Genoplivet. 21-årige Simon Jakobsen faldt om med hjertestop for et år siden, men blev reddet af sin vens hjertemassage. Ofte tror hverken læger eller de unge mænd selv, at de kan være alvorligt syge.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Genoplivet. 21-årige Simon Jakobsen faldt om med hjertestop for et år siden, men blev reddet af sin vens hjertemassage. Ofte tror hverken læger eller de unge mænd selv, at de kan være alvorligt syge.

Sygdom

Ingen tror, unge mænd bliver syge

Både unge selv og deres læger skal ændre holdning til unges 'udødelighed' unge, mener eksperter.

Sygdom

Lørdag aften, maj, sidste år. Simon Jakobsen på 21 år har besøg af sin kammerat Magnus Høfler Christiansen. De drikker et par øl, men ikke mere. Simon Jakobsen rejser sig op fra lænestolen og får fornemmelsen, »som alle kender«. Det svimler.

»Det føltes, som om jeg havde rejst mig for hurtigt op«, siger han.

Tre dage efter vågner han på Rigshospitalet, ser sine grædende forældre og vennen Magnus. Og kigger ned ad sig selv.

»Jeg havde slanger og ledninger overalt«, fortæller han.

Simon Jakobsen har været død. Et pludseligt hjertestop ramte ham, da han rejse sig fra lænestolen. Vennens hjertemassage reddede ham. Men følelsen bagefter er surrealistisk.

»Hvordan kunne det ramme mig? Jeg er nærmest et vidunderbarn – jeg er aldrig syg!«, lyder det i dag fra Simon Jakobsen om den mistro, der stadig fylder ham.

Et vidunderbarn. En supermand. Et udødeligt ungt menneske på bare 21 år.

»De unge ser jo stærke ud. Mange af dem er i mega god form. Derfor er der ingen, hverken dem selv, deres forældre, venner eller den praktiserende læge, der forestiller sig, at de kan være alvorligt syge. Hvorfor i alverden skulle de være det?«, siger Tina Brændgaard Nissen, projektleder for Ung Kræft under Kræftens Bekæmpelse.

LÆS ARTIKEL

Bekymring står i vejen

At tanken om at være syg er særlig fremmed for unge mænd, fremgår af en ny undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed blandt 15-25-årige. 30 procent flere unge kvinder end mænd tænker på, om de har en alvorlig sygdom. Dobbelt så mange unge mænd som kvinder tænker aldrig på det.

»Det går helt tilbage til, hvad der historisk har været funktionelt for kønnene. Det har aldrig været særlig funktionelt for mænd at være optaget af, hvordan de har det, for det har stået i vejen for deres opgaver, når de skulle på jagt eller stod på dækket af ’Titanic’«, forklarer chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, der står bag rapporten.

Selv om unge sjældent rammes af alvorlig sygdom, rammer det oftest drenge. Det er stort set kun mænd, der dør af hjerte-kar-sygdom i ungdommen. Og tal fra Danmarks Statistik viser, at indtil det 25. år har mænd 40 procent større dødelighed af kræftsygdomme end kvinder. Kræftens Bekæmpelse oplyser, at 1.400 unge mellem 15 og 39 år rammes af kræft om året.

»Det er 3-4 om dagen. Det er alligevel nogle stykker. De unge tror, at unge ikke bliver ramt af kræft, men det gør de«, siger Tina Brændgaard Nissen fra Ung Kræft.

Lægerne kan ikke forklare, hvorfor Simon Jakobsen, der ellers er en sund og rask tubaspiller i Søværnets Tamburkorps, fik hjertestop.

»Den slags sker – selv for unge mennesker«, har hans læger fortalt ham.

Når de unge mænd bliver ramt af alvorlig sygdom, har de allerede en del imod sig, viser rapporten fra Forum for Mænds Sundhed. De er nemlig som udgangspunkt alt for dårlige til at gå til læge. I rapporten har man spurgt de unge mænd, hvad de typisk ville gøre, hvis de igennem flere dage oplevede smerter eller ubehag i kroppen. Svaret er at gå til lægen. Men rapporten viser samtidig, at tre gange så mange unge mænd som kvinder ikke har været hos i lægen i over et år. Ligegyldig hvilke sygdomssymptomer de unge mænd i rapporten præsenteres for, har de klart mindre tendens end unge kvinder til at gå til lægen med dem.

»Det er et paradoks, at de siger, de vil gå til lægen, men det er ikke det, de gør«, siger Svend Aage Madsen.

To panodiler og hvil

Problemet ligger dog også ude hos lægerne, mener projektleder Tina Brændgaard Nissen fra Ung Kræft. Her er erfaringen klokkeklar:

»Rigtig mange af de unge kræftpatienter, vi er i kontakt med, oplever, at de ikke bliver taget alvorligt, når de henvender sig med symptomer hos deres praktiserende læge«, fortæller Tina Brændgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun hører historier om unge, der har haft ondt i ryggen i lang tid, hovedpine eller andre diffuse symptomer, og som bliver sendt til fysioterapeut eller får besked på at tage to panodiler og hvile.

»Mange får besked på at komme tilbage om tre måneder, og nogle går i helt op til et eller to år med symptomer, før de får stillet en kræftdiagnose. Det er selvfølgelig ikke godt nok«, siger Tina Brændgaard Nissen.

Svend Aage Madsen, der er ekspert i mænds sundhed, er enig i kritikken:

»Vi har et generelt problem i sundhedsvæsenet, hvor udgangspunktet er, at alle patienter er lidt hysteriske. Det er en uheldig tilgang, når det med mænd handler om at holde fast i, at der er noget her, der ikke er, som det skal være«.

Fokus på mange lægebesøg

En sag fra Aarhus Universitetshospital illustrerer, at unge kræftramte mænd overses i sundhedssektoren. Hospitalet opdagede ikke kræft hos en ung 17-årig dreng på trods af mange undersøgelser over lang tid. Men mente, hans mavesmerter skyldtes forstoppelse. Drengen endte med at dø. Sagen har ført til selvransagelse på hospitalet, og i dag er man ekstra opmærksom på unge mennesker med hyppige lægebesøg.

»Vi gjorde det ikke godt nok. Når unge mennesker pludselig har mange lægebesøg, bør det opfattes som et symptom i sig selv på, at de kan fejle noget alvorligt. En ung mand på 17 år skal ikke have så mange lægekontakter for samme problemstilling. Så er der noget galt. I dag har vi særlig fokus på det. Vi skal lytte mere og lave et 360-graders skøn af patienten«, lyder erkendelsen hos lægefaglig direktør for Aarhus Universitetshospital Claus Thomsen.

Nærmest uovervindelige

Simon Jakobsen havde ingen faretegn eller hyppige lægebesøg, før hans hjerte stoppede med at slå for præcis et år siden. Alligevel nævner han de cirka seks besvimelser, han har haft i løbet af sin barndom og ungdom, som ingen har fundet forklaringen på.

»Jeg ved ikke, om det hænger sammen med hjertet. Men jeg har da tænkt på det«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Simon Jakobsen har i dag en pacemaker. Men ellers tænker han ikke meget på, at han har været død. Og slet ikke på, om det kunne ske igen.

»Så redder pacemakeren mig jo. Hvis jeg skal tænke på døden, kan jeg ikke leve mit liv«, siger han.

Og det er netop en af de ting, alvorligt syge unge er rigtig gode til. Bevare livslysten, pointerer Tina Brændgaard Nissen fra Ung Kræft:

»De unge har livssult, som ikke bliver mindre af at blive patient. De er fulde af drømme og liv og ressourcer. De kan også blive bange, men så snart de tuner ind på fremtidsdrømmene, er de nærmest uovervindelige«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce