Annonce
Annonce
Forbrugerkemi

Danske børn har sprøjterester i urinen

Forskere frygter, at selv små mængder sprøjtegift kan skade børn.

Annonce

fakta

Disse har stort set altid giftrester på sig:
Citron, appelsin, klementin, mandarin, grape, pomelo, bananer, papaja, pærer og ærter med bælg.

Disse har ofte giftrester:
Agurker, bønner, tomater, salat, jordbær, vindruer, melon, hindbær, æbler.

Disse er næsten altid giftfri:
Gulerødder, løg, broccoli, danske rodfrugter, dansk salat, danske kartofler, danske tomater, sharonfrugt, hvidløg.

Kilde: 'Pesticider i kosten', 1.-4. kvartal 2011, DTU Fødevareinstituttet

Den sunde salat med agurk, tomat og løg og den lækre skålfuld jordbær til desserten indeholder i mange tilfælde rester efter sprøjtegifte, som kan skade børns hjerner.

Særlig gifte af gruppen organofosfater, der er designet til at påvirke insekters hjerner, spænder ben for børns udvikling helt fra det tidspunkt, hvor de endnu er fostre.

Sådan lyder advarslen fra en række af verdens førende forskere i miljømedicin.

LÆS OGSÅDer er sprøjterester på en ud af ti danske grøntsager

»Der er meget solid dokumentation for, at børnenes hjerner påvirkes, når mødrene har været udsat for stoffer fra den her gruppe af insektmidler«, siger professor i miljømedicin Philippe Grandjean, som er tilknyttet både Harvard University og Syddansk Universitet. I en ny bog fra Oxford University Press har han samlet viden fra hele verden om de mange kemiske stoffer, der påvirker hjernen.

Forbudte insektmidler
»En del insektmidler i den her gruppe er allerede forbudt, men andre er tilladt, selv om de fungerer på samme måde rent biokemisk. De er kun på markedet, fordi de ikke er så godt undersøgt endnu«, siger Philippe Grandjean om stofferne, som bruges i landbruget og i gartnerier til at bekæmpe skadedyr.

LÆS OGSÅSlip for giftrester: Giv frugt og grønt en skylle

Philippe Grandjean bakkes op af den amerikanske professor i folkesundhed, Virginia Rauh, som leder Columbia Universitys afdeling for børns sundhed.

»Flere studier i USA har vist, at man kan se milde forringelser i 7-årige børns evner, hvis deres mødre har haft et højt indhold af organofosfater under graviditeten«, siger Virginia Rauh, som selv har stået bag et forsøg med en gruppe mødre og børn fra New York.

Sprøjterester på frugt og grønt
Virginia Rauh har selv undersøgt virkningen af en sprøjtegift ved navn chlorpyrifos. Børn, hvis mødre havde højt indhold af sprøjterester fra chlorpyrifos under graviditeten, har fået målt let nedsatte motoriske og kognitive evner i 3-års alderen og en lavere intelligenskvotient i 7-års alderen. I en gruppe på 20 børn har forskerne målt fysiske ændringer i hjernens cortex.

LÆS OGSÅGiftrester overskrider grænseværdier

»Det er ikke sådan, at børnene bliver retarderede, men resultaterne tyder på, at de mister 3 til 5 point i intelligensmålingerne sammenlignet med børn, hvis mødre ikke havde højt indhold af stoffet i urinen«, siger Virginia Rauh, som nu planlægger udvidede undersøgelser for at få kortlagt, hvor udbredt effekten er, og hvor stor mængde af stoffet der skal til, før det skader.

Chlorpyrifos er allerede forbudt i Danmark, men bruges i andre dele af EU. Danske forbrugere slipper ikke helt for det potente insektmiddel, fordi vi køber udenlandsk frugt og grønt. Fødevarestyrelsens kontrolrapport fra 2011 viser 137 fund af chlorpyrifos ud af de 2.300 kontrolprøver.

Stoffet er fundet især på appelsiner, citroner og mandariner, men også på æbler, vindruer, ferskner og pærer. I en prøve med ris og tre melprøver opdagede kontrollanterne også rester efter chlorpyrifos eller 'søsterstoffet' chlorpyrifos-methyl.

Køb økologisk
»Mit råd er, at alle, men især gravide, virkelig skal være forsigtige og vaske frugt og grønt godt for at fjerne sprøjterester. Når det gælder jordbær og andre typer grønt, som er svære at vaske rene, er det en god ide at købe økologiske varer«, siger Virginia Rauh.

New York-mødrene havde i år 2000 større risiko for høje koncentrationer af stoffet, end danske kvinder har, fordi det dengang blev brugt indendørs til bekæmpelse af blandt andet kakerlakker. Alligevel mener forskerne, at der er god grund til at advare imod også mindre doser.

LÆS OGSÅSpis dansk - og få mindre gift

»Vi mangler at undersøge, hvordan stoffet virker i mindre doser, og når det indtages i forbindelse med andre pesticider. Man risikerer, at historien om bly gentager sig, hvor forskerne hele tiden kunne slå fast, at lavere og lavere doser var skadelige for børns hjerner«, siger Virginia Rauh.

Alarm hvis grænsen overskrides

Syv af de omdiskuterede organofosfater er tilladt i EU, men kun fire af dem må bruges i Danmark. Men også rester af forbudte stoffer finder vej til det danske grøntmarked. I 2011 fandt de danske kontrollanter 12 prøver med rester fra insektgifte, der er forbudt i EU.

Når kontrollen finder forbudte stoffer i varerne, griber Fødevarestyrelsen ind med påbud eller lignende.

»Hvis der er pesticidrester på en vare, der overskrider grænseværdien, vurderer vi, om der er en akut toksisk (giftig, red.) risiko. Er grænseværdien overskredet, griber Fødevarestyrelsen ind«, siger seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen fra DTU Food.

LÆS OGSÅFrugt og grønt er fyldt med giftrester

Produkter, der overskrider den akutte referencedosis udløser det, man i EU kalder en Rapid Alert, en advarsel til alle andre lande om, at de skal passe på det pågældende produkt og bremse det. Men det sker meget sjældent.

Bodil Hamborg Jensen vurderer, at faren ved sprøjteresterne er minimal, når de ikke overskrider grænseværdierne.

Målt i danske børns urin

Danske børn bliver imidlertid udsat for de problematiske insektmidler. Det viser et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet i Odense, hvor 177 børn har fået målt indholdet af sprøjtemiddelrester i deres urin som led i et projekt, hvor cand.scient. og lektor i miljømedicin Helle Raun Andersen har fulgt børnene gennem mange år.

I 2007 og 2008 fik børnene urinprøver, og analysen lå klar i december 2012: Der var overraskende mange rester af insektgiftene organofosfater i prøverne. Forskerne kunne måle et eller flere nedbrydningsprodukter af organofosfater i 99 procent af børnene.

LÆS OGSÅDer kan være sprøjtegift i madolien

»De danske børns samlede niveau er højere end niveauet hos amerikanske børn i de målinger, som foretages hvert andet år i USA. Det bekymrer os, fordi de her stoffer er nervegifte, og vi er bange for, at de kan lave ravage, især når det gælder gravide kvinder og mindre børn«, siger Helle Raun Andersen.

Risiko for ADHD
De danske børns tal ligger på højde med målinger, der er lavet på børn i Californiens Salinas Valley, et område, der kaldes Amerikas salatskål, fordi der dyrkes store mængder af frugt og grønt. Altså er Salinas-børnene i større fare for at komme i kontakt med sprøjtegifte, når markerne behandles.

Også her har forskerne vist lavere iq hos børn, hvis mødre har haft højt indhold af organofosfater i urinen under graviditeten, mens andre studier tyder på, at mange sprøjterester i urinen hos børnene selv øger risikoen for at udvikle adfærdsforstyrrelsen adhd.

LÆS OGSÅBytomater er fyldt med zink, bly og kobber

De danske børn var 6 til 11 år, da prøverne blev taget, men havde de været yngre, ville indholdet af sprøjtemiddelrester i urinen formentlig have været endnu højere, fastslår forskeren.

»Jo yngre børnene er, jo højere koncentrationer har de, og det er simpelthen, fordi man spiser mere per kilo legemsvægt, jo mindre man er«.

Siden 2008 er en række organofosfater blevet forbudt i Danmark og EU, og det kan have bragt mængden af sprøjterester i børnenes hverdag ned, påpeger Fødevarestyrelsen.

Professor: Pesticider får lang snor

Professor Philippe Grandjean kalder det grotesk, at farlige sprøjtegifte får lov at være på markedet, før de endelig kan forbydes efter lang tids forskning.

»Det er en ond cyklus. Firmaerne indfører et nyt bekæmpelsesmiddel, der bliver godkendt, og så går der nogle år, før man finder ud af, at det faktisk var værre, end man troede. Når det bliver udfaset, kommer et nyt middel på banen«, siger Philippe Grandjean.

Når nye midler kommer på markedet, er det ikke et fast krav, at de skal testes for, om de skader nervesystemet. Og når de testes, er metoden ikke tilstrækkelig, mener professoren. For at teste virkningen på hjernen udsætter man typisk forsøgsrotter for det pågældende stof, og så vejer man deres afkoms hjerner efterfølgende. Hvis de er 5 procent under normal vægt, er det tegn på, at det testede stof skader fostrets hjerne.

LÆS OGSÅHver anden grøntsag har rester af sprøjtegift

»Det er helt utilstrækkeligt. En hjerne er ikke kun skadet, hvis den er mindsket i størrelse. Når hjernen dannes, skal tusindvis af celler finde deres rette placering og skal forbindes på den rigtige måde«, siger Philippe Grandjean.

Han håber, de amerikanske målinger vil gøre samfundet opmærksom på det enorme problem, det er, hvis børns hjerner ikke får lov at udvikle sig rigtigt.

»Når vi måler iq, så kan det omsættes direkte til kroner og øre, hvad samfundet taber i manglende uddannelse, ringere job og øget risiko for kriminalitet. Når det handler om de virkninger, der er på børn, så bør grænsen for, hvor mange sprøjterester man vil acceptere være så tæt på nul som muligt. For det er uhyre vanskeligt at finde ud af, hvor lidt eller meget der skal til, før det er skadeligt for hjernen«, siger han.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce