Fedmeoperationer har været en varm politisk kartoffel det seneste årti. Udgifter på op mod en kvart milliard kroner fik i 2010 regeringen til at smække kassen i, så langt færre opereres i dag.
Foto: Ditte Valente

Fedmeoperationer har været en varm politisk kartoffel det seneste årti. Udgifter på op mod en kvart milliard kroner fik i 2010 regeringen til at smække kassen i, så langt færre opereres i dag.

Sundhed

Nye krav: Svært overvægtige rygere skal kvitte røgen for at få betalt en fedmeoperation

Sundhedsstyrelsen klar med nye kriterier for, hvem der kan få en skattebetalt fedmeoperation. Fokus på patientens body mass index bliver tonet ned til fordel for ændringer af livsstil.

Sundhed

En svært overvægtig ryger skal holde sig fra cigaretter i mindst seks uger for at få en fedmeoperation og skal samtidig forpligte sig på at være røgfri mindst tre uger efter en operation. Rygere heler nemlig langsommere og ringere efter en fedmeoperation end ikke-rygere, hvilket øger risikoen for komplikationer.

Rygestop er blot en af mange forudsætninger i en ny faglig visitationsretningslinje for at komme gennem nåleøjet til en operation for svær overvægt. Den er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne, der driver sygehusene.

Kriterierne for operation bliver lagt frem, efter at der tidligere på året var intens debat om adgangen til de omdiskuterede fedmeoperationer. Striden stod især om BMI-grænsen for operation af personer uden følgesygdomme til fedmen. Den del er slet ikke med i de nye retningslinjer, der i stedet lægger op til grundige individuelle vurderinger i hvert enkelt tilfælde.

Operationer skal målrettes

Såkaldte »multidisciplinære team« bestående af fedmelæger, kirurger og andre relevante speciallæger samt diætister og  sygeplejersker skal sammen tage stilling til, om det bedste for patienten er en operation.

»Vi forsøger at målrette operationerne til de tungeste sygdomsforløb og går væk fra det rigide fokus på alder og BMI«, siger Bent Hansen (S), Danske Regioners formand.

Ganske som nu skal patienten have et BMI over 35 med mindst én følgesygdom af fedmen som for eksempel diabetes, forhøjet blodtryk eller fertilitetsproblemer. Der er dog undtagelser, som for eksempel at patienten efter alt at dømme vil få en følgesygdom på grund af overvægten.

Samtidig skal patienten inden for de seneste tre år have været gennem et længere forløb med »seriøs og superviseret vægttabsbehandling« og have tabt sig mindst otte kilo. Dertil kommer, patienten på et sygehus skal igennem en tre måneder lang behandling mod fedme, hvor fokus blandt andet er på at ændre livsstil og på at afklare, om patienten – hvis vedkommende er ryger – kan overholde et rygeforbud.

Dette forløb vil også have fokus på eventuelle misbrugsproblemer, psykiske lidelser, kosmetiske problemer efter operation, samt om patienten er klar til et livslangt forløb med efterkontroller. Et sæt forhold kan forhindre patienten i at få en fedmeoperation. Det kan være misbrug af alkohol, narkotika eller piller. En spiseforstyrrelse. Eller svær psykisk lidelse.

Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) siger i en skriftlig kommentar:

»Mennesker, der kæmper med svær overvægt, kan ofte have alvorlige sundhedsproblemer, og de skal have den hjælp og behandling, de har brug for. Derfor er det også væsentligt, at den meget kritiserede BMI-grænse på 50, såvel som aldersgrænsen, ophæves, så det altid er den faglige vurdering, der afgør, hvilken behandling den overvægtige tilbydes«.

Privathospitaler havde kronede dage

Fedmeoperationer har levet en omtumlet tilværelse i det danske sundhedsvæsen det seneste årti. Gennem anden halvdel af 00'erne steg antal operationer dramatisk og toppede i 2010 med 4.300, hvor den samlede offentlige udgift var en kvart milliard. Samtidig var der tvivl om, hvilke komplikationer der kan opstå i årene efter en operation.

Operationerne blev selve symbolet på overbetalingen af privathospitalerne, der havde kronede dage, fordi de på grund af lang ventetid i det offentlige udførte langt de fleste af operationerne. Med behandlingsgaranti i hånden strømmede overvægtige ud på privathospitaler og blev opereret for skattekroner.

Væksten fik regeringen anført af daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) til at stramme kriterierne for, hvem der kan få operationer. Indgrebet var i strid med faglige vurderinger fra førende fedmelæger. Siden styrtdykkede antal operationer, således at det offentlige sidste år betalte for 684 fedmeindgreb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men skruen er blevet strammet for meget, sagde fedmelæger, der for nylig i protest forlod arbejdet i Sundhedsstyrelsen om at skrive de nye visitationskriterier. Lægerne følte, at deres faglighed ikke blev respekteret, at regeringen og regionerne allerede havde givet håndslag på, at udgifterne til fedmeoperationer ikke må stige igen - uanset hvordan de faglige anbefalinger er.

Siden Haarders indgreb i 2010 har overvægtige uden følgesygdomme skulle have en BMI på over 50 for at få en skattebetalt operation. Det betød, at en mand på 180 centimeter skulle veje 162 kilo. Det BMI-tal satte en ny klinisk retningslinjer tidligere på året ned til 40, hvilket ville sætte grænsen for samme mand på 130 kilo.

Nu har Sundhedsstyrelsen så - uden de kritiske læger - på baggrund af den kliniske retningslinje udgivet et sæt visitationskriterier for, hvem der så kan blive fedmeopereret på det offentliges regning.

Hvor mange vil blive opereret?

Overlæge og professor Jens Meldgaard Bruun er som repræsentant for diabeteslægerne i Dansk Endokrinologisk Selskab en af de eksperter, der forlod arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen.

Han ser positivt på, at den hårde BMI-grænse på 50 uden følgesygdom samt aldersgrænsen på 25 år nu er væk, og han glæder sig over, at fagfolk med forskellig ekspertise nu sammen skal vurdere hver enkelt patient.

»Det er en meget fin udgang på den strid, der var«, siger han.

Det store spørgsmål er så, om den ny visitationsretningslinje vil føre til flere fedmeoperationer. Jens Meldgaard Bruun siger, at der »formentlig« vil komme flere operationer, men han kan ikke sætte tal på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sundhedsstyrelsen og regionerne forventer, at det årlige antal operationer vil svare til gennemsnittet fra perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2017. Det vil formentlig indebære en stigning på nogle få hundrede operationer i forhold til sidste års niveau.

Danske Regioners Bent Hansen siger, at såfremt antal operationer stiger, vil regionerne kræve, at de bliver kompenseret »krone for krone«. Sundhedsministeren understreger, at formålet med retningslinjerne netop er at sikre, at de rette får en fedmeoperation, uden at det fører til en »stor stigning« i antal operationer.

Den ny retningslinje træder i kraft 1. juli.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce