Annonce
Annonce
Annonce
Sygdom

Hver anden ved ikke, at diabetes går i arv

Type 2 diabetes hed før gammelmandssukkersyge. Nu rammes folk på 30 år også.

Gem til liste

Se også

På Verdens Diabetes Dag onsdag den 14. november sætter Diabetesforeningen fokus på arvelighed i kampagnen Er der diabetes i din familie? sammen med 80 apoteker landet over.


Se også


Uforklarlig diabetes hos børn i stor vækst
Siden 1997 er antallet af nye tilfælde af børn og unge med type 1-diabetes steget med 81 procent.

Fra 1996 til 2010 steg antallet af børn og unge med type 1-diabetes fra 1871 til 3595.

Til gengæld har kun omkring 25 danske børn og unge den hos voksne udbredte og livsstilsorienterede type 2-diabetes.

Diabetes 1- børn er sjældent overvægtige. Sygdommen har ingen kendt sammenhæng med stort forbrug af sukker/sund mad eller for lidt motion.

I modsætning til diabetes 2, som det er muligt at leve normalt med, så er diabetes-1 uhelbredelig og alvorlige bivirkninger kan kun forebygges med livslang insulinbehandling.

Kroppens eget immunsystem angriber de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen og beskadiger dem.

Årsagen til, at immunforsvaret reagerer mod sin egen krop, kendes ikke. Men forurening, infektioner og virus er nogle af teorierne.

Følgesygdomme kan være invaliderende skader på nyrer, øjne og hjerte - i værste fald blindhed og amputationer.

/ritzau/

Halvdelen af danskerne ved ikke, at type 2-diabetes ofte går i arv, og ni ud af ti ved ikke, hvor arvelig den kan være. Det viser en ny rundspørge fra Diabetesforeningen.

På 10 år er antallet af danske diabetikere fordoblet, og 290.000 danskere har nu konstateret diabetes. I 2025 forventes 600.000 danskere at være ramt.

245.000 har forstadier uden at de ved det
Type 2-diabetes udvikler sig over en årrække, og 245.000 danskere skønnes at gå rundt med type 2-diabetes uden at vide det. Yderligere vurderes 750.000 at have forstadier til type 2-diabetes, også kaldet prædiabetes.

Mange af dem ved ikke, at type 2-diabetes kan være arvelig og er derfor ikke opmærksomme på den øgede risiko:

»De senere års forskning viser, at type 2-diabetes er en kompliceret sygdom, hvor generne også spiller en vigtig rolle. Men at arveligheden spiller så stor en rolle er meget overraskende for næsten alle danskere«, siger Malene Bagger, chef for Forskning & Viden i Diabetesforeningen og fortsætter:

LÆS ARTIKELRåd til mænd: Løft jern og undgå diabetes

»Eksempelvis ved 90 procent af danskerne ikke, at risikoen øges med 40 procent, hvis én forælder har type 2-diabetes og 99 procent ved ikke, at risikoen øges med hele 80 procent. hvis begge forældre har diabetes«.

»Hvis man er arveligt belastet, så er risikoen større, hvis man samtidig spiser usundt og bevæger sig for lidt. Derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom på den sunde livsstil, hvis man allerede har type 2-diabetes i familien, enten hos forældre eller søskende«, siger Malene Bagger.

LÆS OGSÅFor lidt motion er lige så farlig som rygning

En uopdaget type 2-diabetes kan føre til alvorlige komplikationer og for tidlig død. Jo længere tid der går uden behandling, jo større er risikoen for udviklingen og omfanget af alvorlige følgesygdomme som blodprop i hjertet, nyresvigt eller problemer med øjne og fødder.

»Vi ved, at der går mange danskere rundt med en uopdaget type 2-diabetes. De skal findes«, siger Diabetesforeningens adm. direktør, Henrik Nedergaard og uddyber:

LÆS OGSÅDiabetes-patienter får hjælp af ny app

»Tidligere blev type 2-diabetes også kaldet gammelmandssukkersyge, fordi den oftest ramte ældre mænd, og fordi man ikke tog sygdommen særlig alvorligt. Det gør man i dag. Og sygdommen rammer i dag stadig flere yngre mennesker, også folk i 30 og 40 års alderen«, siger Henrik Nedergaard og opfordrer danskerne til at besøge apoteket og få en snak om diabetes på Verdens Diabetes Dag.

PolitikenPlus
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og justerbart skær så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb