Sundhed

Hvorfor er vi overhovedet i live?

En uheldig alliance mellem læger, patientforeninger og medier skaber mere sygdomsfrygt end viden om, hvad der egentlig er farligt og ufarligt for mennesker, mener eksperter.

Sundhed

Der gik et sug gennem landets frisørsaloner.

Forskning viste i 2008, at farlige partikler fra frisørernes farvestoffer var kræftfremkaldende.

Frisører havde en ti procent øget risiko for kræft i næsen på grund af stofferne målt i forhold til ikke-frisører, viste studiet.

Kræft kunne dermed være en arbejdsmiljøbetinget sygdom for frisører. Fagforeningerne og medierne gik nærmest i breaking news.

Men næsekræft er en usædvanlig sjælden kræftlidelse, og det viste sig da også, at det var langt mindre end én dansk frisør, der statistisk set fik næsekræft om året på grund af farvestofferne.

»Denne ti procent forøgede risiko for at få kræft var altså ikke noget større sundhedsmæssigt problem«, siger professor, forskningslektor på Forskningsenheden for Almen Praksis, John Brodersen.

Han har i årevis kæmpet mod det, han kalder en »sygeliggørelse af ellers raske mennesker«:

»Vi ved fra forskning, at overdiagnosticering er et stigende problem. Læger kan i dag måle, veje eller skanne sig til afvigelser fra standardværdier, til anormaliteter eller biologiske forandringer, som vi endnu ikke kan afgøre om bliver til egentlig betydende sygdom eller ej. Derfor ender vi læger med at gøre en masse til diagnosticerede patienter helt uden grund«, siger han.

Tag prostatakræft. Tommelfingerreglen er ifølge professoren, at 60 procent af alle mænd på 60 år har forandringer i prostata, der ville kunne diagnosticeres som kræft, mens det samme gælder for 80 procent for alle 80-årige.

Blev alle 80-årige danske mænd derfor grundigt undersøgt, ville otte ud af ti ende med en kræftdiagnose. Men det er ifølge John Brodersen ikke det samme som, at de på et tidspunkt i livet får symptomer fra deres celleforandringer i prostata. Eller dør af denne cancer.

»Det gør kun ganske, ganske få procent. Så vores største problem lige nu er, at vi læger endnu ikke kan udpege de patienter, hvor kræften bliver et reelt sundhedsmæssigt problem, og de personer, hvor kræften er helt harmløs«, siger han.

Udfarende læger skaber patienter

Ifølge John Brodersen kan to store paradigmeskift i 1960’erne være med til at forklare »den sygelige fokusering på sygdom, vi ser i vores tid«.

På den ene side opstod den lægevidenskabelige forskningsdisciplin ’epidemiologien’, hvor forskere ved hjælp fra registerstudier kan se sammenhænge og mønstre mellem befolkningsgrupper og sygdomme.

Eksempelvis fandt man hurtigt ud af, at blandt rygere var der en overdødelighed sammenlignet med ikkerygere. Altså kunne det tyde på, at rygning – som lægerne i begyndelsen af 1900-tallet anpriste for dets sundhedsgavnlige effekt – kunne være sundhedsskadeligt. Eller også kunne det tyde på, at rygere som gruppe betragtet lever på en mere sundhedsskadelig måde end ikkerygerne. Eller ...

»Epidemiologerne giver oftest ingen svar. De ser på mønstre. Men denne viden får ofte folk til at reagere uhensigtsmæssigt, for tit ved vi jo ikke, hvad der er hønen og ægget – det gælder altså bare ikke lige på rygeområdet. Det er farligt«, siger John Brodersen.

De nye mønstre medførte enormt meget relevant sundhedsfaglig viden om forholdet mellem livsstil og forekomsten af sygdom. Det var »en mindre revolution i menneskets forståelse for sygdom og sundhed«, påpeger professoren.

Det udfarende sundhedsvæsen er ikke kun godt

Det satte samtidig skub i den anden store ændring – det udfarende sundhedsvæsen. Traditionelt havde lægegerningen være styret af, at patienten kom til lægen med alvorlige symptomer eller egentlig sygdom. Nu begyndte tanken om forebyggelse at dukke op, hvor læger, sundhedsvæsen og myndigheder aktivt skulle præge befolkningen til et sundere liv med den nye viden.

Annonce

»Det har jo på mange måder være godt for folkesundheden. Men bagsiden af medaljen har været et abnormt stort fokus på sundhed og sygdom og medført, at vi i stigende grad gør det anormale til sygdom, fordi vi så gerne vil hjælpe og behandle«, siger John Brodersen.

Hele det mentale område er ifølge John Brodersen et godt eksempel på, hvordan det normale indsnævres, og området for det syge udvides:

»En langvarig kraftig sorg hos en enke kan jo i dag diagnosticeres som en depression. Men grænsen mellem det alment menneskelige og det syge er ofte flydende. Og vi flytter hele tiden grænsen for, hvornår vi gør noget til sygdom til stor glæde for medicinalindustrien, der får flere og nye kunder«, siger han.

For meget fokus på sygdom

Han støttes af professor, dr.med. Torben Jørgensen, formand for Dansk Selskab for Folkesundhed og forskningsleder på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital:

»Diagnoser, altså hvornår læger definerer noget som en sygdom, er jo ofte arbitrært sat. Har du et blodtryk på 142 mm kviksølv, så lider du af sygdommen ’hypertension’ og skal måske tage medicin i årevis. Du er blevet en patient med en diagnose. Men er blodtrykket derimod på 139, så er du frisk, rask og helt normal og skal ikke have medicin«, siger han og fortsætter:

»Jeg synes, at vi har alt for meget fokus på sygdom og risikoen for at få en sygdom i Danmark. Hvis jeg undersøgte dig grundigt nok, ville jeg helt sikkert kunne finde et eller andet, så du fik en diagnose, selv om du slet ikke føler dig syg«.

Torben Jørgensen forklarer, at sygdomme som diabetes, tunge psykiske lidelser, kræft- og hjerte-kar-sygdomme reelt er farlige lidelser, mens andre diagnoser er mindre farlige – et let forhøjet blodtryk eller kolesteroltal eksempelvis.

Det er blot en risikofaktor, der betyder, at visse mennesker med et forhøjet blodtryk hyppigere vil få en hjertesygdom end folk med et lavere blodtryk. Generelt set. Derfor skal rigtig mange ellers raske mennesker have medicin mod højt blodtryk i årevis, så én persons blodprop kan undgås.

Lægerne har nemlig kun i de epidemiologiske mønstre kunnet se en sammenhæng mellem højt blodtryk og øget forekomst af blodpropper. De kan ikke udpege, præcis hvem der med et højt blodtryk vil få hjerteproblemer.

Et meget højt blodtryk eller kolesteroltal skal tages alvorligt, påpeger professoren, der dog fastslår, at »vi skal passe på med at sætte grænsen for lavt, ligesom vi skal sikre sunde omgivelser«.

»Vi forskere ved jo, at den aller største risikofaktor for sygdom her i livet er et menneskes alder. Det er helt naturligt, at vi får sygdom sidst i livet, og det skal vi altså ikke få en depression over. Måske er al den bekymring for sygdom med til at øge befolkningens stressniveau«, siger han.

Mennesker har brug for bekymring

Torben Jørgensen tror, at det store fokus på sygdom og sundhed i en dansk befolkning, der aldrig har været sundere, skyldes noget almenmenneskeligt, hvor der skal være »et vist niveau af utilfredshed«:

»Vi har så få problemer i Danmark, at læger, politikere og medier må finde på noget, som vi kan bekymre os over, så de får noget at lave. I gamle dage rejste jeg som ung læge til Indien og arbejde med spedalske. En stormflod udryddede samtidig en halv landsby. Folk led af alskens sygdomme. Og jeg husker tydeligt, hvor træt jeg blev, da jeg kom hjem og hørte om alle vores danske problemer. Og dengang var der jo faktisk flere sundhedsproblemer og dårligere behandlinger end i dag. Men vi skal nok bare som mennesker have noget at bekymre os over«, siger han.

Professor: Medierne har stort medansvar

Ifølge professor John Brodersen har medierne også et stort medansvar for hele bekymringsindustrien.

Han mener, at journalister alt for ofte glemmer at formidle, hvor farligt noget egentlig er for den enkelte, den såkaldt absolutte risiko. I stedet for formidler medierne den relative risiko som i tilfældet med frisørerne, der havde en ’øget risiko for’.

Patientforeninger, myndigheder og særligt medier glemmer rigtig tit proportionerne, mener John Brodersen, fordi der omtales risici i stedet for at sætte det i kontekst.

Annonce

Annonce

Annonce

»Tag brystkræft, som mange kvinder frygter, og derfor har myndigheder og mediers store interesse. Kvinder er blevet overbevist om, at de skal lade sig mammografiscreene. Men jeg ved, at kvinderne ikke kender tallene bag de tilsigtede gavnlige virkninger af mammografiscreening, og især kender de ikke tallene bag de utilsigtede skadelige virkninger«, siger han.

John Brodersen forklarer, at hvis 2.000 danske kvinder inviteres til mammografiscreening fem gange over ti år, så får 50 kvinder stillet en kræftdiagnose tidligere, end hvis de var gået rundt, indtil knuden var blevet så stor, at de selv havde opdaget den. Det viste en stor dansk analyse fra Det Nordiske Cochrane Center i 2012.

Én af de 50 kvinder vil formentlig undgå at dø af brystkræften. Men de resterende 49 vil få utilsigtede skadevirkninger af den tidligere diagnostik. Heraf vil 10 blive overdiagnosticeret og gjort til kræftpatienter, selv om de aldrig får symptomer eller dør af de forandringer, som lægerne har fundet i brystet.

Samtidig vil mindst 200 ud af de 2.000 kvinder få en falsk alarm i form af unormale prøvesvar, der kræver yderligere undersøgelser, før mistanken om brystkræft afblæses.

»Tænk på de psykosociale følger for de her kvinder, der i dage, uger eller måneder frygter, at de har brystkræft. Er al den screening, bekymring og overbehandling det ene forebyggede dødsfald værd? Den absolutte risiko glemmer medierne bare altid«, siger han.

Synes du, at vi medier skulle holde op med at skrive så meget om sygdom?

»Ja. Det meste leveres jo af stærke lobbykræfter fra patientforeninger, medicinalindustrien og læger, der vil have, at I skriver om deres sygdomme. Det er jo sjældent jer journalister, der selv undersøger og foretager kritisk sundhedsjournalistik. Den kritisk sundhedsjournalstik har trange kår«, siger John Brodersen.

Professor: Folk bliver hysteriske

Professor Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed, tager sig ofte til hovedet, når han læser avis og hører, hvad velmenende eksperter nu synes er farligt:

»I ny og næ kommer det frem, at en shampoo indeholder noget potentielt kræftfremkaldende. Så farer detailhandlen ud og rydder hylderne, mens politikerne står på nakken af hinanden. Men i samme supermarked sælger de også cigaretter, der beviseligt er det langt, langt farligste, men fuldt lovlige produkt, vi har i Danmark. Det er kræftfremkaldende og den enkeltfaktor, der slår flest danskere ihjel«, siger han.

Knud Juel undrer sig også over, hvordan skiftende sundhedsministre i kampen for at undgå tidlig død kan gå mere op i unges brug af solarier, der øger risikoen let for hud- og modermærkekræft, end unges tobaksdebut, der for den danske befolkning er et langt, langt større sundhedsproblem.

»Vi har en lov, der forbyder salg af tobak til unge under 18. Men de fleste starter med at ryge, før de fylder 18, og du skal ikke fortælle mig, at de alle sammen får cigaretter fra forældrene. Der mangler proportioner i vores tilgang til, hvad der er farligt, og hvor vi skal sætte ind«, siger han.

Ifølge Knud Juel bør vi fokusere både vores egen indsats og den sundhedspolitiske dér, hvor noget enten er virkelig farligt for den enkelte – brug af heroin – eller der, hvor noget er lidt farligt, men et stort samfundsproblem, fordi det skader mange – rygning.

»Uendeligt meget af det, som vi hører om i medierne, er jo reelt ikke særligt farligt. Risikoen for at få kræft fra kød eksempelvis«, siger han.

Medierne skriver ifølge professoren massivt om de 170, der dør i trafikken, mens de 13.000 dødsfald relateret til tobak, får langt mindre opmærksomhed. Det kan ifølge professoren skyldes, at sygdom, der skyldes vores livsstil, udvikler sig over mange år, og derfor er svære for folk at forholde sig til.

»Min gamle far på 93 har røget Grøn Cecil, siden han var 12 år. Men det kan jeg ikke bruge til noget. For jeg kan i statistikken se, at folk, der ryger, i snit dør ti år før ikkerygerne og får langt flere år med kedelige sygdomme som rygerlunger. Det bør vi forholde os til. Og så lade være med at lytte til alt det, som måske potentielt kan være farligt«.

Research: Susanne Brandt Nielsen, Politikens Bibliotek

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce