Øverst. Rygning topper som den største risikofare for danskernes sundhed.
Foto: Miriam Dalsgaard (arkivfoto)

Øverst. Rygning topper som den største risikofare for danskernes sundhed.

Sundhed

Her er 9 faktorer, som dræber tusinder hvert år

Rygning er med afstand den største dræber herhjemme, men også en inaktiv livsstil er farlig, viser Sundhedsstyrelsens nye kortlægning af de risikofaktorer, der dræber, invaliderer og skaber sygdom, indlæggelser og lægebesøg i Danmark.

Sundhed

Se på søjlerne lidt længere nede, som viser antallet af årlige dødsfald fordelt på forskellige faktorer.

Den øverste søjle for ’tobaksdødsfald’ er så lang, at den – næsten – svarer til alle de andre søjler, for bl.a. svær overvægt, alkohol og stofmisbrug, stablet oven på hinanden.

»Når vi måler på dødsfald, er der intet, der kommer bare i nærheden af rygning. Det er i særklasse i en kategori for sig«, siger professor Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed.

»Rygning er den ting, som folk selv kan gøre noget ved, der slår flest ihjel. Men rygning er også væsentligste risikofaktor, når vi måler på hospitalsindlæggelser, langvarigt sygefravær, lægebesøg, førtidspensionering, ja, nærmest alt, vi har undersøgt«, siger Knud Juel.

Han er medforfatter til den næsten 400 sider lange rapport ’Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer’, som Sundhedsstyrelsen i dag offentliggør.

Forskere fra Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet rapporten, der viser,at rygning hvert år slår 13.600 danskere ihjel, når andre risikofaktorer som kost, alkohol og inaktivitet er fraregnet.

Rapporten er baseret på en samkøring af en lang række offentlige registre og tidligere offentliggjorte undersøgelser.

Fysisk inaktivitet kommer isoleret set ind på andenpladsen med 6.000 for tidlige dødsfald årligt i Danmark.

Rapporten giver dermed et rent billede af, hvordan hver enkelt risikofaktor belaster danskerne og det danske samfund.

Når rygning slår så markant igennem, skyldes det, at rygning både er sundhedsskadeligt for den enkelte, men også, at rygning har været og fortsat er meget udbredt i store dele af befolkningen. 17 pct. ryger dagligt.

LÆS DEN NYE RAPPORT: Sygdomsbyrden i Danmark

Heroin er naturligvis også enormt skadeligt, men samlet set slår stofmisbrug ’kun’ 1.000 danskere ihjel hvert år, fordi det er langt mindre udbredt i befolkningen.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Jette Jul Bruun forklarer, at de mange tobaksrelaterede dødsfald er resultatet af rygemønsteret fra for en generation siden, eftersom mange rygerelaterede sygdomme som lungekræft og kol først slår rygerne ihjel efter flere årtiers forbrug.

»Men selv om færre ryger i dag, bør vi ikke læne os tilbage, da der fortsat er alt for mange rygere. Der har ikke været noget fald i daglig rygning de sidste fire år. Det er bekymrende«, siger hun.

LÆS OGSÅ INTERVIEW MED SUNDHEDSMINISTEREN:

Sundhedsstyrelsen ser gerne »et øget fokus« på rygeområdet både kommunalt og nationalt.

»Vi ved, hvad der vil være virksomt set fra en sundhedsfaglig vinkel: Prisstigninger på tobak, mindre tilgængelighed i butikker, neutrale pakker, hjælp til rygestop, og et målrettet arbejde, så børn og unge ikke starter«, siger hun.

Minister: Vi skal skabe røgfri generation 2030

Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) har regeringen massivt fokus på rygning i det netop fremsatte udspil til kræftplan 4.

»Det er en af regeringens væsentligste prioriteter, at vi sikrer, at færre danskere dør som følge af tobaksrygning. Derfor har vi med kræftplan 4 sat den mest ambitiøse målsætning på forebyggelsesområdet om en røgfri generation 2030, hvor ingen børn og unge ryger. Og en række redskaber, vi vil tage i brug for at nå netop det mål, hvis vi kan samle et partlamentarisk flertal. Det både satser og håber jeg på«, siger hun og understreger, at det vil kræve langt mere end blot lovgivning, før ambitionen kan indfries.

Sundhedsministeren understreger, at hun »intet religiøst forhold har til tobaksafgifterne« eksempelvis, men understreger, at Christiansborg i hendes øjne ikke alene kan lovgive sig til færre rygere.

Det handler også om en kulturændring hos de unge eksempelvis. Hver dag begynder 40 unge danskere under 18 år eksempelvis med at ryge. Ligesom detailhandlen skal overholde rygeloven og ikke sælge tobak til børn og unge under 18 år.

Det er en af regeringens væsentligste prioriteter, at vi sikrer, at færre danskere dør som følge af tobaksrygning

»Vi kan hverken forbyde eller afgiftspålægge os ud af udfordringerne, vi har på tobaksområdet. Det handler om det, der er sværest at ændre – kulturen hos unge. Der er alt for mange unge, der synes, det er sejt at ryge. Statistikkerne taler deres tydelige sprog om med en stigning blandt unge, der er festrygere, og det er trist. Vi ved, at hovedparten af voksenrygerne er dem, der røg deres første cigaret, før de fyldte 18. Vi skal have rykket hele billedet, så det bliver ’uncool’ at ryge blandt unge. Det er ikke let, men det er vigtigt«, siger hun.

S: Minister taler meget, men mangler handling

Socialdemokraterne ønsker lovgivning, så cigaretter skal gemmes væk under disken i supermarkedet, ligesom cigaretpakkerne skal være ensartede og neutrale pga. gode erfaringer fra udlandet.

»Inkarnerede ryger vil fortsat kunne købe cigaretter, men de to tiltag vil reducere antallet af unge rygere, der er særligt sårbare over for reklamepåvirkning«, siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ministeren taler meget om en røgfri årgang, men mangler i den grad handling. Jeg håber, vi kan præge hinanden, for vi skal gøre noget alvorligt ved det her område, så vi får færre rygere i Danmark. Det går den gale retning«, siger han.

Flemming Møller Mortensen påpeger, at en samlet blå blok afviste at ændre rygeloven, da den blev revideret i 2012.

»Dengang kaldte Løhde (sundhedsministeren, red.) flere af de ændringer, som hun nu selv foreslår som 'barnepigementalitet'. Så jeg må anerkende, at hun har skiftet mening og er blevet klogere«, siger han.

Sundhedsstyrlsen, Jette Jul Bruun, må folk ikke selv bestemme om de vil ryge?

»Det er jo et politisk valg, hvor restriktivt samfundet skal være. Men det er vigtige at husket, at vi her taler her en afhængighed, som for de fleste grundlægges, når de er store børn eller teenagere. Hvis man fuldstændigt kunne undgå, at børn og unge kom i kontakt med tobak, ville det have en meget betydelig effekt på folkesundheden«.

Inaktivitet er næststørste dræber

De seneste år har der været debat om problemer med overvægt og fedme i befolkningen. Derfor er det måske overraskende, at den nye rapport viser, at ’blot’ 630 danskere hvert år dør af ’svær overvægt’. Alligevel er markant fedme ikke ufarligt, understreger Sundhedsstyrelsen.

»Der er ikke så mange egentlige dødsfald relateret til svær overvægt, som nogle måske tror. Men svær overvægt fylder meget i sundhedsvæsenet og slår også igennem på sygefravær. Svær overvægt fører til en række kroniske sygdomme som diabetes, slidgigt og lidelser i bevægeapparatet og er tit knyttet til trivselsproblemer. Når overvægt er så synligt i debatten, er det måske, fordi det medfører så mange helbredsproblemer for folk, selv om de ikke nødvendigvis dør af deres svære overvægt«, siger enhedschef Jette Jul Bruun.

Da hun fik resultaterne fra Statens Institut for Folkesundhed, blev hun »faktisk overrasket« over, at fysisk inaktivitet var den næststørste dræber med 6.000 dødsfald årligt.

»Fysisk iInaktivitet er ret farligt og et område, der nok skal have mere opmærksomhed. Det vil jeg ikke afvise. Men indsatser over for inaktivitet ligger også mange andre steder end i sundhedsvæsenet, vi behandler jo blot problemerne efter et stillesiddende liv. Grundlæggende handler det jo om, hvordan vi har indrettet vores samfund, hjem og arbejdsliv. Men et vigtigt område«, siger hun.

LÆS OGSÅ:

Risikofaktorer klumper sig sammen hos danskerne

Den nye rapport viser, at risikofaktorerne klumper sig sammen i dele af befolkningen, hvor markant flere ryger, har stort alkoholindtag, er inaktive og har mentalt dårligt helbred. I gruppen med et højt alkoholforbrug er der også markant flere inaktive og storrygere. Blandt kortuddannede er der markant flere storrygere og inaktive. Folk med søvnbesvær er oftere også storrygere, inaktive, overvægtige og har et stort alkoholforbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg bliver hver gang overrasket, når jeg ser, hvor utroligt mange af de her risikofaktorer, der er ophobet i grupper af den danske befolkning. Det betyder kort sagt, at nogle danskere er udsat for mange risikofaktorer samtidig, såsom røg, alkohol, usund kost, en inaktiv livsstil, mentale problemer og søvnbesvær. Og disse grupperinger er hyppigere blandt de uddannelsesmæssigt dårligst stillede borgere«, siger Knud Juhl og fortsætter:

»Hvis vi legede, at alle danskere havde en risikoprofil som dem med længst uddannelser, ville der være markant færre dødsfald, hospitalsindlæggelser, ja, vi ville for nogle af de byrdemål, vi opsætter i rapporten reducere med op til 50 pct.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce