Kræftpatienter kan få skræddersyet deres medicin

Ny behandling kan give kræftpatienter medicin, der passer præcist til deres gener. Men det er kun et skridt på vejen, siger professor.

Sundhed

Det lyder som noget fra en science-fiction film. En medicin, der passer til lige præcis dig. En medicin, der er fundet ud fra en analyse af dine gener. Men det er ikke bare snak.

Igennem tre år har en afdeling på Rigshospitalet undersøgt kræftpatienters gener. Det er stadig på baseret på forskning, men igennem analyser af hver patients sygdom, er det i nogle tilfælde muligt at skræddersy medicin til den enkeltes sygdom.

Der findes indtil videre omkring 20 lægemidler, der retter sig præcist mod den enkeltes kræftsygdom.

Ulrik Lassen, der er professor og klinikchef på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, står for den nye, målrettede måde at behandle på.

Hvordan er personlig medicin anderledes end det, vi kender?

Kræft er en sygdom i patientens gener. Vi leder efter genændringerne. På den måde undersøger vi kræftvævet fra en kræftpatient i forhold til generne i raske celler. Vi tjekker altså forskellen mellem de raske og syge celler. Det er den forskel, vi går efter, når vi har med personlig behandling at gøre. Når vi har fundet genændringerne i de syge celler, kan vi lede efter en medicin, der nærmest slukker for kontakten for de syge celler, mens de raske ikke bliver ramt. I almindelig kemobehandling rammer man både syge og raske. Vi ved mest om personlig medicin inden for kræftbehandling, fordi det er nemt at undersøge generne, da kræft er en sygdom i cellerne.

Vi kan give en behandling, som måske ikke helbreder dem, men i hvert fald forlænger deres liv.

Hvem retter personlig behandling sig imod?

De patienter, vi får henvist skal først have modtaget standardbehandling. Hvis den slår fejl tilbyder vi vores projekt til de patienter, der ikke er for svækkede. Vi har fået forskningsmidler, så de patienter, der har prøvet forskellige behandlinger uden effekt, gratis kan få lavet gensekventering, efter skriftligt, informeret samtykke. En genanalyse koster 25.000 kroner at få foretaget. Patienten deltager således i et forsøg. Den medicin vi i så fald vil prøve stilles til rådighed fra medicinalfirmaer, der udvikler ny medicin.

Hvad betyder personlig medicin for kræftbehandling?

Jeg vil sige, det er et skridt på vejen. Vi kan med den her metode finde nogle nye typer af lægemidler, som helt klart kan forbedre behandlingen for de enkelte patienter. Vi kan give en behandling, som måske ikke helbreder dem, men i hvert fald forlænger deres liv. Den her behandling handler primært om patienter, der har kræft, som har spredt sig og, hvor patienten ikke kan helbredes ved operationer. Vi ved endnu ikke, om personlig medicin kan helbrede, for når man har kræft, ændrer generne sig stadig, så virkningen kan være kortvarig. Og så er det svært at blive ved med at tilpasse medicinen til den enkelte patient. Men samlet set, inden for kræft som helhed, er der andre ting, der kunne betyde mere. Blandt andet forebyggelse af kræft og blive bedre til at opdage kræft i tide.

Hvor langt er vi i Danmark med at udvikle personlig medicin?

Jeg synes, vi er nået langt. Vi samarbejder internationalt med gentest og lægemiddeludvikling, og det gør, at vi nok er blandt de to største afdelinger i Europa. Så vidt jeg ved, er der fire afdelinger på verdensplan, der kører på samme måde som os. Kun en af dem har haft flere patienter end os, så vi er godt med i udviklingen. Men det er meget dyrt at starte op. Vi har været heldige at få forskningsmidler til det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kan alle få en taget en genanalyse? (hvis de har pengene)

Nej. For det første er det stadig et forskningsværktøj. Hvis du har kræft, og der ikke er flere behandlingsmuligheder, er det relevant. Dog kun hvis man ikke er svækket af sygdommen, for forsøgbehandling må ikke tilbydes, hvis man er for syg. Der er stadig etiske aspekter ved det, der gør det kompliceret. Når vi sammenligner generne hos patienter, finder vi måske noget i de raske gener, som ikke har med kræften at gøre. Et tilfældigt fund, der åbner nogle etiske dilemmaer. Skal vi så fortælle det til patienten? Patienten skal have mulighed for at sige fra, men nogle ting bliver vi måske nødt til at fortælle patienten, som vedkommende måske ikke ønsker at vide. Patienterne skal kunne sige fra, hvor meget information de vil have ud fra deres genanalyse.

Hvordan sikrer I, at patienters information forbliver fortrolig?

Det er fortrolige data, som vi ikke må bruge til noget som helst andet end forskning. Vi er under Datatilsynets regler. Det væv, vi får fra patienten, gemmer vi i noget, der hedder Forskningsbiobank. Alt er fortroligt, og vi må ikke lave supplerende analyser på det. Vi må kun undersøge det, vi har fået lov til af patienten og de videnskabsetiske komitéer. Vi har ikke tænkt på, at forsikringsselskaber kan udnytte det.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Forstå det franske valg på 157 sekunder

    Politiken og Pac-Man guider dig sikkert gennem det franske valgsystem

Annonce