De fleste af os ødelægger vores tandkød med for hårde tandbørster og forkert brug af dem. Se her, hvad du kan gøre for at undgå skader Kilde: Politiken: Videojournalist: Johannes Skov Andersen

Sundhed

Vi børster tandkødet i stykker

En rundringning til danske tandlæger viser, at de fleste af os ødelægger vores tandkød med for hårde tandbørster og forkert brug af dem.

Sundhed

Danskerne er generelt gode til at børste deres tænder. Lidt for gode faktisk.

En rundringning til 30 af landets tandlæger viser, at de alle oplever mange patienter med vigende tandkød og gener efter at have børstet deres tænder for hårdt og forkert.

De fleste tror måske, at med ondt skal ondt fordrives, og det bliver nok lidt bedre, hvis man lige børster ekstra hårdt.

Tandlægerne Haugaard i Odense siger, at stort set alle deres patienter får børstet forkert, og Dentin Clinic i indre København og Taastrup vurderer, at op mod 80 procent af deres klienter har problemer.

Alle er klinikkerne enige om, at folk generelt skrubber for hårdt og også ofte bruger for hårde tandbørster.

»Vi oplever virkelig ofte, at folk kommer ind med det, vi kalder tandkødsretraktioner. Skaderne er ofte gamle og har været der længe«, siger Gitte Rasmussen, der er klinikassistent hos Tandlægerne i Bruunsgade i Aarhus.

Ifølge Tandlægeforeningen findes der ikke tal på, hvor mange danskere der reelt har vigende tandkød, men professor på Tandlægehøjskolen i København Palle Holmstrup genkender de mange klinikkers oplevelse.

»Det her er et generelt problem«, siger han.

I værste fald løse tænder

Vedvarende hård tandbørstning betyder, at tandkødet trækker sig tilbage og blotter tandhalsene.

Det giver kraftige isninger, når temperaturen omkring tænderne ændrer sig radikalt, som når man drikker varm kaffe eller bider i en is.

I værste tilfælde kan det tilbagetrukne tandkød underminere tænderne og gøre dem løse.

Palle Holmstrup forklarer, at har ens tandkød først trukket sig tilbage, kan det være svært og i de fleste tilfælde umuligt at få det til at vokse op igen.

»De fleste tror måske, at med ondt skal ondt fordrives, og det bliver nok lidt bedre, hvis man lige børster ekstra hårdt«, siger han.

En måde at behandle blottede tandhalse på er ved at dække tandhalsen med en plastfyldning. Det gør man, for at der er noget, der kan tage imod børsten, så man ikke ødelægger tandkødet yderligere eller ligefrem eroderer tanden. Samtidig fjerner det isningerne og smerterne.

Prisen for en plastikfyldning er den samme overalt i landet og koster 397,59 kr. per tand. Typisk får folk lavet flere tænder samtidig.

LÆS OGSÅ

Bliver plastikken også slidt i stykker, kan man lægge et nyt lag.

Ifølge professoren har de mange klinikker ret, når de siger, at der hovedsagelig er to årsager til, at danskerne har problemer:

Der børstes med for hårde tandbørster, og der børstes forkert med dem.

»Jeg vil altid råde folk til at bruge de blødere tandbørster. Kom tandpasta på en våd børste, og børst i gnubbende bevægelser«, siger han.

Børst ikke tandkødet

Mange mennesker børster horisontalt, og det kan hurtigt give slibeskader og små sår på tandkødet.

»Der er nogen, der fejlagtigt tror, at man også skal børste tandkødet. Det er ikke der, bakterierne sidder, og det giver ikke bedre blodcirkulation, som nogen tror. Det kan selvfølgelig ikke undgås, at man rammer kanten af tandkødet, men man skal ikke skrubbe tandkødet forsætligt. Gør man det, bliver det ikke bedre af, at man børster med en hård tandbørste«, siger han.

Selv om nogle synes, de hårde børster føles, som om de gør tænderne renere, er problemet, at de ikke kommer ordentligt ind i mellemrummene imellem tænderne.

De hårde børstehår er ikke fleksible nok.

»Det lader bakterier gøre skade og måske give huller og betændelse i tandkødet. Derudover kan de hårde børster ridse slimhinden i kinden og give skade på tandkødet«, siger professor Palle Holmstrup.

Brug elektrisk tandbørste

Over halvdelen af de tandlæger, Politiken har talt med, anbefaler folk en elektrisk tandbørste.

Når vi kan lave kampagner mod rygning, er det blandt andet, fordi det er en klar løsning på, hvordan man kan forebygge helbredsproblemer. Nemlig ved at stoppe med at ryge.

Den kan bedre styre den rette gnubbeteknik, og så registrerer de nye modeller, hvis man trykker for hårdt. På den måde er en elektrisk tandbørste lidt mere skånsom. En el-tandbørste er dog ikke nødvendigvis bedre, så længe man børster korrekt.

Uanset om man bruger en eltandbørste eller en almindelig, skal man holde øje med, om børsten skal skiftes. Begynder hårene på børstehovedet at stritte, er det nemlig tegn på, at den er brugt op.

»Problemet med de brugte børster, der stritter til alle sider, er, at du kan komme til at skade kindens slimhinde med de strittende hår«, siger Palle Holmstrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ryk på slideren og se tænder med og uden tilbagetrukkent tandkød

Det sunde tandkød går langt ned, er lyserødt og får tænderne til at fremstå firkantede. Det usunde tandkød er trukket op, har hvide mærker efter børsten og får tænderne til at fremstå aflange.Kilde: Palle Holmstrup

Et individuelt problem

Hos Sundhedsstyrelsen kender de problemet med, at hundredtusindvis af danskere børster tandkødet i stykker og efterfølgende slås med blottede tandhalse. Men styrelsen vurderer, at årsagerne til problemerne er så forskellige, at der ikke skal laves en større kampagne for at komme problemet til livs.

»Når vi kan lave kampagner mod rygning, er det blandt andet, fordi det er en klar løsning på, hvordan man kan forebygge helbredsproblemer. Nemlig ved at stoppe med at ryge. Når det handler om den her form for tandproblemer, handler det om individuel instruktion. Det er ikke den samme måde, man kan løse det på for alle«, siger Lene Vilstrup, der er afdelingstandlæge i Sundhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ

Derudover er det styrelsens oplevelse, at danskerne generelt er så gode til at gå til tandlæge, at problemet bedst håndteres ude i de enkelte praksisser, så folk kan få præcis den hjælp, de har brug for.

»I flere sydeuropæiske lande har man store kampagner for at få folk til at bruge flourtandpasta eller for at få børn til tandlægen. Men i Danmark har vi helt overordnet godt styr på danskernes tænder. Vi har for eksempel 100 pct. tilslutning til børne- og ungdomstandplejen. I flere sydeuropæiske er det en anden samfundssituation«, forklarer Lene Vilstrup.

En løsning er utopi

Næstformand i Tandlægeforeningen Troels Barkholt siger, at det bliver svært helt at undgå det vigende tandkød hos danskerne.

Også selv om folk bruger nye og bløde tandbørster.

»Ud over at det sker, når vi børster for hårdt eller forkert, er der en fysiologisk årsag til, at det trækker sig tilbage. Jo ældre man bliver, jo mere trækker tandkødet sig«.

At kurere problemet fuldstændig mener han ikke kan lade sig gøre.

»Men det er klart, at når problemet ses, skal vi som tandlæger forsøge at mindske problemet for patienten. Det er altid noget, der er individuelt, så man bør tale med sin tandlæge om, hvad der passer til ens tænder og tekniske formåen«, siger han.

De unge børster bedst

Selv om mange patienter oplever en bedre renhedsfornemmelse, når de har børstet med en hård tandbørste, synes Troels Barkholt, at hans patienter er lydhøre over for hans konstateringer.

»Jeg synes ikke, folk er ligeglade, når de sidder i stolen. Det er klart, at nogle vaner er virkelig vanskelige at lave om, men det har hjulpet, at der er kommet mere fokus på børsteteknik og de generationer, der har fået en god teknik ind med modermælken, de har heller ikke de samme problemer som dem, der er gået til makronerne med en stålbørste fra start af«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Professor Palle Holmstrup er da også overbevist om, at danskerne generelt ikke er dårligere end alle mulige andre til at børste deres tænder.

»Det er, fordi tandbørstning opfattes som sådan noget, der bare lige skal overstås«, siger han.

»Men man kan lige så godt koncentrere sig, for det tager altså ikke længere tid at børste rigtigt end at børste dem forkert«, siger Palle Holmstrup.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce