Annonce
Annonce
Annonce
Sygdom

Halvdelen af kunderne skoldes i solariet

Strålerne i solarier er alt for stærke. Hver anden bruger er blevet solskoldet.

Gem til liste

fakta

Bag om tallene

Danskernes solarievaner 2011 – en kortlægning er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Rapporten er baseret på resultaterne af en overordnet repræsentativ undersøgelse med 4.130 respondenter i alderen 15-64 år. Rapporten offentliggøres primo december på Solkampagnens hjemmeside.

Børn og unges solarievaner 2011 – en kortlægning er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Rapporten er baseret på tre spørgeskemaundersøgelser:

1) Børneindex-undersøgelsen” med data for 1.416 børn i alderen 5-14 år,

2) en undersøgelse med data fra 1.888 unge i alderen 15-25 år samt

3) en undersøgelse med data fra 1.024 40-50-årige mødre til børn i alderen 12-18 år.

Rapporten offentliggøres primo december på Solkampagnens hjemmeside. Inden da kan udvalgte data fremsendes på anmodning.


Se også

Næsten hver anden danske solariebruger har oplevet at blive solskoldet efter et solariebesøg.

Det viser nye tal fra en kortlægning af danskernes solarievaner, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag.

Solskoldninger øger risikoen for at udvikle modermærkekræft, og hos Kræftens Bekæmpelse opfordrer man derfor til lovgivning på området.

Èt solariebesøg om måneden
Blandt de 15-25-årige solariebrugere i kortlægningen siger 45 procent, at de har oplevet at blive solskoldet efter et besøg i solariet.

»Vi går ind for, at det forbydes at bruge solarier, hvis man er under 18 år, fordi vi ved, at bare ét solariebesøg om måneden øger risikoen for den farlige modermærkekræft to gange. Vi ved også, at unges hud er mere modtagelig for strålingen end ældre aldersgruppers«, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

I forvejen er det forbudt for børn og unge under 18 år at bruge solarier i Norge, Island, Finland, England, Tyskland, Frankrig, Belgien, Californien og en række stater i Canada og Australien.

LÆS ARTIKELBørn ned til 8 år går i solarie

I 2010 besøgte Sikkerhedsstyrelsen 111 solarier i Danmark og konkluderede, at en tredjedel af dem var af typen UV-4, som er så stærke i bestrålingen, at de kun måtte bruges til behandling af hudsygdomme efter en læges anvisning.

Men undersøgelserne af solarierne fra 2010 og 2012 viser også, at mellem 50 og 60 procent af dem simpelthen stråler for kraftigt i forhold til grænseværdien på 0,3 watt per kvadratmeter.

»Det samlede tal, der viser, at 59 procent af solarierne i 2012 generelt giver for stærk bestråling, er faktisk det mest problematiske«, siger Peter Dalum og fortæller, at mængden af stråling i et solarie, som overholder grænseværdien, svarer til at ligge og tage solbad ved Ækvator.

LÆS OGSÅKræftens bekæmpelse jubler: Danskerne dropper solariet i stort tal

Undersøgelsen fra 2012, også foretaget af Sikkerhedsstyrelsen, viser, at der fortsat er problemer med sikkerheden i de danske solarier.

»Sikkerhedsstyrelsens undersøgelser konkluderer, at 59 procent af solarierne ikke respekterer EU-standarden. Det viser, at vi har at gøre med et område, der slet ikke er reguleret, og det er stærkt bekymrende«, siger Peter Dalum.

Specielt den lette adgang til de ubemandede møntsolarier, hvor det er svært at få råd og vejledning om solariernes uv-stråling, er ifølge Kræftens Bekæmpelse problematisk. Hele 84 procent af de 15-25-årige solariebrugere besøger nemlig denne type solarier.

LÆS OGSÅUnge danske kvinder sætter kræftrekord

I Danmark skal solcentrene følge EU’s sundhedsstandarder om beskyttelsesbriller, advarselsplakater og en grænse for maksimal uv-stråling. Men gør de ikke det, har det ingen konsekvenser. Hos Kræftens Bekæmpelse opfordrer man derfor stærkt til lovgivning på området.

LÆS OGSÅSolariekæde bruger falske 'godkendt'-skilte

I november sidste år meddelte sundhedsminister Astrid Krag, at hun ville kontakte alle partier i Folketinget for at få et hurtigt flertal for solarieforbud for unge. I dag lyder det sådan fra sundhedsministeren:

»Det er stadig min opfattelse, at det vil være en god idé med en aldersgrænse for eksempel på 18 år for brug af solarium. Vi ved, at det øger risikoen for både modermærkekræft og hudkræft, når man går i solarium. På den baggrund mener jeg, at det ville være rigtigt at beskytte de unge, men det er endnu ikke lykkedes at finde et flertal på Christiansborg«, siger sundhedsminister Astrid Krag til Kræftens Bekæmpelse.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb