Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Regionsdirektør: »Jeg anerkender fuldt, der har været tekniske udfordringer«

It-systemet Sundhedsplatformen har været kritiseret voldsomt, fået hospitaler til at kunne se færre patienter, så de mister penge. Men regionsdirektør er fortrøstningsfuld. Det går bedre og bedre, siger han, få dage før fire nye hospitaler skal indføre systemet.

Sundhed

Herlev Hospital, Gentofte Hospital og Rigshospitalet fik i maj og november erstattet op til 30 it-systemer med ét ny, Sundhedsplatformen.

Det nye program dræner hospitalerne så meget for tempo, at lægerne ikke længere kan nå lige så mange patienter i timen på det ambulante område, som før de fik it-systemet.

Alligevel skal Nordsjællands Hospital, Amager og Hvidovre Hospital og Bornholms Hospital nu på lørdag have det nye it-system indstalleret.

Jeg anerkender fuldt, at der har været tekniske udfordringer, ligesom måden vi har sat systemet op på, ikke har været så intuitivt let at arbejde med, som vi kunne drømme om.

»Vores hospitaler er forberedt på, at de skal på. Vores uddannelsesaktiviteter og vagtplanlægning er indrettet efter udrulningen, og der er nogle kontraktsmæssige forhold, man også skal tage højde for, hvis man vælger at udskyde tredje bølge med X antal måneder. Det er ikke omkostningsfrit«, siger regionsdirektør i Region Hovedstaden, Hjalte Aaberg.

Så det handler mere om kontrakten med Epic end hensynet til medarbejdere, den lavere vækst på hospitalerne og patienterne?

Hjalte Aaberg, Regironsdirektør i Region Hovedstaden (PR)

Hjalte Aaberg, Regironsdirektør i Region Hovedstaden (PR)

»Nej. For det vil ikke være let at udskyde introduktionen og holde en længere pause, da hele vores system med vagter, uddannelse og udrulning er gearet til, at næste bølge ruller ud i denne weekend. Det kontraktmæssige er det mindste. Det er svært at stoppe sådan en proces.«

»Der skal virkelig være meget væsentlige argumenter til at stoppe en så stor implementeringsproces, og de væsentlige grunde eksisterer ikke. Men vi overvejer det da altid løbende, hvor parate de nye hospitaler er til at komme på? Hvor kritisk er situationen på alle leder og kanter lige nu? Og her er vores vurdering, at vi skal gå på i weekenden«.

Hvordan har I kunnet fejlvurdere tempoet så enormt, at I troede, at det kun ville tage en måned, før et hospital var tilbage på den fulde aktivitet, når det nu har vist sig, at Herlev/Gentofte her 10 måneder senere fortsat ikke kører for normal, fuld drift?

»Vi har arbejdet med planlagt aktivitetsnedgang i en måned, men har hele tiden vidst, at der ville gå noget længere tid før end, at systemet er tilstrækkeligt udviklet og stabiliseret. Men det er ting, der har været sværere, end vi havde forudset. Vi har og har haft tekniske integrationsproblemer eksempelvis mellem Sundhedsplatformen og andre, eksterne it-systemer – det Fælles Medicin Kort og Landspatientregistret eksempelvis.«

»Det har betydet, at vi havde registreringsproblemer i 2016 og ind i 2017, som vi også stadig slås med. Eksempelvis vores registrering ind i Landspatientregistreret, som eksempelvis betyder, at dele af vores aktiviteter ikke er registreret og skal efterregistreres. Det får vi gradvist mere og mere styr på. Der er også dele af Sundhedsplatformen, som endnu ikke er konfigureret og designet tilstrækkelig enkelt og intuitivt«.

Hvorfor har hospitalerne ikke kunnet få aktiviteten i ambulatorierne tilbage på normalt tempo?

»Der er flere grunde, og i øjeblikket er vi i gang med at analysere nærmere, hvilke årsager der er til aktivitetsnedgangen. Noget af forklaringen på, hvorfor det har gået langsommere, er besværligheder og tekniske udfordringer, der for personalet gør det mere bøvlet at udføre arbejdet.«

»Men det kan også skyldes en reel aktivitetsnedgang helt uafhængigt af sundhedsplatformen. Altså reelt færre patienter, som for eksempel kan skyldes, at Region Sjælland hjemtager stadig flere patienter og så videre. Amager Hvidovre Hospital har eksempelvis haft færre patienter end forventet i 2016, selvom de ikke er på Sundhedsplatformen endnu. Så mange faktorer spiller nok ind«.

Hvad gør I ved det?

Den administrative og politiske forståelse er, at i det omfang selve aktivitetsnedgangen kan tilskrives sundhedsplatformens implementering, så slår vi en streg over den tabte aktivitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har desværre ikke det fulde billede endnu, det arbejder vi på. Vi prøver også at gøre det lettere for afdelingerne ved at justere og tilpasse systemet. Da vi startede udrulningen, var det ikke planen, at der skulle være noget egentligt forbedringsarbejde af Sundhedsplatformen, før vi havde rullet alle bølger ud. Men vi har omprioriteret vores ressourcer, så vi løbende laver forbedringsarbejde, så vores personale løbende får lettere arbejdsgange«.

Når Herlev, Gentofte og Rigshospitalet endnu ikke er tilbage på fuld drift, hvor skal patienter fra de hospitaler, der nu får Sundhedsplatformen, og hvor tempoet vil sænkes, så sendes hen?

»Vi står ikke i en situation, hvor store pukler af patienter står og venter. Havde vi det, var vi i en helt anden og langt mere alvorlig situation. Der kan være lokale variationer, men det er ikke det generelle billede. Derfor er vi ikke bekymrede over, at flere hospitaler nu får Sundhedsplatformen. Vi står ikke med store grupper patienter, vi ikke kan udrede og behandle«.

De tre første hospitaler med Sundhedsplatformen har mistet omkring 0,5 mia kr i tabt produktionsværdi. Tager I det tab på jer?

»Tallet forventes at blive lavere. I disse dage efterregistrerer vi aktivitetsdata, altså antal patienter og behandlinger som opfølgning på vores problemer fra 2016. Den administrative og politiske forståelse er, at i det omfang selve aktivitetsnedgangen kan tilskrives Sundhedsplatformens implementering, så slår vi en streg over den tabte aktivitet. Men til syvende og sidst er det en regionsrådsbeslutning«.

Hvad betyder det så for regionens økonomi, at I får færre patienter gennem systemet?

»Det betyder ikke noget for hospitalernes realøkonomi. Det vil betyde en likviditetsnedgang i Region Hovedstaden, men det betyder ikke, at penge vil komme til at mangle på hospitalerne og afdelingerne i 2017«.

Man skal huske, at vi er i gang med Danmarks største sundheds-IT-projekt. Og vores forventning er, at 2017 bliver mere mildt end 2016. Fra bølge til bølge bliver det lettere at håndtere Sundhedsplatformen

Så det her kommer altså ikke til at gå ud over patienter og medarbejdere?

»Nej. Lige præcis. De problemer vi så i 2016, er vi ved at udbedre for 2017, så vi ikke ender samme sted næste år. Min oplevelse er, at alle, der arbejder med platformen, oplever, at systemet gradvist bliver bedre og bedre. Og vi får jo langsomt løst nogle af de problemer, der er. De sidste nødder skal vi nok få knækket, om det så handler om dataoverførsel eller designændringer, så det bliver intuitivt lettere for vores klinikere at kode patientens data rigtigt ind i systemet«.

Er alt og har alt så bare været godt nok?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg anerkender fuldt, at der har været tekniske udfordringer, ligesom måden vi har sat systemet op på, ikke har været så intuitivt let at arbejde med, som vi kunne drømme om. Sundhedsplatformen som grundsystem er imidlertid rigtig godt, så det handler om at få det tilpasset og udviklet det. Det hører jeg også, flere og flere er enige i. Men det var ikke bygget eller designet til danske forhold fra dag 1.«

»Man skal huske, at vi er i gang med Danmarks største sundheds-it-projekt. Og vores forventning er, at 2017 bliver mere mildt end 2016. Fra bølge til bølge bliver det lettere at håndtere Sundhedsplatformen, og vi forbedrer systemet løbende. Det er en stor opgave, som vi alle står midt i. Som vi skal klare sammen. De gamle systemer med alle deres fejl og mangler er slet ikke løsningen. Det er Sundhedsplatformen. Trods alle vanskelighederne her i starten«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce