Kræftens Bekæmpelse: Fejl i test kan så tvivl om screeningsprogram

Det er en fejl, der ikke må ske, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse om forkerte svar på tarmkræftscreeninger.

Sundhed

Der er skuffelse og forundring hos Kræftens Bekæmpelse. Det skyldes, at flere hundrede danskere i Region Syddanmark måske har fået forkerte svar på deres screening om tarmkræft.

Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen er bekymret for konsekvenserne af fejlen.

»Det er den slags, som ikke må ske. Det er ærgerligt, fordi det kan så tvivl om screeningsprogrammet«.

»Det er vigtigt, at så mange som overhovedet muligt fortsat deltager i screeningen, fordi det er en god måde at finde eventuel tarmkræft på et tidligt tidspunkt«, siger Leif Vestergaard Pedersen i en pressemeddelelse.

Ifølge TV2 er der tale om mindst 634 svar på screeninger om tarmkræft, som kan være sendt ud til de forkerte personer. Men det antal kan vise sig at være højere.

»Det er vores klare forventning, at regionerne tager kontakt til de borgere, der kan risikere at have fået et forkert svar, så de hurtigst muligt kan få lavet en ny screening«.

»Som borger skal man kunne regne med, at man får besked, hvis man skal testes igen, og at alt er i orden, hvis man ikke hører noget«, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Fejlen skete, fordi en pakkemaskine hos virksomheden Stålfors var ude af drift den 2. oktober. Svarkuverterne til afføringsprøver var derfor blevet pakket manuelt.

Det har resulteret i, at 11 borgere har henvendt sig til regionen.

Borgere kan altså også have modtaget svar på prøven fra en anden person.

»Det går ud over de borgere, som nu skal lave en ny afføringsprøve, og det belaster sundhedsvæsenet, som skal rette op på fejlen«, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Han understreger, at borgere, som har taget testen, ikke skal bekymre sig, men være opmærksomme på, at de skal tage en ny test.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce