Sundhed

Læserne fortæller: »Når jeg går i seng før min mand, kan jeg nå 'en lille spiller«

Fire kvinder og to mænd fortæller om deres forhold til onani. De er trætte af at skamme sig.

Sundhed

Maria Brus, 22 år: Onani er en genial måde at opleve min egen krop

»Jeg ser onani som et klart plus for et parforhold. Når jeg onanerer, er det ikke noget, der gør, at der går noget fra mit sexliv med en kæreste. Tværtimod oplever jeg, at jeg får en større ro i mig selv og lærer mig selv bedre at kende.

Derfor blev jeg voldsomt provokeret, da min daværende kæreste blev såret over at finde ud af, at jeg havde sexlegetøj og onanerede. Han syntes, det var underligt og sagde, at jeg ikke kunne være det bekendt. Det var næsten som om, jeg var utro. Vi havde et enormt skænderi. Jeg var rødglødende. Jeg kunne slet ikke være i, at min onani blev gjort til noget, der var forkert.

Onani er en genial måde at opleve min egen krop og finde ud af, hvad jeg synes er fedt uafhængigt af at skulle præstere noget sammen med en partner. Op igennem ens teenageår prøver man at finde sig til rette i sin seksualitet. Jeg syntes endelig, jeg var kommet til et sted, hvor min sexliv var godt, og jeg havde det godt med mig selv og også nød at have sex med mig selv. Hvorfor skulle jeg skamme mig over det?

Jeg oplevede det som en enorm usikkerhed i ham. Vi havde skøn sex sammen, men jeg fik sjældent orgasme. Han kunne slet ikke have, at jeg fik glæde og nydelse for mig selv. Det var svært for hans selvfølelse.

Jeg oplevede hans reaktion som en form for besidderiskhed. En ejerfornemmelse over min seksualitet, som jeg ikke kan se, hvordan skal kunne give nogen noget godt i en forhold. Hvis man udskammer den andens seksualitet, fratager man ham eller hende muligheden for at have det godt med sig selv og sin krop«.

Kvinde, 37 år: Når jeg går i seng før min mand, kan jeg nå ’en lille spiller’

»Der er den her samfundstanke om, at når man er i et parforhold, er det kun der, seksualiteten bor. Men sådan er det jo ikke. I hvert fald ikke for mig. Jeg har været gift med min mand i 10 år, og i starten var jeg virkelig, virkelig vild med ham. Men hen ad vejen ændrede det sig. I dag har vi to børn, og i virkeligheden tænder jeg ikke så meget på ham længere. Det er mere blevet et partnerskab om børnene. Det er også dejligt, og vi skal ikke skilles, men jeg har på en eller anden måde separeret de to ting, sex har ikke længere så meget med ham at gøre for mig.

Det er meget forskelligt, hvor tit vi har sex. Nogle gange er det flere gange på en uge andre gange kan der gå måneder. Han vil tit gerne bolle, og det er ikke altid, jeg gider. Man skal anstrenge sig. Det skal jeg ikke, når jeg har sex med mig selv.

Jeg onanerer ret ofte. Tit om aftenen, når jeg går i seng før min mand, kan jeg nå ’en lille spiller’. Det er noget, jeg bruger som en afslapningsmetode. Andre gange, når jeg er alene hjemme, kan jeg bruge tre timer på at onanere og se porno på nettet. Jeg dykker helt ned i den verden og er helt opslugt. I de situationer er det mere en liderlighedsting for mig.

Onani er ikke noget, jeg taler med min mand om. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor det ikke er noget, han må vide. For mange år siden onanerede jeg rigtig meget. Dengang havde jeg brug for en vibrator, og en dag fandt han den og blev helt overrasket. Han spurgte, om jeg havde hemmeligheder for ham. Jeg følte, at han var ked af det over at, jeg brugte den og ikke ham«.

Kvinde, 46 år: Jeg har altid onaneret, selv om jeg var i parforhold

»Da jeg mødte min kæreste for tre et halvt år siden, kunne jeg godt finde på at onanere lige inden, jeg tog hjem til ham, for ellers kunne jeg næsten ikke styre min lyst, når jeg endelig så ham.

Jeg var helt vild i varmen af forelskelse, og vi så kun hinanden hver anden weekend, fordi vi begge to var blevet skilt og havde vores børn i de andre weekender. Nu bor vi sammen og kan have sex, hvornår vi vil, men jeg onanerer stadig.

Jeg har altid onaneret, selv om jeg var i parforhold. Også i mit 18 år lange ægteskab. Jeg gør det i snit to-tre gange om måneden. Nogle gange to gange om ugen - andre gange kan der godt gå 14 dage imellem. Det kommer lidt an på, hvor meget jeg er alene hjemme. Det er kun noget, jeg gør, når der er ro i huset.

Er min kæreste hjemme, vil jeg hellere have sex med ham; det finder jeg større nydelse ved, selv om det også kan være virkelig dejligt at være sammen med mig selv.

Jeg onanerer på flere forskellige måder og også af flere forskellige årsager. Nogle gange er det ren overspringshandling, andre gange for at stresse af eller lige inden sengetid for at falde i søvn.

Det kan også være, fordi jeg er virkelig liderlig og trænger til en udløsning - så kan jeg koncentrere mig om mit arbejde bagefter. Nogle gange bruger jeg pornofilm og en dildo, andre gange bare mine fingre og min egen fantasi. Jeg kan godt lide afvekslingen, og jeg bruger også onanien som en måde at lære mig selv bedre at kende både fysisk og seksuelt.

Da jeg var gift, vidste min mand ikke, at jeg onanerede. Det var en hemmelighed, og det føltes som noget forbudt. Jeg følte, at jeg tog noget fra ham hver gang, selv om vi aldrig havde talt om det. At når jeg onanerede, fik jeg mindre lyst til sex med ham. Problemet var nok bare, at jeg ikke havde lyst til sex med ham under alle omstændigheder.

I mit nye forhold var det vigtigt for mig helt fra starten at være åben om, at jeg onanerer. Jeg ville ikke have, at det skulle være hemmeligt og føles forkert at gøre, ligesom det gjorde, da jeg var gift. Så min kæreste ved det godt.

Vi har talt om det lige fra begyndelsen, og han er helt okay med det. Han onanerer også, og det har jeg det fint med. Ingen af os føler, at der bliver taget noget fra os - tværtimod. Jeg har det selv sådan, at hvis vi har rigtig meget sex i en periode, så er det også i de perioder, jeg onanerer mest. Lyst avler lyst«.

Mand, 65 år: Jeg har tænkt på at gå andre veje end onani, men det har jeg rent ud sagt ikke råd til

»Jeg har ikke været i seng med min kone i fire år, og derfor er jeg begyndt at onanere i stedet for. Jeg gør det to-tre gange om ugen - typisk når hun sover, eller også går jeg ud på badeværelset. Engang var vores sexliv godt. Måske ikke ligefrem sprudlende, men helt almindeligt, og dengang havde jeg ikke behov for at onanere jævnligt.

Men siden hun blev syg, virker det som om, hendes sexlyst helt er forsvundet. Hun fejler forskellige ting, blandt andet med hjertet, og hun får næsten 100 piller om ugen. Jeg tror, det er de mange piller, der gør det, men vi har ikke talt om det. Det er sådan en usagt ting imellem os. Jeg kunne godt have lyst til, at hun for eksempel onanerede på mig, men jeg tror ikke, hun føler interesse for det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forleden aften sad jeg og så en film, mens hun sad ved computeren. Der var en højlydt elskovsscene, og så kom hun farende ind og spurgte vredt, om jeg så porno. Det gjorde jeg ikke, men det kan jeg godt finde på, når hun ikke er der.

Det gjorde mig endnu mere overbevist om, at det ikke er noget, jeg skal indvie hende i. Jeg har affundet mig med, at mit sexliv er sådan nu. Jeg har tænkt på at gå andre veje end onani, men det har jeg rent ud sagt ikke råd til.

Og jeg har besluttet mig for, at jeg bliver sammen med min kone. Vi har været gift i næsten 39 år, og jeg vil gerne passe hende, så længe jeg kan. Hvis vi skulle være gået fra hinanden, skulle det være sket for længe siden, da vi kæmpede for at få børn i rigtig mange år. Det lykkedes aldrig. Det er nok også en del af årsagen til, at vores sexliv er visnet«.

Mand, 42 år: Det nærmer sig utroskab, hvis jeg har andre end min kone som onaniobjekt

»Min kone og jeg har været sammen i 23 år. Jeg onanerer jævnligt. Nogle gange gør jeg det i sengen, inden vi skal sove, nogle gange hjælper hun til enten ved at røre mig eller kysse mig imens. Andre gange gør jeg det alene for mig selv.

Jeg synes ikke, der er noget galt i, at jeg gør det, og det gør hun heller ikke, men alligevel kan det godt føles en smule skamfuldt nogle gange. Man kan måske godt kalde det en form for ensomhed, fordi jeg helst ville have, at det var noget, vi var to om. Det er sårbart, fordi det ofte er et udtryk for, at min kone har mindre lyst til at have sex, end jeg har.

Da jeg var yngre, var det meget forbundet med skam at onanere. Jeg er opdraget i et kristent hjem, hvor opfattelsen af sex var, at det var noget, der hørte hjemme i et forpligtende parforhold. Og der var det at onanere noget, man ikke skulle.

Det var først, da jeg kom op i 20’erne, at jeg reflekterede over, at det ikke behøver være sådan. I dag mener jeg ikke, onani er forkert, med mindre man bruger det ved at fantasere om andre mennesker, man kender. Det er upassende at gøre for eksempel en kollega eller en ven til objekt for min fantasi, synes jeg. Så tager jeg den anden som gidsel i vores relation.

Jeg tænker ikke på noget særligt, når jeg onanerer. For mig er der meget stor forskel på, om onani er en rent fysisk fornemmelse, jeg har i kroppen uden at have seksuelle fanatiser om andre, eller om det bygger på en fantasi om sex, jeg kunne forestille mig at have med en anden person.

Det nærmer sig en form for utroskab, hvis jeg har andre end min kone som onaniobjekt. Det ville være et skridt hen imod at udleve min seksualitet med en anden end hende, og det vil være et brud på den intimitet, vi har med hinanden.

Min kone og jeg har med vores ægteskab lovet hinanden, at vores seksualitet er noget, vi reserverer til hinanden«.

Majken Ramsøy, 47 år: At onanere hjælper mig til at holde fast i mig selv

»Jeg fortæller altid min mand, når jeg har onaneret - det gør jeg tre-fire gange om ugen. Han fortæller også mig, når han har gjort det. Det er frækt at dele med hinanden. Så siger jeg for eksempel: ‘Her i morges, da du var taget på arbejde, havde jeg den skønneste leg med mig selv’, eller han siger ‘da du var faldet i søvn, lå jeg der med en kæmpe, stiv...’. Så ved jeg bare, at han har nydt at ligge der og onanere ved siden af mig.

Vi ringer også nogle gange til hinanden og onanerer sammen i hver sin ende af telefonen, når vi er på forretningsrejse. Det startede for 21 år siden, da vi blev kærester. Min mand er nordmand, og vi var ofte adskilt i lange perioder. Så onani har altid været en del af vores forhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg får ikke udløsning hver gang, når jeg onanerer. Det kunne jeg sagtens, men vi er begge to begyndt at interessere os for tantra, så nu prøver jeg at bevare energien i kroppen.

Jeg fokuserer mere på berøringen af mit køn, på at mærke min hud indvendig og udvendig og på at mærke min lyst og kærligheden til mig selv. I stedet for at ligge og file på klitoris og kun have fokus på at komme.

Min mand og jeg onanerer også sommetider for hinanden. Når jeg ser ham onanere, så er det simpelthen så mandigt. Ren testosteron. Det nyder jeg. Jeg rører også ved mig selv, når vi er sammen. Så ligger jeg og onanerer som en del af vores sexleg. Det føles som en slags kærlighedsgave, når vi viser os selv for hinanden på den meget intime måde.

I et langt ægteskab kan man godt føle, at man flyder sammen. At man bliver til én person. Det, at jeg onanerer, hjælper mig til at holde fast i mig selv og min egen personlighed. Jeg er et individ; jeg er ikke smeltet sammen med min mand. Jeg er slet ikke i tvivl om, at selvkærlighed og selvsex er enormt sundt. Det er det i hvert fald for mig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce