Sidesting. Der kan være forskellige årsager til, at man oplever sidesting, når man motionerer.
Foto: Lars Hansen (arkiv)

Sidesting. Der kan være forskellige årsager til, at man oplever sidesting, når man motionerer.

Klarlunds brevkasse

Klarlunds brevkasse: »Jeg er i god form, men får sidestik«

En læser undrer sig over, hvorfor han er begyndt at få sidesting.

Klarlunds brevkasse

Peter Willumsen, 53 år:

Jeg har løbet meget i mange, mange år og er rigtig glad for det. Jeg er 181 cm høj og vejer 67-68 kilo. I 2014 løb jeg i gennemsnit 50 km om ugen, og i 2015 blev det til 40 km om ugen. Jeg bruger typisk 4,5-5 minutter per km, nogle gange mindre. Med et par ugers ’nedtræning’ vil jeg nok kunne løbe 10 km på 40-41 minutter. Overstående kun for at illustrere, at jeg er i rimelig god form.

For nogle måneder begyndte jeg at få sidesting og har fået det jævnligt siden. Ikke voldsomt, men nok til, at jeg må sænke hastigheden lidt. Tidligere har jeg stort set aldrig fået sidesting. Har du et bud på, hvorfor jeg er begyndt at få sidesting?

Bente Klarlund Pedersen:

Ingen tvivl om, at du er i virkelig god form. Jeg har skrevet om sidesting eller sidestik før, men vil alligevel indledningsvis ridse et par ting op om begrebet. Det er en afgrænset smerte, som kan ramme i begge sider af kroppen. Smerterne sidder lige under ribbenene og opstår ved løb, både når man løber på løbebånd og i naturen. Man kan også få sidestik ved hop, svømning eller ridning, hvorimod det er ret sjældent ved cykling.

Sidestik er en helt godartet form for smerte. Den opstår spontant og forsvinder spontant, men det er ikke farligt at træne igennem, selv om det gør ondt. Hvis man er i dårlig form, har krum ryg, undlader opvarmning, løber ned ad bakke eller træner ved høj intensitet, har man øget risiko for sidestik.

LÆS OGSÅ

Du kan måske forebygge sidestik ved at undlade at spise nogle timer før træning/konkurrence. Mad med højt fedtindhold og mad samt drikke med højt sukkerindhold giver også øget risiko for sidestik. Nogle gange forsvinder et sidestik, hvis man sænker intensiteten i en periode.

Andre gange gør det så ondt, at man tvinges til at holde pause. Man kan lindre sidestik ved at bøje sig forover, mens man presser mod det smertende område og ånder dybt ud. Nogle gange kan dette gøres, mens man træner, men almindeligvis aftager smerten lettere, hvis man standser træningen. Man kan også forsøge at strække kroppen ud, løfte armene op over hovedet og trække vejret dybt, mens man fortsætter med at løbe.

Der er også nogle, der oplever, at det kan forebygge eller lindre, hvis man holder en sten i hånden og klemmer den hårdt. Man kan også forsøge at lægge sig ned og hæve benene. Der findes imidlertid få videnskabelige studier, som har vurderet de forskellige behandlinger.

Da de fleste af os har oplevet sidestik, kan det undre, at man ikke med sikkerhed ved, hvorfor det opstår, og hvordan man forebygger det. Det er en gammel myte, at sammentrækninger i milten under fysisk aktivitet er årsag til sidestikket. Men den teori holder ikke, da også mennesker uden milt oplever sidestik.

Man har foreslået, at rystelser under fysisk aktivitet kan føre til, at organer i bughulen strækker og trækker i støttevævet, som fæstner oppe under mellemgulvsmusklen. En anden teori er, at sidestik opstår, når de to lag i bughinden glider mod hinanden.

Det kan udløses af en fyldt mavesæk eller en nedsat mængde smørevæske. At spise og drikke større mængder før fysisk aktivitet øger mavesækkens størrelse og vægt og kan måske reducere mængden af smøremiddel mellem de to lag. På den måde tænker man sig, at risikoen for sidestik øges, når man har spist eller drukket. Men der er som sagt tale om en teori.

Jeg ved ikke, hvorfor du pludselig er begyndt at have problemer med sidestik, men du kan overveje, om det er relateret til mad, drikke, intensitet i træningen og terræn. Og måske kan nogle af de her anførte husråd være til nytte.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Bente Klarlund eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce