liv. 71 procent af par, der starter i behandling med eget sæd og æg, får et barn.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

liv. 71 procent af par, der starter i behandling med eget sæd og æg, får et barn.

Sundhed

Fertilitetsbehandling virker for de fleste

Men 29 procent opnår ikke at få et barn inden for 5 år trods kunstig hjælp, viser studie, som professor kalder »enormt vigtigt«.

Sundhed

Inden for 5 år efter et par er begyndt i fertilitetsbehandling, hvor parrets egen sæd eller æg indgår, står 7 ud af 10 med et spædbarn på armen.

Det viser et nyt dansk studie fra forskere på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet, der er blevet præsenteret på en international konference for reproduktion.

»Det er gode nyheder for ufrivilligt barnløse, at 71 procent af dem, der starter i behandling, ender med at få et barn med hjem«, siger reservelæge Sara Malchau, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Resultatet stammer fra det registerstudie, hun har foretaget i forbindelse med sit ph.d.-forløb.

Behandlinger, hvor læger bruger parrets sæd eller æg, er den største gruppe inden for fertilitetsbehandling. Par oplever det som enormt frustrerende ikke at kunne få et barn, og studiet kan derfor bruges som rådgivning, så man får forventningsafstemt succesraten for en fertilitetsbehandling. Det skulle gerne gøre processen nemmere og forhåbentlig mindre frustrerende, forklarer Malchau.

LÆS ARTIKEL

Klinikchefen på Danmarks største fertilitetsklinik, den på Rigshospitalet, Søren Ziebe, kalder det »enormt vigtig viden«: »Engang tilbød vi jo kun fertilitetsbehandling til par, hvor manden havde en normal sædkvalitet og kvinden lukkede æggeledere. Nu behandler vi alt. Og når vi kan nå disse graviditetsrater, er det altså virkelig en lægelig bedrift«, siger han.

Studiet dokumenterer to gammelkendte pointer: Overvægtige har sværere ved at opnå en graviditet, også hvis de er assisteret af læger. Og alder spiller en stor rolle for, om det lykkes en kvinde at blive gravid. Hvor 80 procent under 35 år fik et barn, lykkedes det kun for 26 procent af kvinderne over 40 år at få et barn.

Det er så vigtigt, at kvinder, der ønsker et barn, ikke udskyder det for længe

»Det er så vigtigt, at kvinder, der ønsker et barn, ikke udskyder det for længe. Vi ved, at chancen for en naturlig graviditet falder hurtigt efter de 35 år. Og det gør chancerne ved fertilitetsbehandling også«, siger Sara Malchau.

Studiet viser, at de kvinder, der har lettest ved at opnå graviditet, var normalvægtige ikkerygere under 35 år.

Der er brug for flere børn

Søren Ziebe fra Rigshospitalet mener, at studieresultatet bør få direkte konsekvenser: »I dag svarer det tilbud, som det offentlige tilbyder barnløse, til den chance, som en superfertil 20-årig kvinde har.

Her bliver hun statistisk set gravid efter tre cyklusser i snit. Og derfor tilbyder det offentlige tre forsøg på graviditet. Men studiet viser jo netop, at det bliver sværere og sværere. Derfor bør tilbuddet også indrettes derefter, så vi eksempelvis tilbyder seks behandlinger, sådan som man gør i lande omkring os. Vi har brug for flere børn, og vi hjælper altså næsten hver tiende til live. Det tal kunne være højere«.

LÆS OGSÅ

Studiet viser også, at 14 procent af de par, der startede i fertilitetsbehandling, men som af forskellige grunde stoppede uden et barn, alligevel endte med en graviditet – men via den almindelige blomster og bien-metode.

»Disse tal skal ses i lyset af, at parrene i dette studie blev behandlet med egne sæd- og ægceller. Så de havde nedsat fertilitet, men var ikke helt infertile. Det betyder, at befrugtning, fertilitetsbehandling og barnløshed ikke er sort-hvidt. For par, som starter i behandling, kan det være godt at vide, at der findes en chance for naturlig befrugtning, selv om den største chance for at få et barn er med behandling«, siger Sara Malchau.

Studiet har undersøgt 20.000 danske par, der i 2007-10 fik fertilitetsbehandling, som de så har fulgt i registrene i 5 år. Par, der har brugt sæd- eller ægdonation, blev ikke medtaget i undersøgelsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce