Hostebesøg. Ikke kun lægen, men også patienterne er nødt til at tage et ansvar for at få et mindre antibiotikaforbrug, også når hosten hærger. Ellers risikerer vi alt for hurtigt at antibiotikaresistente baktierier vinder frem, mener Antibiotikarådet.
Foto: ANNELENE PETERSEN

Hostebesøg. Ikke kun lægen, men også patienterne er nødt til at tage et ansvar for at få et mindre antibiotikaforbrug, også når hosten hærger. Ellers risikerer vi alt for hurtigt at antibiotikaresistente baktierier vinder frem, mener Antibiotikarådet.

Hoster du? Gør verden en tjeneste og vent med at tage til lægen

Alt for mange danskere får ubrugelig antibiotika mod deres hoste.

Sygdom

Når det kradser i halsen og hosten kommer i hyppige og insisterende ryk fra lungernes dybeste kroge, fristes mange til at bede lægen om et skud antibiotika til at slå hosten ihjel.

Det er en dårlig idé.

For mens hoste er en af de dårligdomme, der bliver kastet mest antibiotika efter i Danmark, er det samtidig et område, hvor antibiotikaen kun ganske sjældent hjælper. Faktisk har kun hver 10. patient med hoste en sygdom, som antibiotika vil være gavnlig imod, viser undersøgelser foretaget af Antibiotikarådet.

De ruller i dag en kampagne ud, der skal overbevise folk om, at en hostetur som regel ikke behøver føre til et lægebesøg og en recept på antibiotika.

Det er tid til at få gjort noget ved det store, unødvendige forbrug, mener blandt andet professor og praktiserende læge Lars Bjerrum, der er medlem af Antibiotikarådet.

FORSKER:

»Hoste er et af de symptomer, som hyppigt bringer folk til lægen, især i vinterperioden, og det behandles også tit med antibiotika. Men 9 ud af 10 gange er hosten forårsaget af en virus, og det hjælper antibiotika altså ikke imod. Så i mange situationer, hvor man som læge ordinerer antibiotika, kunne patienten godt have klaret sig uden«, forklarer Lars Bjerrum, der forsker i blandt andet antibiotika på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Resistens dræber lige så mange som biluheld

Bakterier, der bliver resistente og modstandsdygtige over for antibiotika, er blevet så stor en trussel, at WHO kalder det et af verdens tre største folkesundhedsproblemer.

Udbredelsen skyldes i vid udstrækning, at bakterierne for ofte møder antibiotika og med tiden lærer at udmanøvrere modstanden. Det betyder, at der i dag findes flere bakterier, som man ikke længere har effektiv antibiotika over for, og konsekvenserne af det problem er både åbenlyse og vidtrækkende.

»Antallet af dødsfald i Europa alene på grund af resistente bakterier ligger omkring 25.000 personer om året. Det er næsten lige så mange som der dør i trafikken, og tallet er kun stigende. Hvis udviklingen fortsætter, estimerer man, at der i 2050 vil dø lige så mange mennesker af resistente bakterier, som der i dag dør af kræft«, fortæller Lars Bjerrum.

LÆS ARTIKEL:

»Så vi står over for et folkesundhedsproblem af dimensioner, hvis det her fortsætter. Og den bedste måde at dæmme op for det, er ved at nedsætte forbruget«.

52 ton antibiotika om året

Lidt over hver fjerde dansker tager antibiotika mindst en gang om året, forklarer et andet rådsmedlem, Ute Wolff Sønksen, der forsker i antibiotika ved Statens Seruminstitut. Det løb sidste år op i sammenlagt knap 53 ton - en stigning på 6 ton siden 2004 og næsten 14 ton siden den første opgørelse i 1997.

vi står over for et folkesundhedsproblem af dimensioner, hvis det her fortsætter. Og den bedste måde at dæmme op for det, er ved at nedsætte forbruget

»Forbruget falder faktisk lige så stille - ganske langsomt - men vi synes stadig, at det er for højt«, vurderer hun.

I hendes øjne er 53 ton et enormt tal.

"Vi plejer faktisk at opgøre antibiotikaforbruget i andre enheder, fordi det giver bedre mening i forhold til de forskellige præparater og deres effekt - flere gram af ét antibiotikum kan være et bedre valg end få gram af et andet. Men dyrebestanden i Danmark får 114 ton om året, og når man tænker på, hvor mange dyr vi producerer, så er det pænt meget, mennesket får til sammenligning«, forklarer hun.

»Det er selvfølgelig svært og på mange måder urimeligt at sammenligne mennesker og dyr direkte, fordi anvendelsen har et andet sigte, men det er alligevel interessant at se, hvor meget vi bruger på os selv, når mange netop er utilfredse med, at vi bruger for meget antibiotika i dyreindustrien«.

Læger vil hellere give for meget end for lidt

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Antibiotikarådet kender hver anden dansker ikke til antibiotikas begrænsede effekt mod hoste. Derfor oplever mange læger også, at deres patienter ofte har en forventning om at få antibiotika, når de kommer til konsultation på grund af hoste.

60 procent af 400 adspurgte læger i undersøgelsen oplever enten ofte eller af og til, at patienten har en forventning om at få antibiotika, når de kommer med hoste. 25 procent oplever det ofte.

Michael Dupont er næstformand i Lægeforeningen og tidligere formand for Praktiserende Lægers Organisation. Han påpeger, at folk ikke går til lægen specifikt for at få antibiotika, men blot i håbet om at slippe af med deres sygdom.

LÆS ARTIKEL:

»Skal vi læger være lidt selvkritiske, så er det måske en bekvem forklaring, at patienterne forventer at få det. For jeg synes faktisk godt, man kan forklare de fleste patienter, hvorfor de ikke skal have antibiotika, hvis de ikke har en alvorlig infektion, og det alligevel ikke vil hjælpe. Folk vil jo ikke per definition have antibiotika - det synes jeg er et forkert billede at tegne«, fortæller Michael Dupont.

Der er nok ikke nogen, der aldrig har oplevet lidt pres fra en patient, og læger er jo også mennesker.

Han erkender dog samtidig, at pres fra patienter fra tid til anden godt kan få læger til at udskrive recepter på medicin, som de dybest set godt ved, at deres patienter ikke behøver.

»Der er nok ikke nogen, der aldrig har oplevet lidt pres fra en patient, og læger er jo også mennesker. Vi går altid med en kronisk angst for at overse noget, og så kan man godt falde for fristelsen til en gang imellem at give det for en sikkerheds skyld. For tænk nu, hvis patienten kommer igen om en uge, og man finder ud af, at vedkommende har en lungebetændelse Får man så en sag på halsen? Den tanke tror jeg spøger i baghovedet hos mange«.

»Patienter vil bare have en grundig undersøgelse«

Selv om forklaringen møder forståelse hos Lars Bjerrum, så holder professoren fast i, at unødvendige antibiotikakure er problematisk. For selv om det løser et problem på kort sigt, risikerer tendensen at gøre resistensproblemet enormt i fremtiden.

Han tror heller ikke, at problemet kun bunder i pres fra patienter, der bare vil have en recept på noget medicin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

BAKTERIE-EKSPERT:

»Det, de fleste patienter ønsker, er en grundig undersøgelse og en forvisning om, at det her ikke er alvorligt, og at det går over af sig selv. Så lægen må gøre sig klart, hvad patienten forventer, og derfor er der nødt til at være en bedre kommunikation. Undersøgelser fra udlandet har også vist, at kurser i kommunikation kan få antibiotikaniveauet til at falde«, siger han og tilføjer, at begge parter har en rolle at spille.

»Det er både befolkning og læger, der skal rettes henvendelse mod. For hvis folk går hyppigt til lægen, så er der en tilbøjelighed til, at læger vil udskrive mere antibiotika, fordi mange henvender sig. Så læger skal ikke bare agere bolværk - befolkningen skal også vide, hvornår det er nødvendigt at kontakte lægen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce