10 gode råd til hvordan du og din hjerne kan slappe af. Illustration: Christina Sonet

10 gode råd til hvordan du og din hjerne kan slappe af. Illustration: Christina Sonet

Sundhed

Luk ned: 10 veje til at slå øverste etage fra i ferien

Hjernen har brug for pauser og ikkebevidst adfærd, siger professor og hjerneforsker Troels W. Kjær. Lær at sige pyt, og brug også ferien på ro. Her er hans 10 gode råd.

Sundhed

1.

»Du får kun en velfungerende hjerne, hvis du forstår, hvordan dit vigtigste organ virker. Du har et viljestyret og et ikke-viljestyret nervesystem. Det sidste hedder også det autonome nervesystem. Mens det viljestyrede system sørger for, at du kan gå og skrive, regulerer det autonome dine ubevidste handlinger – hjerterytme, vejrtrækning og stressniveau. Det autonome nervesystem har to modsatrettede yin-yang-tilstande: Sympaticus er vores aktive flygt-slås-funktion, mens parasympaticus normaliserer kroppen, når aktivitet er overstået. Dér vil hjernen gerne være«.

2.

»Vi har brug for sympaticus-nervesystemet, så vi kan flygte fra løven eller andre farer. Systemet er vitalt for vores overlevelse, da det får os til at handle. Det er en kropslig stresstilstand, der får os til at reagere, når vi skal. Men meget aktivitet i sympaticusnedbryder kroppens celler, når glukose omdannes til brændstof i blodet eller protein omdannes til sukker. Hjernen skal restituere og genopbygges i parasympaticus og have pauser fra flygt-slås-funktionen. Derfor er det parasympatiske nervesystem attraktivt for din hjerne«.

3.

»Ferie er ikke nødvendigvis lig med afslapning for hjernen. Det kan det være, men afhænger af, hvad du laver. Vi har alle prøvet efter tre ugers aktiv ferie fyldt med oplevelser, at vi faktisk trænger til mere ferie. Mange oplevelser gør os mentalt trætte, fordi det sympatiske kæmp-flygt-nervesystem er tændt og på højtryk bearbejder alle de mange indtryk. Det er ikke kun skidt. Vi får jo også gode minder med hjem. Men ikke nødvendigvis ro til hjernen, som ferie også gerne skulle sikre«.

4.

»En ’kvadratisk vejrtrækningsøvelse’ sikrer ro og afslapning til din hjerne. Se en firkant for dig. Du skal være fem sekunder i hvert hjørne. Træk vejret ned i lungerne i 5 sekunder i det ene hjørne. Hold luften i lungerne i 5 sekunder i det næste hjørne. Pust ud i 5 sekunder i det tredje hjørne. Og hold lungerne tomme for luft i sidste hjørne i 5 sekunder. Hold kadencen og gentag øvelsen. Det fjerner hjernens fokus på stress og skaber fokus på en indre rytme. Det kan også opnås ved meditation, yoga eller pausen efter voldsom fysisk aktivitet«.

5.

»Hvis jeg skal optræde for flere hundrede mennesker eller skal til et vigtigt møde, hvor der kræves meget af mig rent mentalt, går jeg ind i et skab eller et rum, hvor jeg i 5 minutter er helt alene. Jeg har ingen telefon på mig, jeg ser ikke på noget. Der må gerne være mørkt. Og jeg forsøger at finde ro ved hjælp af vejrtrækningsøvelser. Det sænker stressniveauet, giver min hjerne en pause, og det giver mentalt overskud, når jeg så skal præstere. Pause og isolation kan også bruges på ferier, så vi kan genfinde en hjernemæssig balance oven på alt det, vi oplever«.

6.

»Vi bør generelt slukke vores mobiltelefoner oftere. Ferien er et godt sted at starte. Vores telefon trækker meget opmærksomhed, når notifikationer og beskeder tikker ind. Tankerne kredser om at gå på nettet eller tjekke mails. Hjernen bruger en masse ressourcer fra sympaticus på at tænke på, om der sker noget spændende. Derfor slukker jeg også hver aften min mobil. Og tænder den først om formiddagen. Mine tre voksne børn har som de eneste nummeret til vores fastnettelefon. Er det alvorligt, kan de ringe på den. Den slukkede telefon giver ro til hjernen. Vi skal være bevidste om at være mindre på«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

7.

»Mails kan også stresse din hjerne, hvis du hele tiden tjekker eller afventer. Eller lige skal skrive en. For nogle er mails ikke et problem og helt ustressende, mens det for andre er genstand for stress og nærmest afhængighed. Du kan vælge kun at læse mails to gange om dagen. Morgen og eftermiddag. Det er jo meget, meget sjældent, at en mail er vigtig, at den ikke kan vente 8 timer. Ellers ringer folk jo nok. Og i ferien bør mails slet ikke være vigtige. Så giv hjernen en mailpause i ferien«.

8.

»I vores samfund er vi hele tiden på – sms, telefon og mails. Vi får masser af indtryk fra medier, arbejde, når vi handler og ved transport til og fra arbejde. Vi er ofte konstant i gang. Derfor bør vi genindføre skumringstimen fra bondetiden – og igen kan det godt begynde i ferien. Der sad man roligt inden aftensmaden, der passede sig selv i gryden, stoppede en strømpe, mens dagens lys svandt. Man så og hørte dyrene gå til ro. Den tid på dagen var kendetegnet af ro – uden fokus på indtryk og aktivitet. Det sænker også hjernens aktivitetsniveau«.

9.

»Det er ikke et problem i sig selv at have en travl hverdag. Vores hjerne er skabt til travlhed, og det sympatiske nervesystem sørger for, at du kan klare opgaverne. Men føler du dig stresset, er det et problem – hvis der er et massivt misforhold mellem det, du selv eller andre forventer af dig, og det, du kan nå. Skal du klippe hæk, bage boller, til tre møder og svare på 20 mails, og du så ikke når bollerne, så sig pyt. Perfektionisten, der først kan gå i seng, når bollerne er bagt, kan ende med, at stresssystemet tager over, og med at miste hukommelsesevne. Hjernen får ikke restitueret«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

10.

»Alkohol virker på en række processer i hjernen, f.eks. evnen til afslapning. Når du drikker, bliver du mindre koncentreret, får sværere ved at fokusere, og du trækker ikke vejret så dybt. Alkohol hæmmer også nervesystemet, der sikrer f.eks. læring. Derfor bliver vi dårligere til at huske og fastholde indtryk, når vi drikker, og det er grunden til, at man ved massiv indtagelse kan opleve blackout og ikke husker, hvad der skete. Selv om alkohol – og sovemedicin – kan give en form for afslapning, er det ikke attraktiv ro for hjernen. Det sikres bedre via f.eks. meditation«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce