Illustration: Claus Nørregaard.

Illustration: Claus Nørregaard.

Bakterier i tarmen kan give diabetes

Unik dansk forskning peger på, at mad på sigt vil spille en langt større rolle i behandling af folkesygdomme, siger professor.

Sundhed

For store mængder af to særlige bakteriearter i menneskets tarm er direkte forbundet med insulinresistens. Det påviser et dansk-internationalt forskerhold, der netop har fået deres resultater offentliggjort i det førende naturvidenskabelige tidsskrift Nature.

»Det er et markant medicinsk gennembrud af format i vores forståelse af, at det er særlige bakteriearter i menneskets tarme, der bidrager til udviklingen af insulinresistens og dermed en række alvorlige sygdomme, særlig type 2-diabetes«, siger studiets ledende seniorforfatter, professor, forskningsleder Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet.

Studiet kan være med til radikalt at ændre opfattelsen type 2-diabetes.

»Faktisk må vi efter vores studie rejse det måske provokerende spørgsmål: Er type 2-diabetes i virkeligheden en kronisk infektionssygdom udløst af bakterier i tarmene? Det vil være et markant supplement til det nuværende syn på sygdommen, hvor vi ved, at den er udløst af vores gener samt mangel på motion og for meget mad«.

Netop udnævnt professor, overlæge Filip Krag Knop, leder af Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital, som ikke er involveret i studiet, kalder studiet »spændende, flot og ekstremt datarigt«.

»Banen er kridtet op til studier, der kan be- eller afkræfte, om ændring i sammensætningen af tarmbakterier hos mennesker kan forhindre eller forsinke udviklingen af eksempelvis fedme, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Og om det kan bruges i behandlingen af disse tilstande og sygdomme«, siger han.

LÆS INTERVIEW MED BAKTERIEPROFESSOR:

Omkring en tredjedel af voksne i den vestlige verden har insulinresistens, hvor hormonet insulin af flere årsager ikke længere er i stand til at regulere sukker i kroppen på normal vis.

Insulinresistens er ingen sygdom i sig selv, men en udløsende faktor bag type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme såsom blodpropper og åreforkalkning. Indtil nu har forskere vidst, at overvægt og en inaktiv livsstil kan føre til insulinresistens. Men det har ikke tidligere været undersøgt og påvist, at insulinresistens også hænger sammen med en øget forekomst af særlige bakteriearter i tarmene, sådan som det nye danske studie dokumenterer.

Forskerne målte 1.200 forskellige kemiske stoffer i blodet fra 277 raske danskere og 75 danske patienter med type 2-diabetes. Resultaterne kombinerende de med målinger af insulinresistens hos deltagerne samt avancerede dna-analyser af 7 millioner tarmbakteriegener.

Forsøgsdeltagerne med insulinresistens eller type 2-diabetes havde alle for store mængder af særlige forgrenede aminosyrer i blodet, som forskere ved øger risikoen for type 2-diabetes. Og store mængder af to særlige bakteriearter.

Undersøgelsen af menneskene kunne ikke fastslå, om aminosyrerne medførte de mange bakterier. Eller omvendt. Derfor foretog de efterfølgende forsøg på mus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi viser i dyreforsøgene som noget helt unikt en årsagssammenhæng mellem forekomsten af en bestemt bakterieart i tarmene og så udviklingen af insulinresistens. Vi ved derfor nu, at det er bakterien, der forårsager insulinresistens og ikke insulinresistens, der er årsag til forekomsten af bakterien«, siger lektor Henrik Bjørn Nielsen, den ledende forsker fra Danmarks Tekniske Universitet, der har analyseret og fortolket data i studiet.

Mad påvirker bakteriearterne i vores tarme, og på sigt forventer professor Oluf Borbye Pedersen, at man kan forhindre og behandle livsstilssygdomme som type 2-diabetes ved at rette op på bakterieubalance gennem kostændringer.

»Jeg er overbevist om, at en sund, grøn og fedtfattig kost på sigt vil spille en langt større rolle, når sygdom skal bekæmpes eller undgås. Vi ved allerede, at for meget animalsk fedt, rødt kød og for få grøntsager skaber ubalance i tarmens komplekse økologi, så de sygdomsbefordrende bakterier begynder at dominere«, siger han.

»Den gode nyhed er, at vi ved kostomlægninger selv kan ændre på ubalancen i vores tarmbakterier, så vi får flere af de sundhedsfremmende i stedet for de sygdomsdisponerende«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce