Spis brød til når du drikker

Drik ikke på fastende hjerte - og lidt ad gangen, råder sundhedseksperten

Guides

Det er bedre for sundheden, hvis man fordeler den ugentlige indtagelse af alkoholiske drikke over flere dage, end hvis man drikker den samme mængde på én gang. Det er f.eks. bedre at drikke to glas vin om dagen end at drikke 14 genstande fredag aften.

Det er et af de råd, som alkoholforskerne er nået frem til de senere år. Det er farligt for sundheden, hvis man ’binge’-drikker, dvs. drikker meget på én gang.

LÆS OGSÅ Men et andet råd, der ikke har været nævnt så ofte i alkoholdebatten, er, at man skal spise brød til. Hvis man ønsker at indtage alkoholiske drikkevarer, er det i et sundhedsmæssigt perspektiv en fordel, hvis man drikker til måltiderne og ikke på fastende hjerte. Mad holder promillen nedeKoncentrationen af alkohol i blodet kaldes som bekendt også alkoholpromillen. Alt tyder på, at det er de høje alkoholpromiller i blodet, der er sundhedsskadelige, mens lave koncentrationer kan have en positiv effekt på hjerte-kar-sygdomme.

Alkoholpromillen har betydning for vores dømmekraft, herunder hvornår man er for påvirket til, at det er forsvarligt at køre bil. Formentlig er en stor del af de sundhedsskadelige effekter ved alkohol knyttet til de høje weekend- og festpromiller. Med andre ord er det ud fra en bred sundhedsvinkel væsentligt at se på, hvilke faktorer der påvirker alkoholpromillen.

LÆS OGSÅ Når man indtager alkohol, optages det i kroppen fra mavesækken eller tyndtarmen. Man kan i et vist omfang påvirke den hastighed, hvormed alkohol optages fra tarmen. Når alkoholen er optaget, fordeler den sig i den samlede væskefase. Væskefasens størrelse afhænger af, hvor meget man vejer, og hvor mange muskler man har.

Når alkoholen har passeret mave-tarm-systemet, er det leverens kapacitet, der afgør, hvor hurtigt man omsætter alkohol. Et måltid indtaget op til flere timer efter indtagelse af alkohol vil øge forbrændingen af alkohol i kroppen med op til 50 procent ved at øge blodstrømmen gennem leveren. Et solidt måltid bidrager til, at promillen holdes nede.

Forskellen findes i fasten

Hvis man indtager alkohol på fastende hjerte, optages alkoholen i kroppen næsten lige så hurtigt, som hvis man sprøjtede den direkte ind i en blodåre. Allerede fem minutter efter at man har taget den første tår, kan man måle alkohol i blodet.

En time efter at man har drukket en eller flere genstande, vil alkoholpromillen i blodet være på sit højeste. Men hvis man spiser mad, samtidig med at man indtager alkohol, forsinkes optagelsen af alkohol i blodet.

LÆS OGSÅ Læge Erik Skovenborg er en af Danmarks alkoholeksperter. Han skrev til mig: »Der er alt for lidt fokus på forskellen i alkoholpromille ved at drikke på fastende hjerte eller til maden. Jeg vejer f.eks. 75 kg. Hvis jeg drikker to glas vin på fastende hjerte får jeg en promille på 0,55. Hvis jeg derimod drikker to glas vin sammen med et måltid er min promille 0,15«. Promillen bliver altså meget højere, når man drikker på fastende hjerte.



LÆS OGSÅ

Mange unge drikker helt vildt i weekenden. De drikker for at komme i stemning. De drikker altså med henblik på en høj promille. Det er en udfordring for forældrene og samfundet at forebygge, at de unge bliver så berusede, at de kommer til skade. Det ville have stor betydning, hvis de unges debut med alkohol kunne udsættes, og hvis de unge kunne påvirkes til at undgå ’binge’-drikning eller i det mindste spise brød til!

Et solidt måltid bidrager til, at promillen holdes nede

Modtag aktuelle guides og nyheder om penge, sundhed og meget mere med Tjek.dks nyhedsbrev.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Rettelse

    En artikel på politiken.dk, der fastslår, at et flertal mener, at medierne har for meget magt i Danmark, bygger desværre på et mangelfuldt grundlag. Konklusioner og procentandele i artiklen, som blev publiceret 22. juli kl. 22.15 samt i den trykte avis 23. juli,  er dermed forkerte.

    Ved en fejl var to kategorier gledet ud, da Megafon stillede spørgsmålet: Hvilke(n) gruppe(r) synes du har for meget magt i det danske samfund. De manglende kategorier er ’Erhvervslivets top’ og ’Embedsværket’.

    Politiken beklager fejlen og har bestilt en ny meningsmåling med det oprindelige, komplette sæt spørgsmål.

Annonce