GRAVIDITET. Dårlig kommunikation mellem gravide med anden etnisk baggrund og sundhedsvæsnet kan øge risikoen for dødfødsler.
Foto: Martin Bubandt

GRAVIDITET. Dårlig kommunikation mellem gravide med anden etnisk baggrund og sundhedsvæsnet kan øge risikoen for dødfødsler.

Sundhed

Dødfødsler sker dobbelt så ofte for kvinder med anden etnisk baggrund

Manglende tid til dialog og gensidig forståelse øger risiko, viser forskning.

Sundhed

Når over 200 graviditeter i Danmark årlig ender med et dødfødt barn, er det alt for ofte kvinder med anden etnisk baggrund, der er de ulykkelige mødre, viser forskning.

Nyt forskningsprojekt har nu undersøgt, hvorfor de ofte fremmedsprogede kvinder statistisk set er dobbelt så udsat for dødfødsler som danske kvinder, og undersøgelserne viser, at manglende tid i konsultationen, sproglige forhindringer og sociale barrierer er med til at øge risikoen, forklarer Sarah Fredsted Villadsen, der er postdoc på Afdeling for Social Medicin ved Københavns Universitet og en af forskerne bag projektet.

»Når vi ser en øget risiko for dødfødsler blandt etniske minoritetskvinder, skyldes det bl.a., at tilliden mellem kvinden og sundhedsvæsenet bliver udfordret af for lidt tid og manglende kommunikation, som hæmmer muligheden for gensidig forståelse«, siger Sarah Fredsted Villadsen, der har været med til at nærlæse de 127 journaler fra Hvidovre Hospital, som forskningsprojektet ’Reproduktiv sundhed blandt migranter’ bygger på.

Alvorlige konsekvenser

Og det afspejler nogle grundlæggende problemer, lyder det fra Nanna Ahlmark, der forsker i etniske minoriteters møde med sundhedsvæsnet ved Statens Institut for Folkesundhed.

»Sundhedsvæsnet er ikke altid indrettet til at rumme patienter, som ikke på forhånd kender systemet eller sproget. Det er eksempelvis langtfra altid, at en professionel tolk er til stede, og det kan have rigtig alvorlige konsekvenser, når forståelsen og tilliden udfordres«, siger hun.

»Hvis ikke kvinderne oplever, at de bliver forstået i kommunikationen med sundhedsvæsenet, så er tilliden svær at opbygge«

Sarah Fredsted Villadsen peger på, at faktorer som socioøkonomiske forhold, sundhed under opvæksten og det, at forældrene er nært beslægtede, også kan spille ind, men at dialogen med en jordemoder er afgørende for, om kvinderne handler på eventuelle faresignaler i tide.

Det gælder både konsultationer med og uden tolk, at de varer 30 minutter ved første besøg og dernæst 20 minutter. Og det er langtfra alle fødesteder, der fokuserer på udfordringerne med, at der kan være brug for længere tid til konsultation, når en tolk er påkrævet, viser forskningsprojektet.

Ny app hjælper gravide

Derfor har forskerne i samarbejde med jordemødre fra Hvidovre Hospital udarbejdet appen Mamaact, der på syv forskellige sprog informerer kvinderne om farlige symptomer. En app, der både kan bruges af de gravide og jordemødrene selv, fortæller Kristine Krogager Tornbo, der har testet appen.

»Det er vores opgave at videregive information og sikre, at den information er forstået. Det kan være udfordrende, hvis der er en sproglig barriere, og der har appen været en hjælp til at vise, hvad kvinderne skal være

»Noget kan tyde på, at vi ikke når målet helt, når der stadigvæk viser sig en stor etnisk ulighed ved dødfødsler, og det handler jo i sidste instans om kommunikation«

opmærksomme på«, fortæller hun.

Få dødfødsler på landsplan

I 2014 var der 243 dødfødsler i Danmark, og det var historisk lavt, fortæller Morten Hedegaard, klinikchef på Rigshospitalets fødeafdeling. Han understreger, at risikoen for dødfødsler kan øges, hvis kvinderne ikke benytter sig af de undersøgelser, de får tilbudt.

»Skanninger bruges til at vurdere, om fosteret er velskabt, og hvornår terminen ligger. Hvis en kvinde ikke benytter sig af det tilbud, opstår der usikkerhed om terminen, og passerer hun terminen og især uge 42, er risikoen for, at fosteret dør, større«, siger han og tilføjer:

»Vi har en verdensrekord i få dødfødsler, og det kan vi godt være stolte af. Men noget kan tyde på, at vi ikke når målet helt, når der stadigvæk viser sig en stor etnisk ulighed, og det handler jo i sidste instans om kommunikation«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden