PILLER. Mange danskere tager antidepressiv medicin, og flere har svært ved at vænne sig af med det igen.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

PILLER. Mange danskere tager antidepressiv medicin, og flere har svært ved at vænne sig af med det igen.

Sygdom

Kritikere: Mange tager antidepressiver for længe

Det kan være svært at lægge antidepressiv medicin på hylden, men lægerne støtter ikke patienterne nok i at kvitte medicinen, mener psykiatere og depressionsforening.

Sygdom

Lige nu tager cirka 440.000 danskere antidepressiv medicin. Det svarer til rundt regnet hver 10. voksne dansker. Det store antal vidner om, at der er alt for lidt snor i at hjælpe folk til at trappe ud af medicinen igen, lyder kritikken fra flere sider.

»Min erfaring er, at mange læger ikke er omhyggelige nok med at følge patienterne og gøre dem klart, at behandling med antidepressiv medicin er en ophørende behandling. At de på et eller andet tidspunkt skal af med pillerne igen. Der ville være meget at vinde ved, at lægen fra begyndelsen lagde en plan for forløbet, men desværre bliver en del patienter medicineret i årevis, uden at det måske er nødvendigt«, siger psykiater Karin Garde, som i mere end 30 år var overlæge på Sankt Hans Hospital og sideløbende havde privat praksis, indtil hun for to år siden trak sig tilbage.

LÆS ARTIKEL

Hendes udsagn bakkes op af en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2012, som slår fast, at mens der gennem årene har været en faldende andel af nye brugere, stiger andelen af langtidsbrugere af medicinen. Omkring 90 procent af al antidepressiv medicin udskrives af praktiserende læger, og Karin Garde efterlyser, at lægerne generelt også bliver bedre til at vejlede patienterne i den proces, det er at trappe ud af antidepressiv medicin.

Nedtrapning tager tid

»Når en patient er nået dertil, hvor han eller hun er parat til at stoppe med medicinen, kræver det tæt opfølgning og vejledning af lægen undervejs, for der kan opstå ganske heftige ophørssymptomer, som kan forveksles med tilbagefald af depressionen, og som kan gøre patienten bange og utryg«, siger hun og peger på både manglende viden og manglende tid hos de praktiserende læger som årsager til, at nedtrapningen ikke altid foregår efter bogen.

Karin Garde understreger, at der naturligvis er forskel på praktiserende læger og deres interesse for feltet. Nogle er gode til det, andre er mindre gode. Samme pointe har professor Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup.

»Der findes mange praktiserende læger, som er i tvivl om, hvordan de skal gribe det an. Cirka en tredjedel af patienterne oplever ophørssymptomer, som kan være voldsomme, men de kan næsten altid undgås, hvis lægen planlægger nedtrapningen nøje og tager den over længere tid. Mindst en måned eller to«, påpeger Poul Videbech.

Symptomerne kan vise sig som influenzafølelse i kroppen, hjertebanken, fornemmelse af elektriske stød i hjernen, ondt i maven med kvalme og opkast, svedeture, indre uro og svimmelhed, rysten på hænderne, søvnforstyrrelser, aggression og ikke mindst nedtrykthed og gråd eller angst, som kan forveksles med den depression eller angstlidelse, som medicinen blev givet mod i første omgang.

»Det er klart, at det gør patienterne meget nervøse for, om de er ved at få et tilbagefald. Men man kan faktisk ofte let skelne mellem depressive tendenser, der er forårsaget af nedtrapningen, og deciderede tilbagefald. Ophørssymptomerne indtræder typisk inden for to-tre dage, mens et tilbagefald først vil vise sig efter to-tre uger. Derfor er det så vigtigt, at lægen er med i processen og kan støtte patienten, for det kan være svært at komme igennem nedtrapningen«.

Poul Videbech understreger, at det især er en god tommelfingerregel, når det gælder depression, mens det kan være sværere at skelne mellem ophørssymptomer og tilbagefald i forbindelse med angstsygdomme: »Derfor er det igen så vigtigt, at nedtrapningen bliver fulgt tæt af lægen«.

Poul Videbech vil ikke konkludere på, hvorvidt 440.000 medicinerede danskere er for mange eller for få. Men han oplyser, at alt tyder på, at der på samme tid finder både en overbehandling og en underbehandling sted. Det vil sige, at en del danskere får antidepressiv medicin, som de i virkeligheden ikke skulle have, men samtidig er der også svært deprimerede, som ikke får nogen behandling, selv om det kan ende med at koste dem livet på grund af selvmordsrisikoen.

»I nogle tilfælde er det de forkerte mennesker, der bliver medicineret. Når det gælder personer, der oplever depression for første gang, er det vigtigt, at de bliver trappet ud af medicinen igen, mens andre med tilbagevendende depressioner kan have glæde af at blive på medicinen forebyggende«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jævnlige samtaler

I Depressionsforeningen oplever sekretariatschef Kasper Tingkær også, at en stor gruppe medlemmer mangler en plan for, hvordan de trapper ud af medicinen.

»For en del patienter er medicin et rigtig godt element i behandlingsforløbet, men der mangler generelt opfølgning fra lægerne. Nogle tager medicin i meget lang tid, uden at det bliver evalueret. Det er ikke godt nok, når patienten bare kan ringe og få fornyet recepten, og lægen kun ser vedkommende en gang om året eller mindre«, siger Kasper Tingkær.

Depressionsforeningen mener, at lægen bør indkalde patienter, der tager antidepressiver, til opfølgende samtale mindst hver tredje måned.

»Lægerne er nødt til at bruge mere tid på de her mennesker, og de er nødt til at opkvalificere deres viden på området, hvis behandlingen skal blive god nok. Vi ved fra for eksempel kræftområdet, at det godt kan lade sig gøre at tilrettelægge gode forløb. Sådan bør det også være for de hundredtusindvis af psykiatriske patienter«.

Til trods for, at det er hver 10. voksne dansker, der tager et antidepressivt lægemiddel, fylder afsnittet om nedtrapning kun ganske få linjer i Sundhedsstyrelsens vejledning til lægerne om behandling med antidepressiver. Så det er ikke der, lægerne skal hente mere viden. Men det er heller ikke nødvendigt, mener formanden for Praktiserende Lægers Organisation:

»Mennesker med tegn på depression fylder rigtig meget i enhver praktiserende læges dagligdag. Det er noget, vi alle sammen arbejder med flere gange om ugen, og når det er noget, vi sidder med så ofte, bliver vi også gode til det. Enhver læge kender til ophørssymptomerne, og vi ved alle sammen, hvordan vi skal vejlede vores patienter i at trappe ud af medicinen«, siger Christian Freitag, som selv har praksis i Holte nord for København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg synes, at kritikken hviler på et tyndt grundlag, for vi har ingen undersøgelser af det – det er alt sammen fornemmelser. Jeg medgiver gerne, at der desværre er patienter, der ikke føler sig godt nok vejledt; vi kan altid blive bedre. Men generelt er vi altså godt klædt på til at vejlede folk med depression eller angst til både at trappe ind og trappe ud af medicinen«.

I det private initiativ på nettet BetterOff, som er stiftet af to kvinder, der selv tidligere har taget antidepressiv medicin, opfordrer projektleder Line Diemer Lyng Jørgensen til, at lægerne altid sikrer sig, at patienten kender til de potentielle nedtrapningssymptomer.

»Det er klart vores opfattelse, at rigtig mange ikke bliver oplyst om, at det kan være svært at trappe ud, og der står stort set heller intet om det i indlægssedlerne til medicinen. Mange oplever at være meget alene og i tvivl om det, og derfor er det så vigtigt, at der kommer fokus på det her«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce