Annonce
Annonce
Sygdom

Derfor dør færre af kræft

14 procent færre danskere døde i 2012 af kræft end i 2000, viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse. Lægefaglig vicedirektør Hans Storm forklarer sygdom for sygdom, hvorfor vi ser et fald.

Obama vil kurere kræft: Danske forskere er skeptiske. Kilde: Politiken TV / Foto, klip og tekst: Johannes Skov Andersen / Interview: Eva Lange Jørgensen
Annonce

Blå bog: Hans Storm

Overlæge, læge-faglig vicedirektør i Kræftens Bekæmpelse. Har siden begyndelsen af 1980’erne forsket i årsager til udvikling af kræft, kræftstatistik og forekomst nationalt og internationalt samt resultater af kræftbehandlingen.

TYKTARM

»Den kirurgiske behandling er generelt set, men særligt ved tyk- og endetarmskræft, forbedret markant. Derfor dør færre nu end for 10 år siden. De kirurgiske teknikker er mindre indgribende, og der bruges nye, skånsomme teknologier. For 20-30 år siden var en tarmkræftoperation langt mere risikofyldt. Lægerne er generelt blevet bedre til at behandle alle former for kræft – i alle stadier af sygdommen. Kræften bliver fundet tidligere, og det øger chancen for overlevelse, men selve behandlingerne er også blevet bedre. Og så har vi nu fået screeningsprogrammet for tarmkræft, og her forventer vi også om nogle år, at det vil føre til, at færre dør«.

LIVMODERHALS

»Med vores screeningsprogram for livmoderhalskræft har vi kunnet finde kræften i tidligere stadier og behandle. Det er en kraftig årsag til, at færre kvinder i dag dør af denne kræftform end for 10-20 år siden. Uden screening ville vi se 1.500-2.000 nye kræfttilfælde årligt mod de nuværende mindre end 500. Og så har vi fået en vaccine mod 80 procent af de hpv-vira, der giver livmoderhalskræft. Får vi vaccineret alle, vil der fremover kun være 20 procent vira tilbage, der kan give livmoderhalskræft. Så kvinder skal fortsat gå til screening. Fremover vil vi se flere vacciner, der går efter de virus, der kan medføre kræft. Det næste, vi nok kommer til at se, vil være en vaccine mod hovedhalskræft, hvor bakterier overføres seksuelt. Det vil vi høre mere om ganske snart«.

LÆS OGSÅ: Kræftekspert: Vi kommer aldrig til at udrydde sygdommen

PROSTATA

»Prostatakræft er en lidt speciel kræftform. På den ene side er der mange, der dør af sygdommen, over 1.000 om året. På den anden side er den for det meste ret ufarlig, så de fleste er i live fem år efter diagnosen. Op gennem 1990’erne og særligt i 00’erne steg antallet af prostatakræfttilfælde markant, fordi lægerne brugte en særlig blodprøve (PSA) til at opspore prostatakræft. Men urologerne har fastslået, at metoden finder alt for mange alt for tidlige stadier af protatakræft, der aldrig udvikler sig til en dødelig sygdom. Derfor benyttes den langt mindre i dag, og det er faktisk også en del af forklaringen på, at lidt færre danskere siden 2010 har fået en kræftdiagnose. Igen er operative behandlingsteknikker ved prostatakræft blevet markant bedre, og det har øget chancen for overlevelse«.

BRYST

»Screening har medført tidligere diagnose og dermed bedre chance for overlevelse. Men allerede før mammografiscreening i 2008 blev indført i hele landet, så vi et begyndende fald i dødeligheden af brystkræft. Det kan kun tilskrives bedre behandling. Vi har set en konstant udvikling på kemo-siden de seneste årtier, og det har hjulpet alle kræftpatienter, ikke kun kvinder med brystkræft. Tidligere nedsatte lægerne ofte kemodosis, fordi patienten oplevede voldsomme negative reaktioner fra kemoen, dermed var behandlingseffekten også mindre effektfuld. Nu har vi fået langt bedre styr på håndtering af bivirkninger og kan derfor holde kemodosis oppe. Det giver bedre behandlingsresultater. Der kommer konstant nye, dyre og virkelig effektfulde medicinske behandlinger. Eksempelvis har hver femte brystkræftpatient de seneste 10 år kunnet få en effektiv, skræddersyet behandling, der nedsætter risikoen for tilbagefald og dermed giver bedre overlevelse«.

LUNGER

»Lungekræft er en af de mest aggressive, dødelige kræftlidelser, der findes, med omkring 5.000 nye tilfælde årligt. De fleste dør inden for 1,5 år. Overlevelsesgevinster ved bedre behandling tælles i måneder, ikke år. Men heldigvis oplever vi hvert år, at færre, særligt mænd, får lungekræft, og det er den primære grund til, at færre dør af sygdommen. Rygning er heldigvis på 20 år blevet mere eller mindre socialt uacceptabelt, og årligt har vi set et fald på 1-2 procentpoint i antal dagligrygere. Det er forklaringen. Den 10 år gamle rygelov har været og vil blive en af de allerstørste gevinster for den danske folkesundhed, når vi taler kræftlidelser. For rygning fører ikke kun til lungekræft, men også til en lang række andre kræftlidelser.«

MAVESÆK

»Et af de allerstørste fald i kræftdødeligheden er sket med kræft i mavesækken, hvis vi går tilbage til 1950’erne. Dengang vidste man ikke, som vi ved i dag, at en særlig bakterie i maven, helicobacter, er stærkt medvirkende til at udvikle kræft i mavesækken. Uden at vi har været klar over det, har vi nok fået slået bakterien ned hos de fleste som en sidegevinst, når vi har fået antibiotika for halsbetændelse eller anden infektion. Samtidig spiser vi ikke så mange røgede og saltede fødevarer som i 1950’erne, der også er en risikofaktor for denne kræftform. Dermed er en tidligere stor kræftsygdom, der slog rigtig mange ihjel, reduceret meget kraftigt gennem årene«.

Artiklen har tidligere været bragt på pol.dk den 17. april 2015.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler

Kræftekspert: Vi kommer aldrig til at udrydde sygdommen

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce