Amanda og Andrea er vokset op med to mødre. Nu har en  professor fra Cambridge konkluderet, at børn i alternative familieformer trives mindst ligeså godt som børn fra almindelige familier. Hvis ikke bedre.
Foto: Peter Hove Olesen

Amanda og Andrea er vokset op med to mødre. Nu har en professor fra Cambridge konkluderet, at børn i alternative familieformer trives mindst ligeså godt som børn fra almindelige familier. Hvis ikke bedre.

Sundhed

Donorbørn har det lige så godt som alle andre børn

Ny forskning gennemgår 59 relevante undersøgelser fra USA og Europa, og konklusionen er klar: Der er ingen forskel på at vokse op i en regnbuefamilie versus en traditionel familie.

Sundhed

Gennem de seneste årtier er talrige nye familieformer dukket op i kølvandet på fertilitetsteknologien, som gør, at det i dag er muligt at få børn, uden der er både en mand og en kvinde i parforholdet.

I debatten har der været luftet forskellige antagelser om, hvad det eventuelt gør ved børn, at de ikke kender eller har en relation til deres genetiske ophav, når de er blevet til med hjælp fra en donor.

Men ifølge et nyt studie fra det velansete University of Cambridge i England, så kan fordommene godt pakkes sammen.

De her børn har akkurat den samme risiko for at få problemer og den samme chance for at have et succesfuldt liv som alle andre børn

Ser man på børnenes psykologiske velbefindende, er der ingen forskel på at vokse op med to mødre, to fædre, som barn af en selvvalgt solo-mor, som resultat af dobbeltdonation eller måske endda være født af en rugemor sammenlignet med at vokse op i en helt traditionel kernefamilie med en biologisk mor og far.

»De her børn har akkurat den samme risiko for at få problemer og den samme chance for at have et succesfuldt liv som alle andre børn. Det, der betyder noget, er, om barnet har en sund og nær relation til forældrene, uanset hvilket køn de har, hvor mange de er, og om der er et genetisk tilhørsforhold eller ej«, slår professor i psykologi og leder af Centre for Family Research på universitetet i Cambridge Susan Golombok fast.

Hun har forsket i familieliv siden 1976, og det er hende, der har gennemgået i alt 59 relevante studier fra USA og Europa, og på den baggrund konkluderer hun altså, at det er mindst lige så godt at vokse op i en alternativ familiekonstellation som i en traditionel.

»Faktisk er der studier, der viser, at børn med to lesbiske mødre i nogle aldersgrupper har en sundere relation til deres forældre end børn fra traditionelle familier. Det må tilskrives, at disse børn generelt er meget ønskede - der er ingen, der bliver til ved et uheld. Derfor er forældrene typisk også meget engagerede forældre«.

Åbenhed om ophav giver trivsel

Susan Golombok oplever ellers, at folk har mange fordomme, og hendes forskning viser også, at både børn og forældre fra alternative familier må svare på alverdens spørgsmål fra omverdenen og også af og til må forsvare den familieform, de har valgt.

Folk har en tendens til at tage for givet, at jo mere anderledes en familie er sammensat, jo værre er det for barnet

»Folk har en tendens til at tage for givet, at jo mere anderledes en familie er sammensat, jo værre er det for barnet - det bedste må altid være mor, far og børn. Men sådan hænger det ikke altså ikke sammen«.

Der er dog en enkelt faktor i familier med donorbørn, som ser ud til at betyde noget for barnets trivsel. Jo mere åbne, forældrene omkring barnets ophav, jo bedre lader det til at trives.

»Det allerbedste er, hvis forældrene som noget helt naturligt italesætter, hvordan tingene hænger sammen, allerede inden barnet har et sprog. Så er der klarhed og tryghed fra begyndelsen«, forklarer Susan Golombok og understreger, at det gælder både regnbuefamilier (med en eller flere homoseksuelle forældre) og familier, hvor der er brugt donor eller rugemor af medicinske årsager.

Ingen hovsa-børn

Selv om ingen af studierne er foretaget i Danmark eller i Norden, mener seniorforsker Mogens Christoffersen, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at resultaterne godt kan overføres til danske forhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har fulgt med i forskningsresultater gennem årene, og de er meget enslydende fra forskellige steder i Europa og i USA, så det er formentlig det samme i Danmark. Hvad angår fordomme, så ved vi fra danske studier, at adoptivbørn ofte bliver konfronteret med grænseoverskridende spørgsmål om, hvem der er deres ‘rigtige’ mor og far. For dem er det jo deres adoptivforældre, og sådan vil det også være i de her nyere familietyper. Hvad der kan opstå af identitesproblemer er som oftest påført af omverdenen«, vurderer Mogens Christoffersen.

Der er ingen hovsa-børn hos os. Alle børn er blevet til ud fra et stærkt ønske om at blive forældre

I LGBT Danmark er forperson Søren Laursen ikke spor overrasket over konklusionerne fra Susan Golombok. Hans erfaring er, at regnbuefamilier generelt fungerer vældig godt, og han er glad for, at det nu bliver slået fast med syvtommersøm via evidensbaseret forskning.

»Der er ingen hovsa-børn hos os. Alle børn er blevet til ud fra et stærkt ønske om at blive forældre. Og heldigvis har verden også flyttet sig i løbet af de seneste cirka 10 år, hvor det er blevet meget mere accepteret at danne familier på nye måder«.

Søren Laursen håber, at næste skridt herhjemme bliver, at det bliver tilladt at betale en rugemor, så to mænd lettere kan danne familie sammen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce