Til hverdag går rygerne ud sammen, og de andre bliver tilbage. I dagens anledning var hele gruppen samlet til en snak om rygning. Fra venstre er det Kenneth Jensen, Oscar Hannibal Højsteen, Mads Henriksen, Signe Vedel Borchert og Josefine Tange Møller.
Foto: Eva Lykke Jørgensen, RUC

Til hverdag går rygerne ud sammen, og de andre bliver tilbage. I dagens anledning var hele gruppen samlet til en snak om rygning. Fra venstre er det Kenneth Jensen, Oscar Hannibal Højsteen, Mads Henriksen, Signe Vedel Borchert og Josefine Tange Møller.

Skræmmekampagner virker ikke på unge rygere: Vi føler os udødelige

Antallet af unge rygere stiger på trods af oplysningskampagner og prisstigninger på cigaretter. Men det er svært at stoppe, når de vil være sociale - og samtidig føler sig udødelige.

Sundhed

Det er ikke nødvendigt at fortælle unge mennesker om alle de gode grunde til at kvitte smøgerne. De ved det godt. For de har set advarslerne på cigaretpakkerne, lyttet til belærende taler fra familien og hørt om anti-ryge-kampagner. Alligevel ryger unge mere.

Politiken har inviteret seks studerende på Roskilde Universitet, RUC, til en snak om unges rygevaner. Gruppen består af en læsegruppe, der læser biologi og kemi, og en af deres medstuderende, læser forvaltning. Noget af det første, de siger er, at advarslerne preller af på rygerne.

»Selv om jeg kigger på billederne på cigaretpakkerne, kan jeg ikke forholde mig til det«, siger Kenneth Jensen, der er 26 år og stoppede for et halvt år siden.

Den erklærede ryger Oscar Hannibal Højsteen på 22 er enig.

»Jeg føler mig udødelig«, siger han.

På trods af røgens dårlige effekt på helbredet, er der stadig flere og flere unge, der ryger. 15 procent af unge mellem 16 og 25 år ryger dagligt. I 2015 var det blot 13 procent af unge i den aldersgruppe. Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af Epinion for Kræftens Bekæmpelse i slutningen af 2016. Politiken har mødt nogle af de mennesker, undersøgelsen handler om.

Jeg føler mig udødelig

Startede sammen med vennerne

»Det sociale« lyder det enstemmigt fra tre af gruppens rygere eller tidligere rygere til spørgsmålet om, hvorfor de startede med cigaretterne. Oscar, Kenneth og Mads startede alle, før de var fyldt 18 år. Oscar røg første gang på Roskilde Festival som 16-årig. Efter den sommer begyndte han på gymnasiet.

»De andre stod og røg, da jeg startede i gymnasiet, og det var en god indgangsvinkel til at møde dem på. Så blev jeg en del af den gruppe«, siger Oscar.

Samme scenarie gælder for 22-årige Mads, der de seneste fem år har røget omkring to cigaretter dagligt, men kalder ikke sig selv fast ryger.

»Rygningen gik amok for mig i gymnasiet. De andre røg, så jeg røg også. Men jeg ville stoppe nu, hvis de andre ikke gjorde det«, siger han.

Kenneth, der nu er stoppet, kan huske, at han startede sammen med sine venner. Og han kan ikke huske, om de andre påvirkede ham, eller om han påvirkede de andre til at starte.

Jeg skal ikke æde noget som helst. Så vil jeg hellere være fanatisk og stå ved min holdning. Jeg har også et ansvar over for mine veninder, for de udsætter jo sig selv for noget lort

Men er det bare det sociale, der holder rygerne fra at kvitte smøgerne?

Oscar indrømmer, at han nok er afhængig. Men han er ikke meget for det.

»Jeg ryger også, når jeg er alene. Så det er ikke kun socialt for mig, det er jo en afhængighed«, siger han.

Mens de fleste omkring bordet har en eller anden erfaring med cigaretter har Josefine Tange Møller, 23, og Signe Vedel Borchert, 22, aldrig taget et sug af en.

Deres modstand mod rygning er mærkbar. Men det gør også, at de til tider føler de sig uden for fællesskabet.

»Jeg føler mig uden for til festerne«, siger Josefine. »Jeg har bare ikke lyst til at få al den røg i hovedet, så jeg bliver inden for, når de andre går ud. Hvis jeg er sammen med nogle, der ryger hele tiden, kan jeg godt finde på at tage hjem«.

Selv om Signe også er modstander, har hun ikke noget imod passiv rygning en gang i mellem til festerne.

»Jeg vil hellere være med, så nogle gange må jeg bare æde den røg«, siger hun.

Jeg har svært ved at forholde mig til det, når jeg hører om sygdomme og tidlig død. Det ligger jo så langt ude i fremtiden for os

De studerendes snak om rygning har indtil nu været meget rolig, men nu bliver kinderne røde og stemmer lidt højere rundt om bordet.

»Jeg skal ikke æde noget som helst. Så vil jeg hellere være fanatisk og stå ved min holdning. Jeg har også et ansvar over for mine veninder, for de udsætter jo sig selv for noget lort«, kommer Josefine igen.

Hun fortæller, at hun ofte minder sine veninder om, hvor farligt det er og, hvor dumt, hun synes, det er at ryge. Men det er Signe uenig i.

»Det er deres eget ansvar, synes jeg«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De sidste ti år er alligevel dårlige«

De studerende, Politiken har mødt, er enige om, at advarsler og skrækkampagner ikke hjælper på rygning.

»Jeg har svært ved at forholde mig til det, når jeg hører om sygdomme og tidlig død. Det ligger jo så langt ude i fremtiden for os«, siger Mads.

Kenneth nikker. Han er fra en familie med mange storrygere. Hans mormor døde af KOL og flere i hans familie lider af samme sygdom, men det har ikke skræmt ham.

»De sidste ti år af ens liv er alligevel dårligt. Vi kan få kræft af alt muligt. Advarslerne giver flere bekymringer og mere stress. Og så får vi jo endnu mere brug for at ryge«, siger han.

De fleste af respondenterne i Kræftens Bekæmpelsens undersøgelse har svaret, at det vil hjælpe, hvis prisen på cigaretter stiger, eller hvis der er færre butikker, der sælger cigaretter.

Kenneth er stoppet efter ni år på grund af pengene. Han har prøvet at stoppe før, hvor han har tænkt på sin sundhed, men er altid startet igen.

»Når jeg får flere penge, vil jeg starte med at ryge igen«, siger han.

Politikens journalist fortæller dem, at regeringen i Australien vil sætte prisen op til omkring 220 danske kroner for en pakke cigaretter. Lige nu koster en pakke omkring 130 kroner, og priserne er steget løbende siden 1990'erne. Antallet af rygere er samtidigt faldet i Australien. 26 procent af voksne australiere over 18 røg i 1993, mens tallet i 2013 kun lå på 13 procent.

De studerende er imidlertid meget forbavsede over det høje beløb.

»Så ville jeg måske kun købe et par gange, og så vil den trang nok være død igen«, siger Kenneth.

»Jeg kommer bare til at rulle flere selv, hvis de sætter prisen op i Danmark«, skyder Oscar ind.

Forældrenes ansvar?

Fælles for de tre rygere i rummet er, at de alle startede, da de stadig boede hjemme ved mor og far. Oscar kommer ikke fra et rygerhjem, men hans mor røg som ung. Han forsøgte at skjule sin nye vane i en måned, men gik så til bekendelse.

»Jeg tændte en cigaret foran mine forældre en aften, hvor vi sad på terassen. De sagde, at det var dumt, men prøvede ikke at få mig til at stoppe«, fortæller han.

Oscars mor tog efterfølgende nogle snakke med ham. Oscars far var mere uforstående.

»Min far prædikede mere end præsten på en søndag. Men det fik mig ikke til at stoppe«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kenneth har været vant til at det meste af sin familie røg, og han oplevede som Oscar heller ikke, at hans forældre reagerede stærkt på det. Da han fortalte det til sine forældre, blev de sure, men bagefter tog de det roligt.

»Jeg fik ikke en længere tale med mine forældre. Jeg tror, de gav op på forhånd. Men min mor blev mest sur, fordi hun selv ryger og ved, hvor svært det er at stoppe igen«, siger Kenneth.

Han tror ikke på, at restriktioner kunne have hjulpet.

»Man skal lære af tingene selv og prøve det af på sin egen krop, før man forstår det«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kampen for at overleve på Middelhavet

    Jacob Ehrbahn tog en beslutning, inden han gik om bord på redningsskibet 'Sea-Watch 2'. Hvis han skulle vælge mellem at fotografere eller redde liv, så ville han gøre det sidste.

    Se hans optagelser af minutterne, da en gummibåd med 120 mennesker punkterer, og Middelhavet fyldes med flygtninge, der slås for deres liv.

    Læs hele reportagen eller se hele videoen.

Annonce