Træning. Chancerne for at bliver tilbudt genoptræning efter en operation er otte gange større på Fyn og Sjælland som i Jylland. Og både dem, der tilbyder meget og lidt genoptræning efter operationer, er i tvivl om, hvor meget der er nok.
Foto: JACOB EHRBAHN

Træning. Chancerne for at bliver tilbudt genoptræning efter en operation er otte gange større på Fyn og Sjælland som i Jylland. Og både dem, der tilbyder meget og lidt genoptræning efter operationer, er i tvivl om, hvor meget der er nok.

Sundhed

Overlæge: Vi ved ikke, hvor meget genoptræning, der er bedst for patienterne

Både dem, der tilbyder meget og lidt genoptræning efter operationer, er i tvivl om, hvor meget der er nok.

Sundhed

Hvilke patienter har brug for genoptræning efter deres operation? Hvilken genoptræning skal de tilbydes? Og hvor meget skal de have? De spørgsmål har hospitalerne i Danmark vidt forskellige svar på, viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning (Kora).

Hospitaler i Jylland tilbyder helt ned mod 12 procent af deres patienter genoptræning, efter de er blevet opereret. Tal, der står i skærende kontrast til situationen på Fyn og Sjælland, hvor der er mindst 89 procents chance for at blive tilbudt genoptræning.

EFTER OPERATIONEN:

Hvidovre Hospital henviser 96 procent af deres patienter til genoptræning. Umiddelbart et tal at være stolt af, men overlæge på ortopædkirurgisk afdeling, Henrik Husted, er alligevel ikke sen til at anerkende, at tallet meget vel kan være i overkanten.

Note: Nogle punkter dækker enkelte hospitaler, mens andre dækker hele regioner

»Det er desværre et valg, man træffer på en lidt mangelfuld baggrund, og derfor kan man ikke sige, at 12 procent er forkert, lige som man heller ikke kan sige, at 96 procent er forkert. Problemet er ikke nødvendigvis, at for få bliver tilbudt genoptræning, men snarere at der ikke er klarhed over, hvor mange der bør få det«.

Træffer beslutninger uden fagligt grundlag

Henrik Husted forklarer deres mange tilbud om genoptræning med, at patienterne sætter pris på et genoptræningsforløb, som ofte giver dem en følelse af hurtigere at vende tilbage til det funktionsniveau, de havde inden operationen.

Annonce

Men det er meget sparsomt med dokumentation for, hvor meget - og for hvilke patienter - genoptræningsforløbene rent faktisk hjælper. Og Henrik Husted vurderer da også, at mange af patienterne på Hvidovre Hospital formentlig ville have klaret sig lige så godt uden genoptræning.

»Det er bestemt et område, der trænger til mere forskning. Vi er nødt til at finde ud af, hvem der skal have, hvor meget de skal have, og hvornår de skal have det«, understreger han.

Den konstatering bakkes op i Midtjylland, hvor Hospitalenhed Midt kun tilbyder 13 procent af deres patienter en genoptræningsplan efter deres operation. Her har lægefaglig direktør, Christian Møller-Nielsen, også løftet på brynene over Koras opgørelser.

»Vi undrer os også over, at der er så markant forskel mellem landets hospitaler, og vi er derfor i gang med at undersøge baggrunden for vores egen lave anvendelse af genoptræningsplaner«, fortæller han.

Lige som Henrik Husted mener han dog ikke, at der findes grundlag for at vurdere, hvilket niveau af genoptræning der er det rigtige.

»Vi kunne godt have en mistanke om, at man med samme faglige resultat kan klare sig med færre genoptræningsplaner og i større grad kombinere med patienternes egen genoptræning. Vores formodning er, at det optimale måske kan være en mellemting mellem det høje og det lave niveau. Altså at nogen hospitaler har for mange genoptræningsplaner, og andre steder som os selv har for få«.

90 procent mere genoptræning siden 2007

Selv om analysen afslører en markant forskel på mængden af genoptræningstilbud fra hospital til hospital, viser den også, at at visiterede genoptræningsplaner generelt er steget med 90 procent fra 2007 til 2014.

Annonce

Annonce

Annonce

I 2007 blev området for genoptræning lagt om i forbindelse med strukturreformen, hvilket betyder, at det nu er regionerne, der har ansvaret for at henvise patienter til genoptræning, mens kommunerne har ansvaret for at betale genoptræningen.

Det er at der ikke er tilstrækkeligt med ensartede retningslinjer på de forskellige sygehuse, for det er først i de senere år, at der er kommet klare linjer fra Sundhesstyrelsen. Der ville det have været rart med noget mere afklaring.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en faglig diskussion i gang om, hvornår patienter har brug for en professionel indsats, og hvornår de i vid udstrækning vil kunne klare deres genoptræning selv. Og selv om de også oplever, at der mangler viden at bygge vurderingerne på, så tror overlæge Bente Møller på, at forskellene vil mindskes i fremtiden.

»Regioner og kommuner samarbejder om at beskrive standardforløb ved forskellige typer af operationer. Og det tror jeg kan gøre, at vi ser nogle mere ensartede tilbud fremadrettet. Men det kræver et stort arbejde, for der er ikke lavet megen forskning på, hvornår der er behov eller ikke er behov for en genoptræningsplan«, forklarer hun.

Danske Regioner: På tide med klarere retningslinjer

Hos Danske Regioner har man siden 2007 efterspurgt mere klarhed omkring, hvordan sygehusene skal vurdere patienters videre forløb efter deres operationer. Sundhedsstyrelsen har de senere år lagt en mere ensrettet rute for regionerne, men de nye retningslinjer er næppe implementeret på alle sygehuse, vurderer Formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman.

»Det tror jeg er den største forklaring på de her udsving. Det er at der ikke er tilstrækkeligt med ensartede retningslinjer på de forskellige sygehuse, for det er først i de senere år, at der er kommet klare linjer fra Sundhesstyrelsen. Der ville det have været rart med noget mere afklaring. Usikkerheden giver nogle udfordringer i forhold til at forklare forskellene, fordi vi ikke ved hvilken region, der har mest korrekte tal«, fortæller hun.

VI OPERERER ÅRLIGT KNÆ FOR 600 MIO. KRONER:

Selv om Henrik Husted på Hvidovre Sygehus hverken vil rynke på næsen af sygehuse med mange eller få tilbud om genoptræning, så understreger han, at forskellen i sig selv er værd at tage notat af.

»Hvis du spørger, om tallene giver anledning til refleksion, så er det da et rungende ja. I et sundhedsvæsen, der fattes penge, er det beskæmmende, at man ikke kan blive enige om, hvad man skal tilbyde hvilke patienter«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce