Tjek. Kortuddannede mænd lever generelt kortere tid og har større risiko for en række sygdomme, men en ny undersøgelse viser at helbredstjekkene ikke virker.
Foto: Helle Arensbak(Arkiv)

Tjek. Kortuddannede mænd lever generelt kortere tid og har større risiko for en række sygdomme, men en ny undersøgelse viser at helbredstjekkene ikke virker.

Sygdom

Helbredstjek af mænd er uden effekt

Der er ikke belæg for, at sundhedstjek virker, siger eksperter og skyder central del af regeringens nye sundhedssatsning ned.

Sygdom

En hjørnesten i regeringens store satsning frem mod næste valg bliver nu punkteret af eksperter.

For at bekæmpe ulighed i sundhed vil sundhedsminister Nick Hækkerup (S) torsdag lancere et udspil, der indfører systematiske helbredstjek for udsatte borgere.

Det skal ske ved målrettede sundhedstjek hos egen læge af borgere, der har særlig risiko for at udvikle sygdomme som diabetes, lunge- eller hjerte-kar-sygdom. Det gælder særligt kortuddannede mænd med lav indtægt.

Men der findes ingen dokumentation for, at folk lever længere af at få helbredstjek, lyder kritikken fra førende forskere på området. De påpeger samtidig, at indførelsen af helbredstjek dermed vil være i direkte modstrid med Verdenssundhedsorganisationen, WHO’s, retningslinjer for, hvornår man bør indføre screening.

Hjælper intet

»Vi har et meget solidt evidensgrundlag, når vi siger, at der ikke findes en dokumenteret effekt ved generelle helbredstjek – inklusive dem til risikogrupper som mænd med kort uddannelse. Det hjælper intet«, siger seniorforsker og dr.med. Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet, som i 2012 gennemgik samtlige studier på verdensplan vedrørende generelle sundhedstjek – inklusive dem målrettet særlige risikogrupper.

Gennemgangen af 14 videnskabelige studier viste ingen effekt. Akkurat ligesom det seneste og hidtil største studie i verden – det danske Inter99, som blev publiceret i foråret.

»Går man litteraturen på området igennem, viser det sig, at der ikke er nogen dokumenteret effekt. Min holdning er, at det er spild af penge at give de her sundhedstjek til bestemte grupper«, siger klinisk professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Torben Jørgensen, der var ansvarlig for Inter99-undersøgelsen.

Han peger på en udvidelse af rygeloven og forhøjede afgifter på alkohol og tobak som tiltag, der vil have en større effekt på folkesundheden.

Vil modvirke skel mellem rige og fattige

Regeringen gik til valg på at indføre helbredstjek generelt til befolkningen, men Hækkerups forgænger på posten, Astrid Krag, valgte at »lægge forslaget om systematiske sundhedstjek på is«, som hun formulerede det.

Netop på baggrund af undersøgelser, som viste en begrænset effekt i forhold til at opdage sygdomme tidligere, men til gengæld ikke påviste nogen effekt på dødeligheden.

Når ministeren nu alligevel vil indføre helbredstjek – denne gang målrettet udsatte borgere – sker det blandt andet for at modvirke gabet i middellevetid på 10 år mellem de mænd, der tjener mest og mindst, samt for at opdage sygdomme blandt kortuddannede tidligere.

Livskvalitet tæller

I Danske Patienter tager formand Lars Engberg den manglende effekt til efterretning. Der kan dog være positive ting ved et helbredstjek, tilføjer han:

»Der er også noget, der hedder livskvalitet. Den her gruppe patienter har ofte også sociale problemer, og kan man opdage nogle sygdomme tidligere, vil det i sig selv være positivt«.

Nick Hækkerup mener modsat eksperter, at helbredstjekkene hos udsatte kan forlænge levetiden.

»Jeg føler mig overbevist om, at hvis vi gør det her fornuftigt og rigtigt, vil folk også komme til at leve længere«, siger sundhedsministeren.

Det er der jo bare ikke nogen evidens for?

»Nu er jeg jo heller ikke videnskabsmand. Jeg er politiker«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce