Hjælp. Halvdelen af henvendelserne til sundhedsstyrelsens nye Alkolinje har været fra mænd.
Foto: FINN FRANDSEN

Hjælp. Halvdelen af henvendelserne til sundhedsstyrelsens nye Alkolinje har været fra mænd.

Ny alkolinje får mænd til at tale om alkoholproblemer

På trods af at mænd generelt er dårligere end kvinder til at søge hjælp, har Sundhedsstyrelsens nye rådgivningslinje fået overraskende mange henvendelser fra mænd.

Sundhed

»Jeg er i tvivl, om jeg har et alkoholproblem - det er der nogle, der siger, jeg har«.

Sådan har det lydt fra mange mænd, der har benyttet den nye Alkolinje, som Sundhedsstyrelsen oprettede i samarbejde med Alkohol og Samfund i januar måned i år.

Normalt overstiger kvinders henvendelser til sundhedsvæsenet langt mændenes, men i rådgivningslinjens første fem måneder har knap halvdelen af de 430 personer, der har benyttet sig af rådgivningen været mænd.

Og det er overraskende, at så mange mænd har henvendt sig, siger både chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kit Broholm, og Alkolinjens daglige leder, Bjarne Elholm.

»Erfaringer viser, at det ofte er pårørende og kvinder, der vil gøre brug af sådan et tilbud. Men med Alkolinjen har vi fået fat i dem, der selv har et alkoholproblem og derved også langt bedre fat i mændene, end vi har turde håbe på«, siger Bjarne Elholm.

Tlf. nr. 80 200 500

Alkolinjen er en anonym, professionel telefonrådgivning, hvor både pårørende og folk, der selv har problemer med at holde låget på flasken, kan få kvalificeret sparring i forhold til deres problem. Udover rådgivning er det unikke ved Alkolinjen ifølge Bjarne Elholm, at den også har et nationalt overblik over kommunale behandlingstilbud og kan henvise den alkoholafhængige videre til alkoholbehandling i kommunen, hvis de ønsker det.

Mange danskere ved nemlig ikke, at de har ret til anonym, gratis behandling i deres kommune.

Stadig lang vej

Sundhedsstyrelsen vurderer, at 585.000 har danskere et skadeligt alkoholforbrug, og 140.000 er direkte afhængige af alkoholens tåger. Men underbehandlingen er massiv. Kun cirka 10 procent af alkoholafhængige modtager behandling. Af de få, der rent faktisk får hjælp, er hovedparten mænd. Men samtidig tyder tallene også på, at blandt de mange hundredetusinder, der ikke får hjælp, er op mod dobbelt så mange mænd som kvinder.

Så selv om Sundhedsstyrelsen og Alkohol og Samfund glæder sig over, at knap halvdelen af dem, der har ringet ind, er mænd, er der stadig et langt stykke vej, før andelen af mænd, der søger hjælp, når op på samme niveau som kvinder.

»Når mændene ringer, er deres første sætning altid, at andre mener, de har et problem. Selv er de ikke helt sikre på, hvor slemt det står til. Men når vi så får talt med dem, kan de godt se det«, siger Bjarne Elholm.

»Det, at andre skal anspore dem til at søge om hjælp, gør dem langt sværere at få fat i«.

8 svar fra forskeren

Af de mænd, der har henvendt sig, har stort set alle vist så stærke tegn på afhængighed, at det har krævet specialisthjælp, fortæller Bjarne Elholm.

Mænd mangler sprog

At mænd har brug for et skub fra andre for selv at søge hjælp, hænger ifølge psykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, sammen med, at modsat kvinder er der blandt mænd ikke kultur for at tale om problemer.

»Indbyrdes har de derfor heller ikke et sprog omkring det, de kan forholde sig til. De ved ikke, hvordan andre mænd vil se på dem og reagere, derfor lader de i højere grad end kvinder være med at søge hjælp«, siger Svend Aage Madsen.

Hvis det tabu skal brydes, er der derfor ifølge Svend Aage Madsen også behov for nye indgange til sundhedsvæsnet.

»Mange mænd vil gerne helbredes, men hvis man skal have fat i dem kræver det, at de kan tale anonymt, eller at sundhedsvæsnet henvender sig til dem fremfor, at de selv skal henvende sig til dem«, siger han.

»Alkolinjen har fra starten i været tænkt ind i den måde at give tilbud på. Og selv om det stadig er meget nyt, tyder de her tal på, at det er den type tilbud, der skal til for at nå mændene«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lang tid om at søge behandling

I dag går der gennemsnitligt mere end 10 år, før folk med alkoholproblemer kommer i behandling. Det bekymrer og belaster ikke bare den, der drikker, men også partner, børn, bedsteforældre, kollegaer og venner.

Sundhedsstyrelsen skønner, at 122.000 0-18-årige vokser op i familier med alkoholproblemer, og anslået 181.000 19-35-årige siger selv, at de er vokset op i familier med alkoholproblemer. Derfor er alkohol hvert år årsag til dyre anbringelser af børn uden for hjemmet og medfører ofte psykiske lidelser og mistrivsel hos børnene.

HJÆLP EN KOLLEGA

Derfor er Sundhedstyrelsen og Alkohol og Samfund også glade for, at halvdelen af henvendelserne har været fra pårørende, som de har kunne hjælpe et skridt på vejen mod at søge egentlig professionel hjælp og behandling.

»Det er en stor hjælp for dem at møde en anerkendelse af, hvilke vanskeligheder de står med og få en henvisning til den kommunale alkoholbehandling, der også har støtte til pårørende«, siger Kit Broholm, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

»Håbet er, at både professionelle, der arbejder med mennesker med alkoholproblemer, og borgere indbyrdes vil hjælpe med at oplyse om Alkolinjen, fordi vi kan se, at det kan være vejen til, at flere får den hjælp, de har behov for«, siger Kit hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce