Skræddersyet medicinsk behandling, hvor den enkelte patients arvemasse og gener bliver brugt til at målrette selve behandlingen skal styrkes. Regeringen bruger 100 millioner kroner til personlig medicin og opretter Dansk Genom Center i hovedstaden. (arkivfoto)
Foto: Jacob Ehrbahn

Skræddersyet medicinsk behandling, hvor den enkelte patients arvemasse og gener bliver brugt til at målrette selve behandlingen skal styrkes. Regeringen bruger 100 millioner kroner til personlig medicin og opretter Dansk Genom Center i hovedstaden. (arkivfoto)

Hovedstaden får nyt prestigecenter til skræddersyet genterapi

100 millioner kroner og et nyt hovedsæde i hovedstaden skal styrke behandling målrettet til den enkelte patient. Regeringen efterlyser nu millioner fra fonde, før den endelige placering vedtages.

Sundhed

Personlig medicin – hvor lægen ud fra avancerede analyser af patientens egne gener og arvemasse skræddersyr en medicinsk behandling – skal styrkes og udbredes i det danske sundhedsvæsen.

Før jul præsenterede regeringen og Danske Regioner en national strategi for personlig medicin, og i dag offentliggør regeringen, at den vil placere Nationalt Genom Center i hovedstaden.

Centeret skal koordinere, styre og styrke den 100 millioner kroner dyre, nationale satsning på personlig medicin.

»Vi har valgt at lægge hovedsædet for Nationalt Genom Center i hovedstaden. Den endelige placering er endnu ikke afklaret, men der findes allerede flere stærke faglige og tekniske miljøer omkring København, der skal drages fordel af«, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Allerede i dag foretages der mere end 20.000 forskelle gentests årligt.

Kræft-, gigt- og hjerte-kar-patienter, folk med sjældne sygdomme samt psykisk syge er blot nogle af de patientgrupper, som enten allerede nu eller i nær fremtid vil kunne få skræddersyet behandling.

Noget virker slet ikke

»Al medicin virker ikke på alle patienter. Man siger, at op mod 75 procent af kræftpatienterne oplever, at den behandling, de tilbydes første gang, i bedste fald er virkningsløs, i værste fald forsinker behandlingsforløbet eller giver bivirkninger«, siger Ellen Trane Nørby.

Danske Regioner mener, at personlig medicin »kan give befolkningen en bedre sundhedstilstand med flere gode leveår«. Regionerne har i flere år ønsket en styrket indsats og kalder regeringens beslutning om placering »et skridt på vejen«.

»Der bliver tale om en netværksmodel, der også omfatter andre adresser og en stribe initiativer på tværs af landet. Målet er, at vi får gode, lige, sikre, troværdige og gennemsigtige muligheder for at bruge data i hele landet«, oplyser næstformand i Danske Regioner Jens Stenbæk (V) i en mail.

Arvelige sygdomme

Skræddersyet behandling vil særligt kunne hjælpe på sygdomme, hvor arv og genetiske årsager er en væsentlig del af sygdommen.

Personlig medicin vil ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby dels kunne spare ressourcer, når den behandlende læges medicin rammer plet første gang, dels »virkelig komme patienterne til gode«, når de vil få en helt unik behandling målrettet præcis deres gener.

»Derfor skal vi nu sikre os, at de gen-sekventeringer, der allerede foregår rundt om i de faglige miljøer, fremover bliver styret og styrket strategisk via det nye nationale center«, siger ministeren.

I dag er 13 procent af al medicin ifølge Lægemiddelindustriforeningen såkaldt personlig medicin. Hvert femte nye lægemiddel godkendt i USA i 2014 var personlig medicin, og næsten halvdelen af al ny medicin under udvikling tilhører kategorien.

Regeringen har allerede afsat 100 millioner kroner på finansloven for 2017 og de næste fire år, så Dansk Genom Center og satsning på personlig medicin kommer godt fra start. Andre nabolande har allerede lignende tiltag.

Ikke et københavnerprojekt

Ud over skattekroner skal store fondsdonationer også sikre øget fokus på personlig medicin og udvikling af de nye lægemidler. De betalende fonde vil kunne få indflydelse på, hvor centeret placeres i hovedstaden, oplyser ministeren.

Særlige ’øst-vest-klynger’ skal sørge for, at relevante forskningsmiljøer i Jylland, primært omkring Aarhus, tænkes ind i satsningen.

»Det her skal være en national indsats, ikke et københavnerprojekt«, siger ministeren.

83 procent af danskerne vil gerne have en genundersøgelse, så de kan få den bedst mulige behandling, hvis de bliver syge, også selvom en genanalyse kan afsløre andre, måske ubehagelige, ting om personens arvemateriale.

Det har en Epinion-undersøgelse tidligere vist, bestilt af Ældre- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner.

I dag tilbydes personlig medicin på forsøgsplan på flere danske hospitaler. Den nationale strategi skal øget udbredelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pas på bureaukrati

Ifølge professor Ulrik Lassen, klinikchef på Onkologisk Klinik, Rigshospitalet har hovedstaden i dag stærke forskergrupper og mange års erfaring med personlig medicin, hvorfor placeringen giver »god mening«.

Det vigtigste er dog, understreger han, at data bliver tilgængelig for alle forskere efter gængse regler.

»Der skal ikke være en masse bureaukrati, der kan forhindre udviklingen. Og det er yderst vigtigt, at der er et tværnationalt samarbejde«, siger Ulrik Lassen.

Data i nye sikre datacentraler

Flere fonde har allerede ytret interesse i en dansk satsning på personlig medicin.

Ifølge den nye strategi skal genanalyser fokusere på syge mennesker og folk i risikogrupper, ikke raske.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby understreger, at der skal laves et etiske og juridisk setup, så patienters gendata beskyttes bedst muligt.

Hun forventer at placere personfølsomme genoplysninger i kommende højtsikrede datacentraler, »så der hverken sker indbrud, hacking eller uretmæssig brug af data«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce