På Dronning Louises Bro i København ligger røgen tungt nytårsaften. Arkivfoto.
Foto: JONATHAN BJERG MØLLER

På Dronning Louises Bro i København ligger røgen tungt nytårsaften. Arkivfoto.

Forbrugerkemi

Fyrværkeri kan give astma

Nytårsknaldet indeholder tungmetaller, som kan være skadelige.

Forbrugerkemi

Røgen fra nytårsraketterne indeholder store mængder skadelige stoffer og kan forværre astma, viser ny forskning.

En gruppe forskere fra Det Teknologiske Universitet i Wien har analyseret nyfalden sne både før og efter opsendelse af fyrværkeri for at se, om røgen indeholder forurenende partikler.

Metaller i luften Det er metalliske salte, der giver fyrværkeriet farve, som barium, der giver grønne glimt og strontium, der giver røde.

Hvis sneen kom til at indeholde spor af de metalliske partikler, ville forskerne kunne bevise, at partiklerne var til stede i røgen fra fyrværkeriet og kunne indåndes af tilskuere.

»Vi fandt store mængder barium i sneen«, siger Georg Steinhauser fra det østrigske universitet ifølge New Scientist.

»Koncentrationen var cirka 500 gange højere end i de første prøver. Barium er kendt for at kunne irritere luftvejene, så det vil kunne fremprovokere astmatiske symptomer at indånde røgen«, siger Steinhauser.

Hold vejret

En undersøgelse fra Indien bakker op om de østrigske resultater.

Ved den indiske Diwali-festival, hvor fyrværkeri er en væsentlig del af underholdningen, voksede antallet af astmatilfælde med 12 procent, mens deltagere, der ellers ikke led af luftvejsproblemer, fik anfald af bronkitis.

Forskere arbejder på at fremstille fyrværkeri uden de skadelige stoffer, men til dette nytår anbefaler Steinhauser folk at nyde fyrværkeriet - og at holde vejret.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce