MANDESYG. Når mænd er småsyge, giver de sig typisk hen til svaghed, mens alvorligere diagnoser, trækker de sig ind i sig selv, skriver Svend Aage Madsen.
Foto: JACOB EHRBAHN

MANDESYG. Når mænd er småsyge, giver de sig typisk hen til svaghed, mens alvorligere diagnoser, trækker de sig ind i sig selv, skriver Svend Aage Madsen.

Sygdom

Chefpsykolog: Mænd dør som fluer - men siger, de er sunde

Svend Aage Madsen vil have sundhedstilbud, der passer til mænd.

Sygdom

Mænd betaler via skatten mindst halvdelen af gildet i sundhedsvæsenet. Alligevel bliver mænd ikke forstået, kommunikeret med og mødt, som de er. Det er på høje tid, at sundhedsvæsenet opdager mænd og udvikler sundhedstilbud, der passer dem bedre.

LÆS ARTIKEL

Men for bedre at imødekomme mænds særlige behov i forhold til sundhed og sygdom, skal man kende deres sundhedspsykologi.

Når der ikke er alvorlig fare på færde, giver manden sig hen til sygdom og svaghed. Hans forkølelse eller influenza afstedkommer suk og forgræmmet ansigt. Hans kone synes ligefrem, at han er ynkelig, og at han opfører sig, som om han står på gravens rand.

Men når det derimod virkelig er farligt, og manden får en alvorlig diagnose som kræft eller diabetes, træder nogle helt andre, grundigt indlærte mekanismer i kraft. Han trækker sig fra sine nærmeste og fortæller ikke, hvad han tænker. Han er helst fri for bekymring, både sin egen og andres, og han vil ikke tage sorgerne på forskud. I det hele taget vil han helst ikke beskæftige sig med sin egen sundhedstilstand eller være ret længe i ’sundhedsmodus’.

Alt dette hænger sammen med mænds funktioner i århundreder og med drenges socialisering. I de opgaver, som mænd historisk set har udført, har det været mest hensigtsmæssigt, hvis de ikke har været for optagede af deres fysiske eller psykiske tilstand.

Opgaverne er blevet udført mest effektivt, når smerter, ubehag og andre handlingshæmmende impulser bliver skubbet til side. Det er blandt andet det, der møder drengen i hans opvækst i form af forventninger om at være ’en rigtig dreng’, at ’store drenge græder ikke’, at man er en ’tudeprins’, hvis man bliver rørt, og at drenge, der bliver forskrækkede, er ’tøsedrenge’ eller ligefrem ’bøssede’.

Mindre sunde, end de tror

Måske derfor er det også karakteristisk for mænds sundhed, at der er en direkte modsætning imellem deres oplevelse af eget helbred og de faktiske forhold. Mænd vurderer generelt deres helbred som langt bedre, end kvinder vurderer deres.

Det på trods af at mænd har kortere levetid end kvinder, større forekomst og en større dødelighed af de fleste sygdomme, ligesom mænd er mere overvægtige, ryger mere og drikker mere alkohol end kvinder. Mænd dør som fluer, mens de selv synes, de er sunde.

Men netop dette selvmodsigende syn på eget helbred har en uheldig konsekvens for mænds brug af hjælp i forhold til sygdom. Hvor mænd på grund af deres større sygelighed burde bruge den praktiserende læge mere end kvinder, er det tværtimod sådan, at mænd går 30 procent mindre til den praktiserende læge, gør langt mindre brug af rehabilitering og støtte ved kroniske sygdomme og passer deres medicinske behandling dårligere.

En trussel mod manden

Når mænd bliver patienter, er de det også på en meget anderledes måde end kvinder. Kvinder er i alle undersøgelser mere utilfredse end mænd i patientrollen. Mere kritiske i deres relationer til personalet og i det hele taget til det, der foregår på hospitalet. Hvor kvinderne går op i at være i patientrollen, er mænd som patienter meget mere engagerede i alt det, der ligger uden for patientrollen og hospitalet – nemlig arbejdet, kolleger, hjemmet. Med andre ord holder manden som patient fast i sin ikke-syge identitet. I stedet for at blive kræftpatient bliver han for eksempel en smed med kræft.

Lige så centralt i mænds sygdomspsykologi er også tab af selvbestemmelse og handlemuligheder. Når han bliver syg, oplever han det som en trussel mod det psykiske beredskab, han bruger til at klare vanskelige situationer. Det at komme til lægen eller på hospitalet er en markant udfordring af hans selvbestemmelse.

Mænds sundhedspsykologi er ikke bare interessant at lære at kende. Den har også konsekvenser. For mænds adfærd, når det kommer til sundhed og sygdom, har stor betydning for livslængden, tidlig opdagelse af sygdomme, tidlig igangsættelse og pasning af behandling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lægen skal troppe op på jobbet

Derfor er mænds forhold til egen sygdom og sundhed en problemstilling, som sundhedsvæsnet og professionelle bør tage bestik af. Grundlæggende må der lægges politiske strategier for, hvordan mænds større forekomst – og endnu større dødelighed – af stort set alle sygdomme kan stoppes.

Helt konkret er der brug for, at mænd kan få sundhedstjek og sundhedsinformation via arbejdspladsen. At mænd har mulighed for lægebesøg uden for arbejdstiden. At der er let tilgængelig information på mandens betingelser. At der i det hele taget findes nye veje til ændring af mænds livsstil.

Til det skal vi bruge brede partnerskaber. Fora for mænds sundhed, hvor politikere, sundhedsvæsen, organisationer og private aktører spiller sammen.

Men desværre er mænds sundhed ikke engang et emne, der her i landet indgår i lægers og sygeplejerskers uddannelser. Derfor er sundhedsvæsnet reelt ikke i stand til at tilbyde en service eller de informationer, der skal til for at øge mænds levetid og mindske deres sygelighed og dødelighed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce