Identitet. Mad er ikke længere blot et personligt projekt, men udgør en markering af, hvilken type menneske vi er.
Foto: Martin Lehmann

Identitet. Mad er ikke længere blot et personligt projekt, men udgør en markering af, hvilken type menneske vi er.

Klarlunds brevkasse

Klarlund: Vi brander vores identitet igennem vores mad

Identiteten i at være sund er blevet lige så vigtig som sundheden, mener Bente Klarlund Pedersen.

Klarlunds brevkasse

Så sker det igen. Jeg kommer hjem efter en stribe lange arbejdsdage og kigger ind i køleskabet. Jeg kigger længe, men der er ikke rigtig noget, der frister. Og så flyver en tanke gennem hovedet: Tænk, hvis jeg var hovedperson i ’Kender du typen?’. Hvad kunne de så få ud af det?

Mangochutney og øjendråber Fem glas hindbærmarmelade og syv glas mangochutney, der vidner om, at jeg glemmer at tjekke køleskabet, før jeg køber ind. Lige lovlig mange varer, der nærmer sig udløbsdatoen. Flødeboller side om side med letmælk, cola, fire æg og kloramfenikol øjendråber. Hvis det køleskab siger, hvem jeg er, så ser det virkelig sløjt ud.

LÆS ARTIKLEN

Jeg er ret fascineret af tv-programmet, hvor livsstilseksperterne Anne Glad og Christian Grau ud fra et kig i køleskabet og et blik på køretøjet kan fastslå køn, alder, job, feriepræferencer, politisk observans og ofte ligefrem sætte navn på den person, der bor i hjemmet. Også karismatiske personligheder tilhører tilsyneladende et segment.

Sund - men afslappet
Men tilbage til køleskabet. Det går op for mig, at sådan nogle fra ’Kender du typen?’ nok ikke kommer uanmeldt. Man kan altså nå at rydde op i køleskabet og putte de varer ind, man gerne vil have, de skal bruge i deres analyse af den personlighed, de skal gætte. Så skulle man nok kunne få det til at se ud, som om man er typen, der laver mad fra bunden af økologiske råvarer.

Der skal være masser af bæredygtige frugter og grøntsager til seks om dagen, og så kan jeg henkastet få sagt, at jeg altid laver en lille frugtskål til de små i familien til ulvetimen. For dette hjem er naturligvis næsten slikfrit, bortset fra en plade mørk chokolade af den allerfineste slags. Det skal virke afslappet uden at være for afslappet.

En flaske hvidvin og en god champagne skal der også være, så jeg kan signalere, at nok tænker jeg på miljøet og sundheden og kender Stop spild af mad-Selina, men man er jo først og fremmest livsnyder. Jo, det køleskab skulle jeg nok se at få organiseret.

Maden er identitetsmarketing

Du er, hvad du spiser, lyder et mundheld. Men måske er det nogle gange sådan, at den mad, vi vælger, snarere fortæller, hvem vi gerne vil være: frikadelledansker eller speltmor, halalhippie eller hipster. Mange vil gerne leve sundt, men identiteten i at være sund er blevet lige så vigtig som sundheden. Vi skaber i stigende grad vores identitet gennem det, vi spiser, og den voksende interesse for mad gør fødevarebranchen til en vækstfaktor.

LÆS OGSÅ

Bølge efter bølge af tendenser, madskoler og madprogrammer skyller ind over os. Langt de fleste signalerer en identitetsmarkering og har ofte karakter af egentlig livsstilsomlægning. Den form for mad, vi vælger, er ikke bare et personligt projekt, men udgør ofte et statement, en klar markering af, hvor man står i forhold til så store emner som global opvarmning, dyreetik, samfundsklasse og religion.

Puha, det kræver mange overvejelser, hvis man vil vise sit køleskab frem.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce