VENTETID. Ventetiden på fertilitetsbehandling i det offentlige vokser på hovedstadens fertilitetsklinikker. Imens de ufrivilligt barnløse venter, falder chancen for at blive gravid. GRAFIK: Jens Herskind

VENTETID. Ventetiden på fertilitetsbehandling i det offentlige vokser på hovedstadens fertilitetsklinikker. Imens de ufrivilligt barnløse venter, falder chancen for at blive gravid. GRAFIK: Jens Herskind

Barnløse venter over et år på at komme i fertilitetsbehandling

Ventetiderne til hovedstadens fertilitetsklinikker stiger og stiger. Patienterne mister værdifuld tid, fordi de bliver ældre, mens de venter.

Sundhed

1 år og 3 måneder. Så lang tid kan hovedstadens fertilitetspatienter forvente, der går, fra de får en henvisning fra en praktiserende læge og til de kommer i behandling for deres barnløshed.

Klinikchef ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik Søren Ziebe kalder de lange ventetider »et stort og alvorligt problem«, som de på Rigshospitalet ikke længere kan sidde overhørig.

Også professor og fertilitetslæge ved Hvidovre Hospital Anja Pinborg finder den lange ventetid dybt problematisk, da fertilitetsbehandlinger er meget afhængige af netop tid:

»Ventetid på lige præcis dette område er ikke godt, da behandlingernes succesrate er meget aldersafhængig. Alder er den vigtigste faktor for en kvindes frugtbarhed. Det kan derfor have en direkte konsekvens, når ventetiderne er så høje, som vi ser dem nu. Al forskning tyder på, at jo længere man har været infertil, jo mindre er chancen for at opnå graviditet«.

»Hvis politikerne mener, der skal fødes flere børn i Danmark, må de også sikre bedre vilkår for dem, der virkelig gerne vil have børn«.

For en 20-årig kvinde, der har samleje to gange om ugen, vil chancen for at blive gravid i løbet af en menstruationscyklus være omkring 30 procent. Når kvinden fylder 40, er chancen for graviditet nede på 6 procent.

Det er særligt hovedstadsområdet, der er plaget af lange ventetider, viser tal, som Politiken har indsamlet fra landets seks største fertilitetsklinikker. Rigshospitalets Fertilitetsafdeling har en ventetid på mellem 11 og 15 måneder, ligesom Hvidovre Fertilitetsklinik har en ventetid på mellem 8 og 12 måneder, mens ventetiden på Herlev Fertilitetsklinik er mellem 5 og 8 måneder.

Oversete konsekvenser

Ifølge Søren Ziebe og Anja Pinborg overser man i sundhedsvæsnet de konsekvenser, den lange ventetid kan have for fertilitetspatienterne.

Udover at kvinderne bliver ældre og dermed mindsker chancen for at blive gravide, indebærer ventetiden også en risiko for at forværre de reproduktionssygdomme, der ofte ligger til grund for barnløsheden.

Selv når patienten endelig er kommet i behandling venter der yderligere ventetid undervejs i forløbet, da behandlingerne er tidskrævende. Samlet set kan man ende med at være behandling i op til flere år, før forløbet afsluttes. Med eller uden barn. Og fylder man 40, ryger man ud af det offentlige behandlingssystem, og må selv søge tilbage i det private, hvor behandlingerne er dyre for patienten at betale. Inden, man starter i behandling, skal man ligeledes have prøvet aktivt at blive gravid i minimum et år.

Bedre behandlingstilbud til barnløse

Ufrivillig barnløshed blev i 2014 erklæret for en folkesygdom af WHO, og ser man på de sygdomme, der rammer folk i den reproduktive alder fra 20 til 44 år, er infertilitet langt den hyppigste kroniske sygdom. Alligevel er disse patienter dybt underprioriteret i det danske sundhedssystem, mener Søren Ziebe.

»Det behandlingstilbud, vi har lagt os fast på i Danmark, er på ingen måde tilstrækkeligt – hverken medicinsk eller biologisk. Disse patienter er meget stedmoderligt behandlet i sundhedssystemet«, siger han.

Også Anja Pinborg peger på de manglende ressourcer som den primære årsag til de lange ventetider. Ifølge Søren Ziebe skyldes de lange ventetider desuden, at vi bliver ældre, før vi går i gang med at prøve at få børn, så flere har behov for hjælp, men også at fertilitetsklinikkerne har fået flere patientgrupper. Modsat tidligere behandler de i dag også patienter med mere alvorlige og komplicerede sygdomme, dog med den samme mængde ressourcer som tidligere.

Det har blandt andet medført, at de på Rigshospitalets Fertilitetsklinik har været nødt til at indføre en afvisningspolitik. De kan ikke tage mere end fire patienter ind om dagen, hvilket forlænger ventetiden yderligere.

»Vores sundhedsvæsen er gode til at behandle både børn og ældre, men vi glemmer mennesker midt i livet, hvor de alvorligste sygdomme er reproduktionssygdomme«, understreger han og efterlyser flere ressourcer og mulighed for at behandle patienterne inden for et rimeligt tidsrum.

»Tid er altafgørende her, modsat for eksempel en knæoperation, hvor det faktisk kan være fornuftigt ikke at behandle inden for den måned, behandlingsgarantien foreskriver«, siger han.

Fertilitetsbehandling er sammen med plastikkirurgi en af de eneste behandlinger, der ikke er omfattet af behandlingsgarantien. Dermed gøres drømmen om at stifte familie og få børn til et luksusproblem, mener Søren Ziebe.

»Det er ikke et luksusvalg at få børn, det er et instinkt, vi har. Det er enormt belastende at være i fertilitetsbehandling, fordi det handler om ens hjerteblod. Derfor er det alvorligt rent psykisk, når der i sundhedssystemet bliver sået tvivl om de følelser, og man ikke kan få den hjælp, man har behov for«.

GRAFIK:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fremtiden byder på dårligere behandling og længere ventetider

Forestående sparerunder på landets hospitaler vil medføre endnu længere ventetider og dermed forringe forholdene for fertilitetspatienterne yderligere. Dansk Fertilitetsselskab er bekymret:

»Det er et stort problem, at mange offentlige fertilitetsklinikker ikke kan tilbyde patienterne behandling inden for et rimeligt tidsrum, særligt i hovedstadsområdet«, lyder det fra Annette Gabrielsen, næstformand i Dansk Fertilitetsselskab.

Hos Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse er de direkte rystede over de vilkår, der møder de barnløse par:

»På fertilitetsområdet er det efterhånden blevet sådan, at hvis forholdene ikke er dårlige nok i forvejen, så skal de forringes. Det er besparing efter besparing. Der burde være en rimelig behandlingsgaranti. Hvis politikerne mener, der skal fødes flere børn i Danmark, må de også sikre bedre vilkår for dem, der virkelig gerne vil have børn, men som ikke kan af naturens vej«, lyder det fra formand for Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Dorthe Knudsen.

GUIDE:

Ifølge Søren Ziebe er der ellers tale om billige og simple behandlinger. For 0,2 procent af det samlede sundhedsbudget laves hvert tiende barn i Danmark, hvilket svarer til en udgift til de offentlige klinikker på omkring 100 millioner kroner om året samt 100 millioner i tilskud til medicinudgifter på apotekerne til patienter på både offentlige og private klinikker.

»For bare 0,3 procent af det samlede sundhedsbudget vil vi nå langt. Lidt sarkastisk kan man sige, at vi i Danmark har valgt at sikre fremtidig arbejdskraft ved at sætte pensionsalderen op og accelerere unges uddannelsesforløb i stedet for at prioritere de danskere, der gerne vil føde børn«, lyder det fra Søren Ziebe.

Nul kroner i sundhedsbudgettet til fertilitetsbehandling

Også regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) finder vilkårene for hovedstadens fertilitetspatienter dybt problematisk:

»Det er ikke rimeligt med ventetider på over et år for at komme i fertilitetsbehandling. Behovet for behandling er jo et udtryk for, at man har en bagvedliggende sygdom, der gør det svært at få børn«, siger hun og påpeger, at de i hovedstaden netop har et særligt ansvar, da det er et af de eneste steder i landet, hvor de mest komplekse fertilitetsbehandlinger foretages.

Men ifølge hende har regionen ikke haft muligheden for at prioritere området højere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har lige været igennem en kæmpe sparerunde på 500 millioner kroner, og de penge, vi fik tilført fra regeringen, var alle øremærket til bestemte områder. Og der var fertilitetsområdet ikke en af dem. Vi havde nul kroner til det område, i stedet måtte vi bede dem levere besparelser«, fortæller hun.

Sophie Hæstorp Andersen mener ligesom Søren Ziebe, at fertilitetspatienter bør modtage behandlingen inden for et rimeligt tidsrum:

»Jeg mener, man i erkendelsen af, at barnløshed er en folkesygdom, i Folketinget burde overveje, om ikke disse patienter skulle have en rimelig behandlingsgaranti på måske to til tre måneder«, lyder det fra regionsrådsformanden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce