vi har nu«.

Håber på æg til alle

Aftalen har tre punkter: en stor offentlig oplysningskampagne om ægdonation til efteråret, indførelse af en godtgørelse på 7.000 kroner frem for 2.400 kroner samt en ændring af reglen om, at kvinder kun må donere på én klinik.

Fra 1. juli må de donere flere steder, dog højst seks gange af hensyn til deres egen sundhed.

Alle Folketingets partier er med i aftalen, på nær SF og Liberal Alliance, som efter eget udsagn ikke er blevet spurgt. Men de havde bakket op om aftalen, hvis de havde fået muligheden, lyder meldingen fra begge partier.

al erfaring viser, at private erhvervsvirksomheder er mere effektive end offentlige.

»Jeg håber, det betyder den forbedring, vi alle sammen ønsker, så der bliver æg nok til alle«, siger Jonas Dahl (SF).

Udsigten til et nederlag får dog ikke de to partier til at trække forslaget

»Jeg synes stadig, Det er vigtigt at få debatten, og jeg er glad for, at vores beslutningsforslag har medført, at de andre partier har indgået en god aftale, som helt sikkert vil hjælpe barnløse danske kvinder«, siger May-Britt Kattrup (LA), som fortsat mener, at der vil være gevinst ved at liberalisere markedet og sidestille salg af donoræg med salg af donorsæd, da »al erfaring viser, at private erhvervsvirksomheder er mere effektive end offentlige«.

Det har ikke været muligt at træffe Alternativet for en kommentar. I marts gik partiet ind for ægbanker, men nu er partiet medunderskriver på den nye aftale om ægdonationog vil muligvis ligesom Socialdemokraterne og Enhedslisten trække sin støtte.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce