SMITTE. To ud af tre danske svinebesætninger har svine-MRSA. Ifølge overlæge på Statens Serum Institut Robert Skov er mellem 5 og 15 procent af medlemmerne af svineproducenternes husstande i dag bærere af svine-MRSA
Foto: Joachim Adrian

SMITTE. To ud af tre danske svinebesætninger har svine-MRSA. Ifølge overlæge på Statens Serum Institut Robert Skov er mellem 5 og 15 procent af medlemmerne af svineproducenternes husstande i dag bærere af svine-MRSA

Dobbelt så mange smittet med svine-MRSA sidste år

Professor efterspørger rene produktionslinjer for at mindske udbredelsen.

Sygdom

Når man er smittet med bakterien svine-MRSA, betyder det, at bakterien har taget bolig i kroppen, den lever der og formerer sig der. Og den forsvinder ikke bare lige med det samme. Heller ikke selv om man holder sig væk fra svin.

Den situation kom 648 mennesker her i landet i i 2013, men sidste år steg tallet til næsten det dobbelte: 1.276. Det viser den netop afsluttede opgørelse for 2014 fra Statens Serum Institut.

Tallet for sidste år ligger væsentligt over de 900, som eksperterne forudså for et halvt år siden. Overlæge på Statens Serum Institut Robert Skov fastslår dog, at den stigning, der nu er målt, »nok er stor, men stadig inden for, hvad man kunne forvente«.

Som årsag til den store vækst peger han især på, at bakterien efterhånden er udbredt til de fleste svinebesætninger, og dermed smittes flere mennesker.

En rapport afslørede før jul, at 60-70 procent af alle svinebrug nu er ramt af svine-MRSA. For bare otte år siden var svine-MRSA endnu ikke målt herhjemme.

Flere bliver testet

Professor og overlæge på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos kalder fordoblingen i antal smittede personer »markant« og et bevis på, at der er tale om »en epidemi, der er ude af kontrol«. Han peger på, at det ikke kun er antallet af bærere af svine-MRSA, der øges voldsomt, det gør antallet af infektioner i den forbindelse også.

Men Robert Skov fra Statens Serum Institut understreger, at når der kommer så mange flere tilfælde af MRSA 398 – som er bakteriens tekniske betegnelse – skyldes det også, at der tages flere test.

Man bliver typisk testet, når der er konkret mistanke på grund af sygdomssymptomer, eller når personer, der arbejder med eller har anden tæt kontakt til svineavl, skal på hospitalet og opereres.

Antallet af registrerede smittede er derfor også kun den synlige top af isbjerget. Eksperternes skøn er, at mellem 6.000 og 12.000 danskere går rundt som svine-MRSA-bærere uden at vide det.

Bakterien er modstandsdygtig over for de gængse former for antibiotika, inklusive penicillin, og er af Fødevarestyrelsen blevet kaldt »en trussel mod folkesundheden på længere sigt«.

Bylder og betændelse

Svine-MRSA udgør nu halvdelen af alle konstaterede MRSA-tilfælde herhjemme, men forårsager ikke så mange infektioner og dødsfald som andre former for MRSA, der typisk forekommer på sygehusene. Således døde to personer sidste år på grund af svine-MRSA, mens otte fik blodforgiftning. Andre typer af MRSA slog otte ihjel, mens 55 fik blodforgiftning, viser Seruminstituttets opgørelse.

Når vi her i landet alligevel er så optagede af og bekymrede over svine-MRSA, skyldes det blandt andet, at vi i forhold til andre lande har haft succes med at nedbringe smitten med andre MRSA-typer, fastslår Robert Skov:

»I andre lande drukner svine-MRSA-problemet helt i de andre MRSA-typer«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Svine-MRSA kan undtagelsesvis medføre bylder og betændelser i huden, og bakterien udvikler sig mest hos svage og svækkede, der kan få blodforgiftning.

Bakterier bliver boende i et år

Når man bliver konstateret som bærer af bakterien, kan man få behandling. Men hvis man dagen efter skal i kontakt med svin igen, får man ikke behandlingen tilbudt, da sandsynligheden for at blive smittet på ny er stor – og brugen af den type antibiotikum, man retter mod svine-MRSA, skal begrænses så vidt muligt.

»Bruger vi denne type antibiotikum uhensigtsmæssigt og for ofte, kommer der resistens over for den type også, og så kan vi slet ikke fjerne bakterien fra bæreren«, siger Robert Skov.

Han understreger også, at mange flere end de smittede kan være »forurenede«.

Er man kun forurenet, vil man typisk tabe bakterierne, hvis man tager på ferie eller af andre grunde ikke kommer tæt på en smittekilde i nogle dage. Som smittet – også kaldet bærer – kan man have bakterien boende i sig i måske et år.

Professor Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet siger, at de nye smittetal understreger behovet for at få bedre styr på svine-MRSA. Efter hans opfattelse er det essentielt at få forbruget af antibiotika i svineproduktionen afgørende ned, fordi det er den, der skaber resistensen.

Rene produktionslinjer

Og så skal der gøres meget mere for at lokalisere og ikke mindst finde de MRSA-fri svinebesætninger, som kan holdes væk fra smitten.

»Så længe man hælder nye smittede dyr ind i besætninger, der er smittefri, vedligeholdes epidemien. Det skal vi stoppe ved at etablere rene produktionslinjer og så arbejde videre derfra mod en situation med mindre svine-MRSA«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Både mindre antibiotika og inddæmning af smitten indgår i den strategi, som fødevareminister Dan Jørgensen (S) er ved at forhandle på plads i Folketinget.

Fødevarestyrelsen har tidligere sat som mål at få antallet af smittede besætninger ned på 10 procent. Hans Jørn Kolmos anser det for realistisk, »men det er ikke noget, der kan ske fra det ene øjeblik til det andet«.

For et par uger siden meddelte de norske myndigheder, at svine-MRSA nu kun findes i én svinebesætning i landet, og den vil blive saneret til foråret. Siden det første tilfælde hos norske svin blev konstateret i 2013, er 26 besætninger saneret.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce