Anna Plov Vejl Madsen, er de seneste otte år blevet udsat for tvang adskillige gange. Hun er overbevist om, at tvangen har reddet hendes liv.
Foto:: Martin Lehmann

Anna Plov Vejl Madsen, er de seneste otte år blevet udsat for tvang adskillige gange. Hun er overbevist om, at tvangen har reddet hendes liv.

Sundhed

Minister vil gøre op med tabu omkring tvang i psykiatrien

Materiale om tvang maler et rosenrødt virkelighedsbillede, mener Bedre Psykiatri.

Sundhed

Det er hårdt og skræmmende at blive holdt fast, bæltefikseret eller få sprøjtet medicin ind i kroppen mod sin vilje. Men det kan være nødvendige redskaber for at forhindre, at en patient for eksempel skærer sig selv i armen med skårene fra en knust tallerken.

Derfor er der brug for, at børn og unge, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, ved, hvad de risikerer at blive udsat for, og er klar over, hvad deres rettigheder er.

Det er baggrunden for, at Sundhedsministeriet er gået sammen med Børnerådet og Psykiatrifonden om at lave materiale, der forklarer indlagte under 18 år, hvad tvang egentlig er, og hvornår det bliver brugt.

Pjecerne kommer til at ligge på de psykiatriske afdelinger og på ministeriets hjemmeside, hvor der også vil være en kortfilm om tvang.

»Tvang mod børn og unge har været belagt af tabu. Men vi er nødt til at tale åbent og ærligt om, at tvang er mindre dårligt, end at et barn gør skade på sig eller ikke indtager føde«, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Stik imod hensigten er andelen af indlagte børn og unge, der udsættes for tvang, steget fra 16,6 procent i årene 2011-13 til 22,5 procent sidste år.

Samlet set blev 351 under 18 år berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger sidste år. Det tal er også steget.

Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri, har set det nye materiale om tvang, og han synes som udgangspunkt, at det er fint at oplyse »børn og deres forældre om et svært emne«. Han mener, at parterne tegner et rosenrødt billede af tvang.

»I virkeligheden handler det om syge og skrækslagne børn, der bliver holdt nede og spændt fast til en hospitalsseng, mens deres forældre sidder magtesløse ved siden af. Det er ekstremt voldsomt, og mange af børnene får det værre og risikerer at blive traumatiseret. Det virker, som om man har været mere optaget af at retfærdiggøre metoderne end at hjælpe de mennesker, det går ud over. Hvis man virkelig ville hjælpe børnene, skulle man inddrage og hjælpe forældrene på en ærlig måde«, siger han.

Vi er tilhængere af så lidt tvang som muligt, men når det er et spørgsmål om liv eller død, kan tvang være nødvendigt

Men det afviser Ellen Trane Nørby. Hun understreger, at det ikke er intentionen med materialet at blåstemple brugen af tvang. Regeringens målsætning er en halvering af bæltefikseringer inden 2020 og en generel reduktion i brugen af alle former for tvang.

»Der er behov for at reducere tvang i psykiatrien, særligt over for børn og unge. Vi arbejder med det, men desværre er det ikke lykkedes lige godt alle steder«, siger hun.

I Børnerådet fortæller formand Per Larsen, at børn og unge for nylig i en af rådets undersøgelser selv efterspurgte mere information om tvang og rettigheder, når de er indlagt.

»Vi er tilhængere af så lidt tvang som muligt, men når det er et spørgsmål om liv eller død, kan tvang være nødvendigt. Børnene bliver usikre, hvis de ikke ved, hvad der foregår, og det hjælper dem bestemt ikke til at få det bedre«.

Speciallæge i psykiatri og formand for Psykiatrifonden Anne Lindhardt siger, at det er vigtigt også at oplyse om det, der er svært.

»Vi fortæller i film og foldere nøgternt og redeligt, hvordan tingene foregår, og hvad der gøres for at undgå tvang. Vi tror på, at viden og oplysning kan afdramatisere tvang og give en forståelse af, hvorfor tvang finder sted. Men det er klart, at det ikke er rart at blive tvunget«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce