Sundhed. Stigningen på medicinpriser i Danmark var betydeligt lavere end forventet sidste år. Alligevel råbes der vagt i gevær over høje medicinpriser.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Sundhed. Stigningen på medicinpriser i Danmark var betydeligt lavere end forventet sidste år. Alligevel råbes der vagt i gevær over høje medicinpriser.

Sundhed

Eksperter: Danmark bør gå nye veje for at få medicinpriser ned

Fællesbud fra de nordiske lande kan udfordre medicinalindustriens monopol, lyder opfordring.

Sundhed

De uhyre høje udgifter til medicin var i fokus under valgkampen i foråret 2015.

Her talte både udfordrer Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på utallige vælgermøder om medicinpriser. Og om, at vi bliver nødt til at indstille os på, at udgifterne til hospitalsmedicin i 2020 vil være fordoblet i forhold til i 2012 og koste mere end 13,2 milliarder skattekroner.

Kort før valget udsendte Danske Regioner en prognose, hvori det blev spået, at udgifterne til hospitalsmedicin ville stige med 10 procent i 2015. Rundt regnet 700-800 millioner kroner alene i det forgangne år.

I dagens Politiken er det dog kommet frem, at stigningen har vist sig at være betydeligt lavere, nemlig 375 millioner kroner mere end året før. Årsagen skal primært findes i, at patenter på en række dyre biologiske lægemidler udløb sidste år, og at patienterne derfor hurtigt blev tilbudt en billigere kopimedicin.

Men trods det faktum, at regionerne altså har brugt færre penge i andet halvår af 2015 end forventet, så råber en række aktører på sundhedsområdet fortsat vagt i gevær i forhold til de skyhøje medicinpriser.

»Der er et konstant behov for at sikre, at vi ikke betaler så meget for medicin. Det er selvfølgelig ganske godt, at det ikke er gået så galt, som regionerne forudså i foråret. Men vi vil stadig fremover se en stigning i udgifterne. Patenter og monopol fører til, at man har ekstraordinært store avancer i medicinalbranchen. Den pris betaler vi alle sammen, og derfor er det ekstremt vigtigt, at vi har fokus på, om vi kan få medicinen billigere«, siger Stine Brix, der er sundhedsordfører for Enhedslisten.

Patenter og monopol

Alene i 2014 købte regionerne lægemidler for omkring 7,2 milliarder kroner, og samme år brugte Danske Regioner i alt 2 milliarder kroner på de 10 dyreste lægemidler, hvilket svarer til 27 procent af de totale medicinomkostninger på sygehusene landet over.

Forventningen er altså, at medicinudgifterne vil stige yderligere. Især biologiske lægemidler til patienter med leddegigt, sklerose og kræft har de seneste år været med til at skyde prisen i vejret, når det danske sundhedsvæsen skal købe medicin.

Samtidig har det været kraftigt debatteret, at medicinalvirksomheder som Bayer, Novo, Lundbeck og Roche i udgangspunktet selv kan prissætte deres produkter.

Annonce

En udregning foretagt af Sydbank har ifølge Enhedslistens Stine Brix vist, at 30 procent af medicinalvirksomhedernes omsætning bliver til overskud. Hos danske Novo Nordisk er tallet helt oppe på 42 procent.

»Langt det meste medicin er patenteret, og industrien har monopol på bestemte produkter. Strukturen omkring indkøb af medicin er en helt basal udfordring. Der er i praksis ingen konkurrence på området. Industrien svinger taktstokken og kan derfor score nogle uhørt store profitter«, siger Stine Brix.

Hun henviser til, at man i Norge er langt bedre til at forhandle priserne på medicin ned:

»Der er brug for nogle andre mekanismer, så vi kan mindske industriens profitter. Nogle lande stiller krav om, at man maksimalt vil betale en gennemsnitspris. I Norge har man, når det drejer sig om medicin, et prisreferencesystem, der tager udgangspunkt i den laveste pris. Det kan vi lære noget af«.

Ridser i lakken på regionerne

Før Folketingsvalget sidste år var der på en generalforsamling i Danske Regioner en diskussion af, om den danske stat burde gå ind i et samarbejde med de øvrige nordiske lande om fælles indkøb af medicin, for på den måde at udfordre industriens priser.

I efteråret 2015 argumenterede professor Steffen Groth, som er tidligere direktør i WHO, for samme holdning.

Han mente blandt andet, at det kunne være »attraktivt for Danmark at gå sammen med andre lande om indkøb af medicin. Sidste år betalte Danmark 500 millioner kroner mere end Norge for de 25 dyreste sygehusmediciner«, skrev den konstituerede dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet i et indlæg i Politiken.

Lars Engberg, formand for Danske Patienter, en paraplyorganisation for patientforeningerne i Danmark, støtter det forslag.

»Jeg vil godt starte med at sige, at det er uheldigt og betænkeligt, at regionerne har regnet så meget forkert i deres prognoser for medicinudgifterne i 2015. Det giver ridser i lakken på regionernes troværdighed. Når det er sagt, er det klart, at det her er et marked, der er vanskeligt at lave forudsigelser om. På lang sigt vil vi nok se, at medicinpriserne vil være svagt stigende, og derfor er det nødvendigt, at regionerne går meget dybt ned i forhandlingerne med industrien om priserne«, siger Lars Engberg.

Annonce

Annonce

Annonce

Han fortsætter:

»Vi er nødt til at kigge på, om de avancer industrien har, er rimelige. Og vi bliver nødt til at kigge på, om medicinalindustrien udnytter, at Danmark ofte er blandt de lande, som hurtigst godkender nye produkter, og at vi måske i for høj grad køber virksomhedernes beregninger på prisen for at få dækket deres omkostninger. Medicin er godt, forstået på den måde, at folk bliver raske eller kan få en forbedret livskvalitet ved at tage medicin. Derfor skal man ikke alene se medicin som en udgift. Men selvfølgelig skal vi have mest muligt for vores penge, og man kan godt forestille sig, at vi går sammen og byder med Norge, Sverige og Finland. Eller måske endda i et fælles europæisk udbud«, siger formanden for Danske Patienter.

Høje medicinpriser i Danmark

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Aarhus Universitet og afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, noterer sig også, at man i Danmark lægger en meget højere betaling for den dyreste medicin, end man til sammenligning gør på hospitaler i Norge.

Jes Søgaard mener, at den danske stat vil kunne spare minimum en halv milliard kroner om året, hvis man går i retning af den restriktive prisforhandlingspolitik, man ser i Norge. Han understreger dog, at Norge også havde billigere medicin før, de for et par år siden indførte økonomisk lægemiddelprioritering.

»I Norge kan de offentlige forhandlere sige nej tak, hvis prisen fra industrien er for høj. I princippet kan vi ikke sige nej tak i Danmark. Prisen på medicin er 17-18 procent lavere i Norge, end den er i Danmark, hvilken kan hænge sammen med, at Norge ikke har sin egen lægemiddelindustri«, siger Jes Søgaard.

Professoren i sundhedsøkonomi henviser til et nyt videnskabeligt studie, der sammenligner medicinpriserne i 18 lande.

»Her ligger Danmark højt, og derfor kunne det principielt være en mulighed at lave en fælles europæisk prisforhandlingspolitik. Vi har jo i forvejen EMA, Det Europæiske Lægemiddelagentur, som skal godkende ny medicin. På sigt kunne det være en vej at gå, at de 28 lande i EU gik sammen og udfordrede medicinalindustriens monopolstatus«, siger Jes Søgaard.

------------

Rettelse: I en tidligere version manglede et væsentligt forhold, som Jes Søgaard påpegede, men som ved en fejl ikke kom med i artiklen: at Norge også havde lavere medicinpriser før indførelsen af økonomisk prioritering.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce