Foto: SØREN SCHNOOR

Forbrugerkemi

Høfeber koster 1,5 million sygedage

Høfeber og pollenallergi fører til halvanden million sygedage årligt. Alene medicinen koster over en halv milliard kroner.

Forbrugerkemi

Høfeber og pollenallergi koster i gennemsnit en million danskere mellem en og to sygedage hvert år samt over en halv milliard kroner alene i medicin.

Sygedagene udgør cirka halvanden million, og omkring en million allergikere bruger hver for 350 kroner medicin om året i gennemsnit.

Men de tal dækker ifølge Astma-Allergi Forbundet over store forskelle. Mange allergikere har ingen sygedage på grund af deres allergi, mens andre bliver uarbejdsdygtige i ugevis.

Høfeber og pollenallergi fører nemlig ifølge forbundet ikke alene til irritation i luftvejene og nysen men også til en udtalt træthed, som de fleste mener skyldes medicinen.

Men det er ikke tilfældet.

Høfeber en folkesygdom »Mange ved ikke, at selve høfeberen giver træthed, og det betyder, at mange allergikere er svært påvirket af det både privat og i deres arbejdsliv«, siger kommunikationschef i Astma-Allergi Forbundet, Tinne Vestergaard Nielsen.

»Det er et stort irritationsmoment for os, at det ikke bliver taget alvorligt. Det er en folkesygdom i yderste potens, men vi føler ikke, der bliver forsket nok i problemet, især ikke efter at allergologi-specialet blev nedlagt i 2002«, siger hun.

Ikke nok viden
»Vi oplever tit, at der ikke er viden nok hos hverken praktiserende læger eller speciallæger, og at folk, der for eksempel lider af én form for allergi ikke får at vide, at de har større risiko for at komme til at lide af andre former også«, siger Tinne Vestergaard Nielsen.

»Vi oplever også, at vores medlemmer ikke får at vide hos lægen, at deres astma kan have et allergisk udspring, og at det derfor er årstidsbestemt, hvordan de skal behandles med forebyggende medicin«, siger hun.

Da allergologi-specialet blev nedlagt, blev der lovet ekstra midler til de øvrige speciallægeretninger i form af blandt andet efteruddannelse af læger.

»Men efter syv år må vi konstatere, at der ikke sker tilstrækkeligt på området«, siger Tinne Vestergaard Nielsen.

En million har allergi

Danskerne rammes oftere af astma og ellergi, og i dag regner Astma-Allergi Forbundet med, at en million mennesker lider af allergi, og at 350.000 mennesker har astma.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    #FootballLeaks

    Jakob Sorgenfri Kjær

    Journalist

    Jeg havde måske en ide om det. Men efter måneders arbejde med materialet i #FootballLeaks har det alligevel overrasket mig, hvor meget pengene styrer fodbolden. I mange ligaer er spillere reduceret til spekulationsobjekter, klubber ser stort på regler for at fremme kortsigtede kapitalinteresser, mens agenter får dukkerne til at danse i jagten på at maksimere deres profit.

    Det er på høje tid, at fodboldindustriens dybe hemmeligheder kommer frem i lyset blandt dem, der betaler for det hele.

    Læs alle artikler om #FootballLeaks her, eller se denne video for at forstå, hvordan mere end 18 mio. hemmelige dokumenter fra fodboldens verden er havnet hos os.

Annonce