Foto: KÜHN HJERRILD MELISSA

Sundhed

Sundhedsdirektør: Kommunerne kræver alt for ofte en diagnose for at hjælpe

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, er det bekymrende, at kommuner i stigende omfang vil have lægen til at stille en diagnose, før borgerne kan få hjælp.

Sundhed

Kommunerne kræver alt for ofte en sygdomsdiagnose, før borgere med tab af funktionsevne kan få hjælp fra det offentlige.

Sådan lyder den bastante udmelding fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i et interview med Politiken Søndag om samfundets ’diagnosesyge’.

»Det bekymrer mig, at man i den sociale sektor i stigende grad læner sig op ad, at man skal have borgere ind og afklaret sundhedsfagligt, før man gør sine egne ting færdige«, siger Søren Brostrøm.

Han ser det som »et problem«, at danskere kommer til lægen – ikke fordi de ønsker lægehjælp og behandling, men fordi de har brug for en sygdomsdiagnose, så de kan få anden offentlig hjælp.

»Jeg hører det som en udfordring, at læger siger, at de bliver brugt forkert i forløb, hvor man skulle have gjort noget andet«, siger Søren Brostrøm.

Ifølge serviceloven har borgere ret til offentlig hjælp ved tab af funktionsevne eller livskvalitet. Hjælpen skal sikre, at borgeren genvinder den tabte evne eller hjælpes på anden vis. Sundhedsloven derimod definerer retten til lægehjælp, og en diagnose sikrer borgerens ret til skattebetalt behandling i sundhedsvæsenet.

»Mange steder er der oplevelse af, at den sociale sektor kræver en lægefaglig udredning og diagnosticering, før man laver en social indsats. Det, tænker jeg, er ikke rigtigt«, siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsens direktør frygter, at det generelt store fokus på diagnoser fra patientforeninger, borgere, medier, kommuner og socialvæsen kan føre til overbehandling og stigmatisering.

Eksempelvis skal børn med koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder først modtage en tværfaglig vurdering og indsats uden for sundhedsvæsenet. Først når den pædagogiske indsats ikke har virket, bør barnet sendes til en børnepsykiater, påpeger Søren Brostrøm.

I 2006 fik lidt over 6.000 børn og unge recepter på medicin mod adhd. I 2014 var tallet steget til næsten 18.000.

»Det bekymrer mig, hvis vi sætter ind med en lægefaglig udredning og behandling af barnet på et tidspunkt, der er for tidligt. Eller på et niveau, der ikke er relevant. Der er risiko for, at vi gør mere skade end gavn, hvis ikke behandlingen er relevant«, siger Søren Brostrøm.

KL: Diagnoser indgår naturligt

Annette Wandel, chef for kvalitet og politik i Danske Patienter, der er paraplyforening for omkring 900.000 patienter, er »helt, helt enig« med Sundhedsstyrelsens direktør:

»Nogle gange kommer manglen på en diagnose helt til at overskygge det, at der er en borger, der har brug for hjælp«.

Christian Harsløf, sundhedspolitisk chef i Kommunernes Landsforening, afviser kritikken, men forklarer, at sygdomsdiagnoser indgår naturligt i den kommunale sagsbehandling, når en borgers behov skal afdækkes.

»Vores indtryk er, at man i kommunerne i stedet for at være diagnosefokuseret arbejder på at afdække, hvad borgernes samlede funktionsevne er. En sygdomsdiagnose er jo en af mange oplysninger, som bruges til at danne et beslutningsgrundlag«, siger Christian Harsløf.

Han påpeger, at problemet også går den anden vej, når borgeren kritiserer kommuner, fordi en diagnose eller lægelig vurdering ikke bliver udslagsgivende for resultatet af den kommunale sagsbehandling.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce