Mæslinger er en af verdens mest smitsomme sygdomme, der i sjældne tilfælde kan være dødbringende. (arkivfoto)
Foto: WATNEY COLLECTION

Mæslinger er en af verdens mest smitsomme sygdomme, der i sjældne tilfælde kan være dødbringende. (arkivfoto)

Sundhed

Nu er det officielt: Danmark har elimineret mæslinger

30 år efter indførelsen af mæslingevaccinen i Danmark er en af verdens mest smitsomme sygdomme nu elimineret herhjemme. Importeret smitte kan dog forekomme.

Sundhed

Verdenssundhedsorganisationen WHO har netop meddelt, at Danmark har elimineret den måske mest smitsomme sygdom – mæslinger.

Præcis 30 år efter introduktionen af MFR-vaccinen i 1987.

»Det er en enormt god dag for os alle. Vi har nu bevis på, at vi tilhører det gode selskab«, siger Peter H. Andersen, afdelingslæge ved Statens Serum Instituts Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse.

33 ud af 53 europæiske lande, herunder Danmark, kan nu kaldes mæslingefri.

I praksis betyder det, at der i tre kalenderår ikke har cirkuleret længerevarende mæslingesmitte.

»Elimination er ikke det samme som udryddelse af en smitsom sygdom. Sådan som vi har set det med den dødelige koppeinfektion, der er udryddet helt. Men det betyder, at vi kan beskytte den danske befolkning mod vedvarende smitte. Dels fordi vi har en høj vaccinetilslutning, dels fordi vi har et effektivt opsporings- og behandlingssystem, hvis en person eksempelvis importerer mæslinger fra et land, hvor smitten stadig cirkulerer«, siger Peter Henrik Andersen.

I sidste måned var der eksempelvis tre tilfælde af mæslinger i Danmark. De tre personer er blevet isoleret og behandlet, og siden er ingen yderligere smitte konstateret. Den første smittede havde importeret mæslinger og har med stor sandsynlighed smittet de to andre, da alle tre havde præcis samme virusstamme.

Siden er ingen yderligere konstateret smittet.

Mæslingesmitten er dermed bekæmpet.

Ingen vedvarende smitte siden 2014

Ifølge WHO skal smitte i et land bekæmpes inden for 12 måneder, hvis eliminationsstatus skal opretholdes.

»I 2011 havde vi et større udbrud i Danmark, men selv da lykkedes det os at få opsporet alle smittede og brudt smittekæden på omkring fem måneder. Så vi står os ret godt, når folk først er smittede,« siger Peter Henrik Andersen.

Når Danmark først nu officielt udnævnes som et af de lande, der har elimineret mæslinger, skyldes det, at vi først nu har haft tre kalenderår i 2014, 2015 og 2016, hvor smitten har været effektivt stoppet.

Uafhængige eksperter mødtes tidligere på året, gennemgik data fra de 53 lande og gav i sommer Statens Serum Institut den glædelige besked. I denne uge blev det så offentliggjort på WHO's hjemmeside.

Men når vi har elimineret mæslinger, er det store vaccinefokus så ikke hysterisk?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej, nej, slet ikke. Smitten vil jo komme igen, hvis vi ikke fortsat vaccinerer. Det er netop udtryk for, at vi har en ret god vaccinedækning, som dog stadig kunne blive bedre. Og et godt sundhedssystem til at håndtere den smitte, der måtte importeres og eventuelt spredes, inden vi får den slået ned. Men jo flere vaccinerede, jo færre ressourcer skal vi bruge på opsporings- og behandlingsarbejdet. Og jo mindre risiko for udbrud. Så nej, folk skal virkelig huske børnevaccinationerne,« siger Peter H. Andersen.

Endnu ikke 95 procent tilslutning

WHO anbefaler en tilslutning på 95 procent til begge MFR-vacciner. Det sikrer såkaldt flokimmunitet, hvor vaccinerede også beskytter eksempelvis immunsvækkede børn, der ikke tåler vacciner.

I øjeblikket er tilslutningen til den første vaccine, når barnet er 1,5 år på omkring 90 procent, mens den anden mæslingevaccine i fire års alderen har en tilslutning omkring 85 procent.

Statens Serum Institut har de senere år konstateret, at hovedparten af de mæslingesmittede danskere ikke er børn, men unge voksne eller voksne. Dem, der var børn i 90-00'erne, hvor vaccinedækningen var dårligere end i dag.

»Mange af dem bliver smittet på udlandsrejser og smitter så andre, når de kommer hjem. Derfor har den skandinaviske verifikationskomité for mæslinger og røde hunde også sidste år opfordret til, at der indføres gratis vaccine til de unge voksne, der ikke blev vaccineret som børn. Det vil medvirke til at sikre fortsat elimination af mæslinger«, siger Peter Henrik Andersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce