Annonce
Annonce
Annonce
Brevkasse

Hvorfor er cannabis forbudt?

Er alkohol og smøger ikke farligere, spørger en læser. Bente Klarlund svarer.

Gem til liste

Spørgsmål fra læser Knud Jensen fra Rødby.

Hvorfor er cannabis forbudt, når alkohol og tobak ikke er det?

Ingen er døde af cannabis, min gamle kræftsyge mor havde endda god effekt af det i forbindelse med en kemokur. Hvorfor er det forbudt at ryge cannabis, når alkohol, tobak og piller er de store dræbere i dette land?

Svar
Cannabis er en gruppe af planter, der indeholder et såkaldt psykoaktivt stof kaldet tetrahydrocannabinol. Dette stof kan udløse en rus. De mest kendte former for cannabis er hash og marihuana. Cannabis er et af de mest udbredte rusmidler herhjemme, kun overgået af koffein, alkohol og nikotin, men cannabis bruges i dag også som kvalmestillende middel, f.eks. til personer med kræft.

LÆS OGSÅKræftramte får ny kogebog

Hvis man ser på de fysiske skadevirkninger, har cannabis færre end både alkohol og tobak. Derimod er der en sammenhæng mellem cannabis og psykoser. De fleste forskere mener nemlig, at især personer, der som udgangspunkt er sårbare, kan udvikle psykoser som f.eks. skizofreni ved brug af cannabis.

Nogle af disse personer ville formentlig ikke have udviklet en psykose uden brug af cannabis, som også betyder, at psykosen kommer tidligere og derfor bliver mere destruktiv. Der er enighed om, at cirka halvdelen af de bilister og motorcyklister, som er indblandet i dødsulykker, er påvirket af et eller andet stof – ofte cannabis.

LÆS OGSÅFærre børn dør i ulykker

Dette til trods er de fysiske skadevirkninger af eksempelvis tobak værre. Det understreges da også fra alle sider i sundhedsdebatten, at tobak er et giftstof, der aldrig ville blive tilladt, hvis det skulle indføres som et nyt produkt i handlen. Gro Harlem Brundtland, WHO, udtrykker det på udmærket vis, når hun siger: »Tobak er det eneste fuldt lovlige produkt i fri handel, som dræber halvdelen af brugerne; vel at mærke, når det bruges efter forskrifterne!«.

Man kan vælge som du at sige: Hvis tobak er tilladt, så bør cannabis også være tilladt. Eller man kan vælge at sige: Når brugen af cannabis er ulovlig, bør brugen af tobak også forbydes. Det ville være logisk. Der er imidlertid mange grunde til, at man ikke har taget skridt til at forbyde brugen af tobak.

LÆS OGSÅSalt skader hjertet mere end tobak

Når det gælder børn og unge under myndighedsalderen, er det logisk at betragte tobakken som det giftstof, det er. Samfundet accepterer ikke stofmisbrug og bør derfor også gøre sig overordentlig umage for at forebygge, at de unge begynder at ryge. Jeg kender ingen, der vil stå frem og sige: »Jeg ønsker, at mit barn tillægger sig en vane, som vil give 10 år mere med sygdom, inden døden indtræffer 10 år for tidligt, 10 år med hosten og hakken og besvær med at få luft, smerter i brystkassen, åreforkalkning, dårlig sårheling og impotens«. Ingen forældre ønsker, at deres barn skal blive afhængigt af nikotin. Derfor er jeg tilhænger af, at man over for børnene og de unge sidestiller tobak med andre giftstoffer.

Konsekvensen er efter min mening, at samfundet bør gøre både tobak, cannabis og lignende stoffer særdeles vanskeligt tilgængelige, ikke mindst for børnene og de unge, snarere end at tillade, at rusmidler, der kan skade kroppen eller sindet, flyder uden kontrol.

Bente Klarlund Pedersen

PolitikenPlus
  • Aftensol over Grønland De havde været dybt inde i en fjord på den grønlandske sydvestkyst. Og besøgt en sælfangerfamilie.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Merry Christmas, Baby DR Big Bandet afslutter 2014 for fuld julemusik. Solisterne Sinne Eeg og Mads Mathias, som efter hånden er blevet kære gengangere med bandet, vil føre os til tops på julehumørbarometret?

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Skænkeprop til vin Elegant dekanteringsprop lavet i glas, der passer til alle vinflasker. Proppen ilter automatisk vinen, når den serveres. Og så klæder den flasken!

    Pluspris 125 kr. Alm. pris 149 kr. Køb
  • Halstørklæde Morderne og trendy tørklæde, med et smukt leopard mønster i de flotte klassiske farver, sort, mørkegrå og lysegrå. Tørklædet er stort og fyldigt, og passer perfekt til de kolde tider.

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • DAX hvalp DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 545 kr. Alm. pris 645 kr. Køb