skoldende. Hvis et solarie overholder grænseværdien for stråling, svarer det til at tage solbad ved Ækvator. 59 procent af solarierne overholder ikke grænseværdien.
Foto: LÆRKE POSSELT

skoldende. Hvis et solarie overholder grænseværdien for stråling, svarer det til at tage solbad ved Ækvator. 59 procent af solarierne overholder ikke grænseværdien.

Sygdom

Halvdelen af kunderne skoldes i solariet

Strålerne i solarier er alt for stærke. Hver anden bruger er blevet solskoldet.

Sygdom

Næsten hver anden danske solariebruger har oplevet at blive solskoldet efter et solariebesøg.

Det viser nye tal fra en kortlægning af danskernes solarievaner, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag.

Solskoldninger øger risikoen for at udvikle modermærkekræft, og hos Kræftens Bekæmpelse opfordrer man derfor til lovgivning på området.

Èt solariebesøg om måneden

Blandt de 15-25-årige solariebrugere i kortlægningen siger 45 procent, at de har oplevet at blive solskoldet efter et besøg i solariet.

»Vi går ind for, at det forbydes at bruge solarier, hvis man er under 18 år, fordi vi ved, at bare ét solariebesøg om måneden øger risikoen for den farlige modermærkekræft to gange. Vi ved også, at unges hud er mere modtagelig for strålingen end ældre aldersgruppers«, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

I forvejen er det forbudt for børn og unge under 18 år at bruge solarier i Norge, Island, Finland, England, Tyskland, Frankrig, Belgien, Californien og en række stater i Canada og Australien.

LÆS ARTIKEL

I 2010 besøgte Sikkerhedsstyrelsen 111 solarier i Danmark og konkluderede, at en tredjedel af dem var af typen UV-4, som er så stærke i bestrålingen, at de kun måtte bruges til behandling af hudsygdomme efter en læges anvisning.

Men undersøgelserne af solarierne fra 2010 og 2012 viser også, at mellem 50 og 60 procent af dem simpelthen stråler for kraftigt i forhold til grænseværdien på 0,3 watt per kvadratmeter.

»Det samlede tal, der viser, at 59 procent af solarierne i 2012 generelt giver for stærk bestråling, er faktisk det mest problematiske«, siger Peter Dalum og fortæller, at mængden af stråling i et solarie, som overholder grænseværdien, svarer til at ligge og tage solbad ved Ækvator.

Undersøgelsen fra 2012, også foretaget af Sikkerhedsstyrelsen, viser, at der fortsat er problemer med sikkerheden i de danske solarier.

»Sikkerhedsstyrelsens undersøgelser konkluderer, at 59 procent af solarierne ikke respekterer EU-standarden. Det viser, at vi har at gøre med et område, der slet ikke er reguleret, og det er stærkt bekymrende«, siger Peter Dalum.

Specielt den lette adgang til de ubemandede møntsolarier, hvor det er svært at få råd og vejledning om solariernes uv-stråling, er ifølge Kræftens Bekæmpelse problematisk. Hele 84 procent af de 15-25-årige solariebrugere besøger nemlig denne type solarier.

I Danmark skal solcentrene følge EU’s sundhedsstandarder om beskyttelsesbriller, advarselsplakater og en grænse for maksimal uv-stråling. Men gør de ikke det, har det ingen konsekvenser. Hos Kræftens Bekæmpelse opfordrer man derfor stærkt til lovgivning på området.

I november sidste år meddelte sundhedsminister Astrid Krag, at hun ville kontakte alle partier i Folketinget for at få et hurtigt flertal for solarieforbud for unge. I dag lyder det sådan fra sundhedsministeren:

»Det er stadig min opfattelse, at det vil være en god idé med en aldersgrænse for eksempel på 18 år for brug af solarium. Vi ved, at det øger risikoen for både modermærkekræft og hudkræft, når man går i solarium. På den baggrund mener jeg, at det ville være rigtigt at beskytte de unge, men det er endnu ikke lykkedes at finde et flertal på Christiansborg«, siger sundhedsminister Astrid Krag til Kræftens Bekæmpelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce