Annonce
Annonce
Annonce
Guides

Guides Alle kan blive ramt af et dødeligt allergisk chok

Selv ikke-allergikere kan få et allergisk chok som følge af skjulte stoffer i fødevarer

Gem til liste

Det skal du gøre

Overværer du, at en person får et anfald af allergisk chok, er der flere ting, du kan gøre, efter at du har ringet 112:

Sørg for, at personen ligger ned med benene op og med snærende stof løsnet.

Giv antihistamin i form af for eksempel 2-3 høfeberpiller, hvis personen stadig er ved bevidsthed. Høfeberpiller går en del mennesker rundt med.

Udvikler anfallet sig til et astmaanfald med hivende vejrtrækning: Giv astmamedicin som for eksempel Bricanyl, som mange astmapatienter har på sig.

Er personen bevidstløs eller på vej til at blive det, så spørg om der er nogle, der har adrenalin i form af en sprøjte. De fleste, der er allergiske over for hvepsestik, har adrenalinsprøjter på sig.

Alle de tre typer medicin kan hjælpe med at holde personen i live længe nok, til han kan komme under lægebehandling.

Hvis du bliver ramt af et allergisk chok, kan du dø i løbet af kort tid, hvis du ikke kommer i behandling.

Det forklarer overlæge og specialist i astma og allergi, Hans Christian Siersted fra Odense Universitetshospital i kølvandet på afsløringen af, at der er farlige allergifremkaldende stoffer i vores fødevarer, der ikke er nævnt i varedeklarationen.

I flere tilfælde har stofferne medført allergiske chok. Og du behøver ikke at have allergi for at blive ramt af et livstruende allergisk chok

Første voldsomme reaktion
Den første reaktion kan være meget voldsom og ende med døden, hvis man ikke hurtigt kommer under lægebehandling. For jo hurtigere, et allergisk chok udvikler sig, jo værre går det, forklarer Hans Christian Siersted.

LÆS ARTIKELMyndigheder jager farligt stof i chips og tarteletter

»Man skal ikke vente og se, om det går over. Er der opadstigende symptomer, går det ikke over, men det bliver værre og værre«, siger Hans Christian Siersted.

Og når kroppen reagerer fysisk med chok på grund af, at personen har spist et kraftigt allergen som hydroliseret hvedeprotein, er det uhyggelige og voldsomme ting, der sættes i gang, uden at personen kan gøre noget for at stoppe det.

Potente kemiske stoffer
»Et allergisk chok er en reaktion, der afspilles i hele kroppen - i alle dens organer. Når et antistof i kroppen genkender for eksempel allergenet fra hvedeprotein, forbindes de to og passer til hinanden som nøgle i en lås, og så åbnes sluserne for nogle meget potente kemiske stoffer, der reagerer i hele kroppen«, fortæller Hans Christian Siersted.

LÆS ARTIKELEkspert: Hurtige fødevarer gør os allergiske

Noget af det første, der sker er, at karvægge overalt i kroppen bliver unormalt genmnemtrængelige for væske. Det betyder, at der træder væske ud af blodbanerne først i områder med tynd hud, og derfor hæver man op, først i ansigtet og i slimhinderne, men det breder sig til hele kroppen.

Fornemmelse af katastrofe
»Man hæver op, man bliver konfus, man får kramper, og man får angst, fordi man kan mærke, at lige meget hvor meget man forsøger at bremse det, er det ved at gå helt galt. Man er træt, man er elendig, man er angst, og man har en tydelig fornemmelse af katastrofe«, fortæller Hans Christian Siersted.

LÆS ARTIKELTarteletter og nudelsuppe kan give allergisk chok

Og hvis man ikke får behandling på det tidspunkt?

»Så er konsekvensen døden. Fordi væsken er trængt ud af blodbanerne, og blodbanerne selv mister deres elasticitet, falder blodtrykket drastisk, og hjernen får ikke ilt nok. Så besvimer man. Samtidig forsøger hjertet at holde trit med situationen ved at pumpe mere, og det kan føre til hjertestop«, siger Hans Christian Siersted.

Men inden det tidspunkt har personen også nået at opleve, at luftvejene kan blive blokeret, og da anfaldet også aktiverer stoffer som histamin i kroppen, vil mange få et astmaanfald oveni det allergiske chok.

LÆS ARTIKELAMO trækker bageblandinger tilbage

Det manifesterer sig som øjne og slimhinder, der løber i vand, og det klør over hele kroppen, og man får nældefeberanfald, og man føler, at det hele lukker til, og man ikke kan få vejret.

»70 procent af personerne, der dør af allergisk chok, dør af respirationstop. De kan ikke få vejret. Og resten dør af hjertestop«, siger Hans Christian Siersted.

Ilde stedt
»Når man både får allergisk chok og astmaanfald, er man ilde stedt«, siger han.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg oplever en få et allergisk chok?

»Det vigtigste er at tilkalde hjælp«, siger Hans Christian Siersted.

Men derefter er der flere ting, man kan gøre. Personen skal lægges ned og have benene op for at få blod til hjernen, og alt stramt tøj skal løsnes.

Så er der flere muligheder for at hjælpe personen, der mangler ilt, allergimedicin, astmamedicin og eventuelt adrenalin.

Et skud adrenalin
»Mange mennesker går rundt med høfeberpiller med antihistamin. To-tre af dem vil være en god ide at give, hvis personen stadig er ved bevidsthed. Astmamedicin i form af hurtigtvirkende Bricanyl er også en god ide, hvis der er vejrtrækningsproblemer. Og er der en person i nærheden, der er allergisk over for hvepsestik, har vedkommende måske en sprøjte med adrenalin på sig. Så skal man give et skud af det«, forklarer Hans Christian Siersted.

PolitikenPlus
  • Rem til kamera Håndlavet kamerarem i et stykke kraftigt læder. Remmen passer bedst til kameratypen kompakt, samt semi-SLR. Remmen er 12 mm. bred, 3,1 mm. tyk og er 92 cm. lang.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Giraf Ikke et ord om Marius. Ikke et ord. Eller ? jo, måske.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • DM i saft og juice Søndag den 7. september forvandles Politikens Hus for en enkelt dag til Danmarks største saftpresningskonkurrence, når Wilfa og Aarstiderne går sammen om at finde danmarksmesteren i saft.

    Pluspris 30 kr. Alm. pris 40 kr. Køb
  • Stol - både til inde og ude Den flettede Acapulco-serien er et godt eksempel på et frugtbart samarbejde med OK design´s mexicanske producent. PVC-snoren på stolen er fri for tungmetaller, ftalater og andre skadelige stoffer.

    Pluspris 1.349 kr. Alm. pris 1.590 kr. Køb
  • Efterårsjakke til hende Vendbar jakke til hende. En sporty nyfortolkning af den klassiske quiltede jakke, som passer godt i det omskiftelige danske efterårsvejr.

    Pluspris 765 kr. Alm. pris 899 kr. Køb