Allan Riise blev snydt for livsvigtig behandling af kræft i bugspytkirtlen. Hans sygdom spredte sig i ventetiden, så lægerne ikke længere kunne operere ham. Han døde for to uger siden. Den pensionerede skolelærer blev 72 år. Til venstre hans hustru Jette Rindom.
Foto: Finn Frandsen

Allan Riise blev snydt for livsvigtig behandling af kræft i bugspytkirtlen. Hans sygdom spredte sig i ventetiden, så lægerne ikke længere kunne operere ham. Han døde for to uger siden. Den pensionerede skolelærer blev 72 år. Til venstre hans hustru Jette Rindom.

Kræftpatienters ventetid er den værste i fire år

Hver fjerde kræftpatient bliver ikke behandlet til tiden. Sundhedsminister kræver forklaring.

Sundhed

En ud af fire kræftpatienter bliver ikke behandlet til tiden for deres livstruende sygdom. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der rummer det værste resultat for de seneste fire år.

Udviklingen i årets andet kvartal får sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at kræve en forklaring fra regionerne, der driver sygehusene.

»Det er en alvorlig udvikling, der kommer oven i problemerne med at overholde patientrettighederne på de tidskritiske kræftformer. Jeg er bekymret på patienternes vegne«, siger ministeren i en udtalelse.

Tallene viser, at 77 procent af kræftpatienterne i andet kvartal af i år blev undersøgt og behandlet inden for de såkaldte forløbstider, der skal være patienternes garant for, at de bliver behandlet akut og uden unødig ventetid, så deres sygdom ikke spreder sig. I første kvartal var tallet 84 procent.

Kræftens Bekæmpelse: Det er et massivt svigt

Kræftens Bekæmpelse kalder tallene for trist læsning. Organisationen understreger, at i andet kvartal er op mod 2.000 kræftpatienter landet over ikke blevet behandlet til tiden.

»Det er rigtig mange mennesker, som er direkte berørt. Knap 2.000 familier har måttet vente for lang tid på en måske livsvigtig behandling. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt, det er, at der bliver rettet op på det her massive svigt«, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen.

Politiken skrev for nylig om den pensionerede skolelærer Allan Riise, der i ventetiden på en operation for kræft i bugspytkirtlen fik den nedslående besked, at sygdommen havde spredt sig. Derfor aflyste lægerne på Rigshospitalet operationen. Allan Riise døde for to uger siden.

Kræftens Bekæmpelse fremhæver, at de nye tal dokumenterer, at Allan Riise langt fra er den eneste patient, der ikke fik behandling til tiden. Kun knap halvdelen af patienter med kræft i bugspytkirtlen blev i Region Hovedstaden i andet kvartal behandlet inden for fristerne i pakkeforløbene, der skal sikre patienterne bedst mulig chance for at blive helbredt. Samtidig er det i andet kvartal lidt over halvdelen af kvinder med brystkræft i hovedstadsregionen, der blev behandlet til tiden. Det tal er raslet ned fra 87 procent i første kvartal af 2017.

»Vi skal huske på, at der er et menneske og en familie bag hvert eneste tal i statistikken«, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Det kommer bag på Bent Hansen

Tallene dækker over store regionale forskelle, hvor Region Syddanmark udmærker sig med 86 procent patienter igennem inden for tidsfristerne i pakkeforløbene. I den modsatte ende ligger Region Midtjylland, der er dalet til en målopfyldelse på 73 procent fra 80 i første kvartal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regionens formand Bent Hansen (S) ser med stor alvor på tallene.

»Region Midtjylland har indtil nu haft fine tal, når det handler om at overholde det håndslag, vi har givet patienterne om hurtig adgang til undersøgelse og behandling for kræft. Derfor kommer det meget bag på mig, at regionen i den seneste måling nu ligger langt under landsgennemsnittet. Det er simpelthen for ringe, og det skal vi have gjort noget ved«, siger Bent Hansen i en udtalelse.

I sin egenskab af formand for Danske Regioner skal han nu til møde hos Sundhedsministeren og gøre rede for, hvad regionerne vil gøre for at sikre, at patienterne bliver undersøgt og behandlet til tiden.

Det kommer oveni, at ministeren efter sagen om Allan Riise pålagde regionerne en skærpet pligt til at indberette oplysninger om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Bekendtgørelsen forpligter en region til at tilbyde en kræftpatient undersøgelse og/eller behandling på et andet sygehus i Danmark eller i udlandet, hvis sygehuset ikke selv kan tage patienten inden for de fastsatte tidsfrister.

Ministeren krævede, at kræftafdelinger landet over arbejder bedre sammen om at sikre, at patienterne kommer til det hospital med den korteste ventetid.

Tre regioner skal lave uddybende redegørelser

Sundhedsstyrelsen fremhæver, at det især på nogle kræftformer står slemt til med at opfylde tiderne i pakkeforløbene, og styrelsen nævner i den forbindelse tre eksempler.

Det ene er brystkræft i Region Hovedstaden, hvor andel gennemførte forløb inden for tidsfristerne i kræftpakken er faldet fra 87 procent i første kvartal til 54 procent i andet kvartal. Medicinsk behandling af kræft i tyk- og endetarm i Region Nordjylland er også faldet fra 87 til 54 procent, mens strålebehandling af lungekræft i Region Midtjylland er faldet fra en målopfyldelse på 65 procent til 32 procent af patienterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er disse tre regioner, der har størst problemer med at overholde forløbstiderne, og det får nu konsekvenser for dem.

»De kvartalsvise forløbstider svinger fra kvartal til kvartal, men denne gang er faldet i andelen af patienter, der gennemfører et forløb inden for standardforløbstiderne, faldet  mere markant i flere regioner inden for specifikke kræftformer og behandlingsmetoder. Derfor har vi anmodet tre regioner om at give os en mere omfattende redegørelse over baggrunden for de relativt store fald i andel gennemførte forløb«, siger enhedschef Janet Marie Samuel fra Sundhedsstyrelsen i en udtalelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Podcast: Esther levede i to timer

    Hør Marianne og Stephan fortælle om at miste deres datter, Esther, der blev født alt for tidligt.
    Om sorgen, tomheden og om ikke at blive opfattet som forældre.

    Lyt til 'Mit usynlige barn, Esther'Plus En - Politikens podcast om livet med børn

Annonce