66-årige overlæge Ulf Helgstrand forlader Rigshospitalet i protest. Arkivfoto.
Foto: Thomas Borberg

66-årige overlæge Ulf Helgstrand forlader Rigshospitalet i protest. Arkivfoto.

Sundhed

Overlæge forlader Riget i protest over Sundhedsplatformen

Overlæge siger sit job op på Rigshospitalet efter implementering af Sundhedsplatformen

Sundhed

Region Hovedstadens fælles IT-system, Sundhedsplatformen, skulle »mindske fejl og forbedre patientsikkerheden« på Rigshospitalet.

Men nu har systemet fået en overlæge til at forlade arbejdspladsen.

Det drejer sig om 66-årige overlæge for komplicerede aortakirurgi Ulf Helgstrand, der har forladt hospitalet i vrede.

Det skriver Ekstra Bladet.

Vi bruger alt for meget tid på at lave papirarbejde i stedet for at være i dialog med patienterne. Og det kan vi ikke være bekendt.

»Efter Sundhedsplatformen er kommet til, føler jeg ikke længere, at jeg har den fornødne tid til patienterne. Vi bruger alt for meget tid på at lave papirarbejde i stedet for at være i dialog med patienterne. Og det kan vi ikke være bekendt«, siger Helgstrand til avisen.

Overlægen mener, at han har givet systemet en chance.

»Jeg har været ret tålmodig. Det er ikke børnesygdommene, jeg taler om. Patienterne kan tydeligt mærke det, og det kan på ingen måde fortsætte sådan her«, siger Ulf Helgstrand, der har været overlæge på Rigshospitalet i knap 30 år.

Han fortæller til Ekstra Bladet, at flere af hans kollegaer bakker ham op i beslutningen. De oplever - ifølge overlægen - også »de samme frustrationer« og overvejer ligesom ham at forlade hospitalet.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at en overlæge har kvittet jobbet på Rigshospitalet på grund af arbejdsmæssige udfordringer.

I 14 år stod Morten Hedegaard i spidsen for en af landets største fødeafdelinger. Men i november sidste år meddelte han, at han ville forlade sit på grund af for få hænder og for lidt tid til patienterne.

»Betingelserne, vi arbejder under – og som de fødende udsættes for – bliver ringere og ringere. Det er for mig blevet en større og større belastning. Jeg sover dårligt og har gjort det i alt for lang tid«, forklarede Morten Hedegaard dengang til Politiken.

Dyr satsning

Sundhedsplatformen er danmarkshistoriens dyreste it-satsning på sundhedsområdet. Og på trods af massiv kritik fra berørt sundshedsfagligt personale tog Rigshospitalet det nye IT-system i brug i starten af november sidste år.

I en mail til DR, skriver Region Hovedstaden, at »,sundhedsplatformen er en meget stor omlægning og kulturforandring på hospitalerne«, der bliver »forbedret hver dag«.

Region Hovedstaden understreger også, at den er klar over, at implementeringen er hård for de berørte medarbejdere, men at »systemet bliver forbedret dag for dag. Nogle steder fungerer det nu godt. Andre steder udfordrer det os stadig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce